Salmenes bok 119:153
See min Elendighed og udfri mig, thi jeg haver ikke glemt din Lov.
See min Elendighed og udfri mig, thi jeg haver ikke glemt din Lov.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
154Udfør min Sag og gjenløs mig, hold mig i Live for dit Ords Skyld.
61De Ugudeliges Hobe berøvede mig, (men) jeg glemte ikke din Lov.
141Jeg er liden og foragtet, men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
157Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; (men) jeg haver ikke bøiet mig (af Veien) fra dine Vidnesbyrd.
158Jeg haver seet dem, som handle fortrædeligen, og kjedes ved dem, thi de holde ikke dit Ord.
159See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
143Angest og Trængsel rammede mig, (men) dine Bud vare min store Lyst.
107Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
108Herre! lad dog min Munds frivillige (Offere) behage dig, og lær mig dine Domme.
109Mit Liv er altid i min Haand; dog haver jeg ikke glemt din Lov.
16Jeg vil forlyste mig i dine Skikke, jeg vil ikke glemme dit Ord.
92Dersom din Lov ikke havde været min (store) Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
93Jeg vil i Evighed ikke forglemme dine Befalinger, thi du holdt mig i Live ved dem.
94Jeg hører dig til, frels mig, thi jeg søger dine Befalinger.
134Forløs mig fra Menneskens Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
55Herre! jeg kom om Natten dit Navn ihu, og holdt din Lov.
173Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg haver udvalgt dine Befalinger.
174Herre! jeg haver Begjærlighed til din Salighed, og din Lov er min (store) Lyst.
170Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.
76Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min store Lyst.
1En Sang paa Trapperne. Herre! kom David ihu og alle hans Elendigheder,
49Kom det Ord ihu til din Tjener, paa hvilket du lod mig haabe.
50Denne er min Trøst i min Elendighed, at dit Ord holder mig i Live.
149Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter din Ret.
40See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.
8Jeg vil holde dine Skikke; forlad mig ikke saa saare.
18Aabne mine Øine, at jeg maa see de underlige Ting af din Lov.
18See min Elendighed og min Møie, og forlad (mig) alle mine Synder.
176Jeg haver faret vild som et Lam, der omkommer; opsøg din Tjener, thi jeg haver ikke glemt dine Bud.
52Herre! jeg kom dine Domme fra Evighed ihu, og blev trøstet.
53Der betog mig en heftig Bevægelse for de Ugudelige, som forlade din Lov.
145Jeg haver raabt af ganske Hjerte, bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
146Jeg haver raabt til dig, frels mig; saa vil jeg holde dine Vidnesbyrd.
136Der nedfløde Vandstrømme af mine Øine, fordi de ikke holdt din Lov.
15Du, du veed (det), Herre! kom mig ihu og besøg mig og hevn dig for mig paa mine Forfølgere, at du ikke skal tage mig bort i din Langmodighed; kjend, at jeg bærer Forhaanelse for din Skyld.
123Mine Øine længes efter din Salighed og efter din Retfærdigheds Ord.
7Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
11Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
13Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
21Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
33Herre! lær mig dine Skikkes Vei, og jeg vil bevare den indtil Enden.
34Underviis mig, saa vil jeg bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
22Vælt af fra mig Forhaanelse og Foragtelse, thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
67Før jeg blev ydmyget, foer jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
139Min Nidkjærhed havde nær udryddet mig, thi mine Modstandere havde glemt dine Ord.
13Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
2Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
83Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; (dog) glemte jeg ikke dine Skikke.
19Herren er nær hos (dem, som have) et sønderbrudt Hjerte, og vil frelse (dem, som have) en sønderstødt Aand.