Salmenes bok 119:55
Herre! jeg kom om Natten dit Navn ihu, og holdt din Lov.
Herre! jeg kom om Natten dit Navn ihu, og holdt din Lov.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
56 Dette skede mig, fordi jeg holdt dine Befalinger.
57 Jeg sagde: Herren er min Deel, jeg vil holde dine Ord.
52 Herre! jeg kom dine Domme fra Evighed ihu, og blev trøstet.
53 Der betog mig en heftig Bevægelse for de Ugudelige, som forlade din Lov.
54 Dine Skikke have været mine Psalmer i min Udlændigheds Huus.
59 Jeg betænkte mine Veie, og jeg vil vende mine Fødder til dine Vidnesbyrd.
60 Jeg hastede og tøvede ikke at holde dine Bud.
61 De Ugudeliges Hobe berøvede mig, (men) jeg glemte ikke din Lov.
62 Jeg staaer op om Midnat at takke dig for din Retfærdigheds Domme.
6 Min Sjæl skal mættes som af det Fede og af Fedme, og min Mund skal love (dig) med frydefulde Læber.
152 Jeg haver fra fordum (Tid) vidst om dine Vidnesbyrd, at du haver grundfæstet dem evindeligen.
153 See min Elendighed og udfri mig, thi jeg haver ikke glemt din Lov.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.
11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
93 Jeg vil i Evighed ikke forglemme dine Befalinger, thi du holdt mig i Live ved dem.
141 Jeg er liden og foragtet, men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
142 Din Retfærdighed er Retfærdighed evindelig, og din Lov er Sandhed.
166 Herre! jeg ventede paa din Salighed, og jeg gjorde efter dine Bud.
167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elsker dem saare.
168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd, thi alle mine Veie ere for dig.
109 Mit Liv er altid i min Haand; dog haver jeg ikke glemt din Lov.
97 Hvor haver jeg din Lov kjær! den er min Betænkning den ganske Dag.
15 Jeg vil tale om dine Befalinger, og see til dine Stier.
16 Jeg vil forlyste mig i dine Skikke, jeg vil ikke glemme dit Ord.
11 Da sagde jeg: Det er det, at jeg er svag; at forandre det, staaer i den Høiestes høire Haand.
159 See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
49 Kom det Ord ihu til din Tjener, paa hvilket du lod mig haabe.
174 Herre! jeg haver Begjærlighed til din Salighed, og din Lov er min (store) Lyst.
146 Jeg haver raabt til dig, frels mig; saa vil jeg holde dine Vidnesbyrd.
147 Jeg kom aarle i Tusmørket og raabte; jeg haver haabet paa dit Ord.
148 Mine Øine vare vaagne før Nattevagterne, at tale om dit Ord.
106 Jeg haver svoret og vil holde det, at jeg vil bevare din Retfærdigheds Domme.
6 Herre! kom dine Barmhjertigheder og dine Miskundheder ihu; thi de have (været af) Evighed.
7 Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser ihu; (men) kom du mig ihu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
33 Herre! lær mig dine Skikkes Vei, og jeg vil bevare den indtil Enden.
34 Underviis mig, saa vil jeg bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
6 Jeg tænkte paa de Dage fra fordum (Tid), paa de Aar af Evighederne.
44 Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al ond Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
18 Aabne mine Øine, at jeg maa see de underlige Ting af din Lov.
176 Jeg haver faret vild som et Lam, der omkommer; opsøg din Tjener, thi jeg haver ikke glemt dine Bud.
8 Jeg vil holde dine Skikke; forlad mig ikke saa saare.
4 Du, du haver budet at holde saare (flitteligen) dine Befalinger.
5 Ak, at mine Veie maatte stadfæstes, at holde dine Skikke!
65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
66 Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.
4 Herre! kom mig ihu efter din Velbehagelighed til dit Folk, besøg mig med din Salighed,
8 Ja paa dine Dommes Sti, Herre! have vi forventet dig; til dit Navn og til din Ihukommelse er (vor) Sjæls Begjæring.
47 Og jeg vil forlyste mig i dine Bud, hvilke jeg elsker.