Salmenes bok 25:6
Herre! kom dine Barmhjertigheder og dine Miskundheder ihu; thi de have (været af) Evighed.
Herre! kom dine Barmhjertigheder og dine Miskundheder ihu; thi de have (været af) Evighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser ihu; (men) kom du mig ihu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
8 Kom os ikke de forrige Misgjerninger ihu; skynd dig, lad din Barmhjertighed komme os tilforn, thi vi ere blevne saare ringe.
23 han, som kom os ihu, der vi vare nedtrykte, thi hans Miskundhed er evindelig,
4 Herre! kom mig ihu efter din Velbehagelighed til dit Folk, besøg mig med din Salighed,
11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
11 Da sagde jeg: Det er det, at jeg er svag; at forandre det, staaer i den Høiestes høire Haand.
52 Herre! jeg kom dine Domme fra Evighed ihu, og blev trøstet.
49 Hvilken Mand lever, som ikke skal see Døden, som kan frie sin Sjæl fra Gravens Vold? Sela.
20 Hvorfor vil du glemme os evindeligen, forlade os (saa) lang en Tid?
21 Herre! omvend os til dig, at vi maae omvendes, forny vore Dage (som) af gammel Tid!
16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ei heller det Dybe sluge mig; lad og ikke Hulen lukke sin Mund over mig.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
45 Og han kom sin Pagt ihu, dem (til Bedste), og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
42 Herre Gud! forskyd ikke den Salvedes Ansigt, kom de Miskundheder ihu mod David, din Tjener!
7 Jeg vil ihukomme Herrens Miskundheder, Herrens Priis, efter alt det, som Herren haver gjort imod os, og den megen Godhed imod Israels Huus, som han gjorde imod dem efter sin megen Barmhjertighed og efter sine Miskundheders Mangfoldighed.
4 Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —
4 De, som frygte Herren, sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme;
2 Thi hans Miskundhed er mægtig over os, og Herrens Sandhed er evindelig. Halleluja!
22 Det er Herrens (megen) Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertigheder have ingen Ende.
15 Men du, Herre! er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed.
29 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
5 Jeg kom de Dage fra fordum (Tid) ihu, jeg grundede paa al din Gjerning, jeg talede om dine Hænders Gjerning.
8 Skal da Herren bortkaste i Evighederne, og ikke blive ved at have Behagelighed (til mig) ydermere?
9 Er hans Miskundhed ude evindelig? haver hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?
5 Han optænker Uret paa sit Leie, han stiller sig paa en Vei, som ikke er god; det Onde forkaster han ikke.
5 Kommer hans underlige Gjerninger ihu, som han haver gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme,
156 Herre! dine Barmhjertigheder ere mange; hold mig i Live efter dine Domme.
3 Thi din Miskundhed er for mine Øine, og jeg vandrer i din Sandhed.
5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
4 Han beskikkede en Ihukommelse om sine underlige Gjerninger, den naadige og barmhjertige Herre.
12 Mine Dage ere som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
1 Herre! kom ihu, hvad der er skeet os, sku og see vor Forhaanelse.
1 En Sang paa Trapperne. Herre! kom David ihu og alle hans Elendigheder,
55 Herre! jeg kom om Natten dit Navn ihu, og holdt din Lov.
7 De skulle udbrede din store Godheds Ihukommelse, og synge med Fryd om din Retfærdighed.
8 Herren er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed.
34 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed (varer) evindelig;
5 Thi du, Herre! er god og forlader, og (haver) megen Miskundhed imod Alle, som kalde paa dig.
15 Kommer evindeligen hans Pagt ihu, — det Ord, han haver befalet til tusinde Slægter —
31 Men efter dine mange Barmhjertigheder gjorde du ikke (aldeles) en Ende med dem og forlod dem ikke; thi du er en naadig og barmhjertig Gud.
2 Israel sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.
1 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
41 Og, Herre! lad din megen Miskundhed komme over mig, din Frelse efter dit Ord.
6 Og Herren er den Zebaoths Gud, Herren er hans Ihukommelses (Navn).
159 See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
1 Herre! du er min Gud, jeg vil ophøie dig, jeg vil bekjende dit Navn, thi du gjorde en underlig Ting; de Anslag, (som du haver sagt) længe tilforn, ere Trofasthed og Sandhed.
13 Vend om, Herre! hvor længe (skal det vare)? og lad det angre dig over dine Tjenere.
7 Vil du ikke gjøre os levende igjen, at dit Folk maa glæde sig i dig?
20 Min Sjæl kommer det vel ihu og bøier sig over mig.