Salmene 119:169
Herre! lad mit Raab komme nær for dit Ansigt; underviis mig efter dit Ord.
Herre! lad mit Raab komme nær for dit Ansigt; underviis mig efter dit Ord.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
170 Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.
171 Mine Læber skulle udgyde Lov, naar du lærer mig dine Skikke.
172 Min Tunge skal prise din Tale, thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg haver udvalgt dine Befalinger.
174 Herre! jeg haver Begjærlighed til din Salighed, og din Lov er min (store) Lyst.
33 Herre! lær mig dine Skikkes Vei, og jeg vil bevare den indtil Enden.
34 Underviis mig, saa vil jeg bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
40 See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.
41 Og, Herre! lad din megen Miskundhed komme over mig, din Frelse efter dit Ord.
42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig for nogen Ting, at jeg haver forladt mig paa dit Ord.
26 Jeg fortalte mine Veie, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke.
27 Lad mig forstaae dine Befalingers Vei, saa vil jeg tale om dine underlige Gjerninger.
28 Min Sjæl flyder hen for Bedrøvelse; opreis mig efter dit Ord.
65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
66 Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.
143 Angest og Trængsel rammede mig, (men) dine Bud vare min store Lyst.
144 Dine Vidnesbyrds Retfærdighed er evindelig; underviis mig, saa lever jeg.
145 Jeg haver raabt af ganske Hjerte, bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
146 Jeg haver raabt til dig, frels mig; saa vil jeg holde dine Vidnesbyrd.
147 Jeg kom aarle i Tusmørket og raabte; jeg haver haabet paa dit Ord.
148 Mine Øine vare vaagne før Nattevagterne, at tale om dit Ord.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter din Ret.
159 See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
1 En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
125 Jeg er din Tjener, underviis mig, at jeg maa kjende dine Vidnesbyrd.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min store Lyst.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.
11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
58 Jeg bad ydmygeligen for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord.
107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
108 Herre! lad dog min Munds frivillige (Offere) behage dig, og lær mig dine Domme.
130 Dine Ords Opladelse oplyser, og gjør de Eenfoldige forstandige.
131 Jeg oplod min Mund og higede (efter dit Ord), thi jeg haver Begjærlighed til dine Bud.
2 Herre, min Saligheds Gud! jeg haver raabt om Dagen, (ja) om Natten for dig.
168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd, thi alle mine Veie ere for dig.
154 Udfør min Sag og gjenløs mig, hold mig i Live for dit Ords Skyld.
73 Dine Hænder have gjort mig og beredt mig; underviis mig, saa vil jeg lære dine Bud.
1 En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!
2 Herre! hør paa min Røst, lad dine Øren mærke paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
1 Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
18 Aabne mine Øine, at jeg maa see de underlige Ting af din Lov.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
133 Befæst mine Trin i dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig.
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
5 Ak, at mine Veie maatte stadfæstes, at holde dine Skikke!
8 Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.
1 Davids Bøn. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend (dine) Øren til min Bøn, (som) ikke (skeer) med svigfulde Læber.
156 Herre! dine Barmhjertigheder ere mange; hold mig i Live efter dine Domme.