Salmenes bok 119:156
Herre! dine Barmhjertigheder ere mange; hold mig i Live efter dine Domme.
Herre! dine Barmhjertigheder ere mange; hold mig i Live efter dine Domme.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter din Ret.
159 See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
160 Begyndelsen paa dit Ord er Sandhed, og al din Retfærdigheds Dom (varer) evindelig.
106 Jeg haver svoret og vil holde det, at jeg vil bevare din Retfærdigheds Domme.
107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
108 Herre! lad dog min Munds frivillige (Offere) behage dig, og lær mig dine Domme.
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for, thi dine Domme ere gode.
40 See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.
41 Og, Herre! lad din megen Miskundhed komme over mig, din Frelse efter dit Ord.
75 Herre! jeg veed, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du ydmygede mig troligen.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min store Lyst.
154 Udfør min Sag og gjenløs mig, hold mig i Live for dit Ords Skyld.
155 Salighed er langt fra de Ugudelige, thi de søge ikke dine Skikke.
174 Herre! jeg haver Begjærlighed til din Salighed, og din Lov er min (store) Lyst.
175 Lad min Sjæl leve og love dig, og lad dine Rette hjælpe mig.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
11 Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
137 Herre! du er retfærdig, og dine Domme ere rette.
16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ei heller det Dybe sluge mig; lad og ikke Hulen lukke sin Mund over mig.
52 Herre! jeg kom dine Domme fra Evighed ihu, og blev trøstet.
58 Jeg bad ydmygeligen for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord.
64 Herre! Jorden er fuld af din Miskundhed; lær mig dine Skikke.
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
25 Min Sjæl hænger ved Støv; hold mig i Live efter dit Ord.
20 Min Sjæl er knust for Længsel efter dine Rette altid.
11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
124 Gjør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke.
7 Jeg vil takke dig af et oprigtigt Hjerte, idet jeg lærer din Retfærdigheds Domme.
66 Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.
93 Jeg vil i Evighed ikke forglemme dine Befalinger, thi du holdt mig i Live ved dem.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
37 Bortvend mine Øine, at de ikke see til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vei.
143 Angest og Trængsel rammede mig, (men) dine Bud vare min store Lyst.
144 Dine Vidnesbyrds Retfærdighed er evindelig; underviis mig, saa lever jeg.
157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; (men) jeg haver ikke bøiet mig (af Veien) fra dine Vidnesbyrd.
120 (Haaret paa) mit Kjød reiste sig af Frygt for dig, og jeg frygtede for dine Domme.
50 Denne er min Trøst i min Elendighed, at dit Ord holder mig i Live.
6 Herre! din Miskundhed er i Himlene, din Sandhed (naaer) indtil de (øverste) Skyer.
164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
62 Jeg staaer op om Midnat at takke dig for din Retfærdigheds Domme.
6 Herre! kom dine Barmhjertigheder og dine Miskundheder ihu; thi de have (været af) Evighed.
43 Og tag ikke Sandheds Ord saa saare fra min Mund, thi jeg venter paa dine Domme.
170 Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.
102 Jeg veg ikke fra dine Domme, thi du, du lærte mig.
146 Jeg haver raabt til dig, frels mig; saa vil jeg holde dine Vidnesbyrd.
8 Herren er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed.
4 Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —
17 Gjør vel mod din Tjener, at jeg maa leve og holde dit Ord.