Salmenes bok 119:109
Mit Liv er altid i min Haand; dog haver jeg ikke glemt din Lov.
Mit Liv er altid i min Haand; dog haver jeg ikke glemt din Lov.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
61De Ugudeliges Hobe berøvede mig, (men) jeg glemte ikke din Lov.
153See min Elendighed og udfri mig, thi jeg haver ikke glemt din Lov.
141Jeg er liden og foragtet, men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
8Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).
110De Ugudelige lagde en Strikke for mig; dog foer jeg ikke vild fra dine Befalinger.
19Jeg er fremmed paa Jorden; skjul ikke dine Bud for mig.
20Min Sjæl er knust for Længsel efter dine Rette altid.
92Dersom din Lov ikke havde været min (store) Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
93Jeg vil i Evighed ikke forglemme dine Befalinger, thi du holdt mig i Live ved dem.
167Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elsker dem saare.
168Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd, thi alle mine Veie ere for dig.
55Herre! jeg kom om Natten dit Navn ihu, og holdt din Lov.
56Dette skede mig, fordi jeg holdt dine Befalinger.
173Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg haver udvalgt dine Befalinger.
174Herre! jeg haver Begjærlighed til din Salighed, og din Lov er min (store) Lyst.
175Lad min Sjæl leve og love dig, og lad dine Rette hjælpe mig.
176Jeg haver faret vild som et Lam, der omkommer; opsøg din Tjener, thi jeg haver ikke glemt dine Bud.
8Jeg vil holde dine Skikke; forlad mig ikke saa saare.
139Min Nidkjærhed havde nær udryddet mig, thi mine Modstandere havde glemt dine Ord.
16Jeg vil forlyste mig i dine Skikke, jeg vil ikke glemme dit Ord.
43Og tag ikke Sandheds Ord saa saare fra min Mund, thi jeg venter paa dine Domme.
44Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
129Dine Vidnesbyrd ere underlige; derfor bevarer min Sjæl dem.
10Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.
11Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
23Men jeg (vil) stedse (blive) hos dig, du holder (mig) ved min høire Haand.
143Angest og Trængsel rammede mig, (men) dine Bud vare min store Lyst.
117Understøt mig, at jeg maa blive frelst, saa vil jeg altid forlyste mig i dine Skikke.
5Dersom jeg forglemmer dig, Jerusalem, da forglemme sig min høire Haand!
87De havde paa et Lidet nær udryddet mig paa Jorden; men jeg, jeg forlod ikke dine Befalinger.
108Herre! lad dog min Munds frivillige (Offere) behage dig, og lær mig dine Domme.
15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
20Min Sjæl kommer det vel ihu og bøier sig over mig.
159See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
25Min Sjæl hænger ved Støv; hold mig i Live efter dit Ord.
10saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.
157Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; (men) jeg haver ikke bøiet mig (af Veien) fra dine Vidnesbyrd.
6Jeg udbredte mine Hænder til dig, min Sjæl er for dig som et vansmægtende Land. Sela.
10Haver Gud glemt at være naadig, eller haver han tillukket sine Barmhjertigheder ved Vrede? Sela.
53Der betog mig en heftig Bevægelse for de Ugudelige, som forlade din Lov.
83Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; (dog) glemte jeg ikke dine Skikke.
28Min Sjæl flyder hen for Bedrøvelse; opreis mig efter dit Ord.
81Min Sjæl længes efter din Salighed; jeg haaber paa dit Ord.
120(Haaret paa) mit Kjød reiste sig af Frygt for dig, og jeg frygtede for dine Domme.
34Underviis mig, saa vil jeg bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
77Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min store Lyst.
136Der nedfløde Vandstrømme af mine Øine, fordi de ikke holdt din Lov.
8Thi mine Øine see til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig; blot ikke min Sjæl!
8Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.
106Jeg haver svoret og vil holde det, at jeg vil bevare din Retfærdigheds Domme.