Salmenes bok 119:61
De Ugudeliges Hobe berøvede mig, (men) jeg glemte ikke din Lov.
De Ugudeliges Hobe berøvede mig, (men) jeg glemte ikke din Lov.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
109Mit Liv er altid i min Haand; dog haver jeg ikke glemt din Lov.
110De Ugudelige lagde en Strikke for mig; dog foer jeg ikke vild fra dine Befalinger.
153See min Elendighed og udfri mig, thi jeg haver ikke glemt din Lov.
51De Hovmodige bespotte mig saa saare; jeg bøiede mig ikke af fra din Lov.
52Herre! jeg kom dine Domme fra Evighed ihu, og blev trøstet.
53Der betog mig en heftig Bevægelse for de Ugudelige, som forlade din Lov.
54Dine Skikke have været mine Psalmer i min Udlændigheds Huus.
55Herre! jeg kom om Natten dit Navn ihu, og holdt din Lov.
56Dette skede mig, fordi jeg holdt dine Befalinger.
141Jeg er liden og foragtet, men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
60Jeg hastede og tøvede ikke at holde dine Bud.
62Jeg staaer op om Midnat at takke dig for din Retfærdigheds Domme.
95De Ugudelige biede (og agtede) paa mig at omkomme mig; (men) jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
16Jeg vil forlyste mig i dine Skikke, jeg vil ikke glemme dit Ord.
92Dersom din Lov ikke havde været min (store) Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
93Jeg vil i Evighed ikke forglemme dine Befalinger, thi du holdt mig i Live ved dem.
10Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.
11Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
85De Hovmodige grove Grave for mig, hvilket ikke er efter din Lov.
86Alle dine Bud ere Sandhed; de forfølge mig med Løgn; hjælp mig.
87De havde paa et Lidet nær udryddet mig paa Jorden; men jeg, jeg forlod ikke dine Befalinger.
143Angest og Trængsel rammede mig, (men) dine Bud vare min store Lyst.
8Jeg vil holde dine Skikke; forlad mig ikke saa saare.
157Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; (men) jeg haver ikke bøiet mig (af Veien) fra dine Vidnesbyrd.
158Jeg haver seet dem, som handle fortrædeligen, og kjedes ved dem, thi de holde ikke dit Ord.
139Min Nidkjærhed havde nær udryddet mig, thi mine Modstandere havde glemt dine Ord.
66Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.
67Før jeg blev ydmyget, foer jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
121Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; overgiv mig ikke til dem, som ville gjøre mig Vold.
69De Hovmodige have sammensyet Løgn imod mig; men jeg, jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
43Og tag ikke Sandheds Ord saa saare fra min Mund, thi jeg venter paa dine Domme.
161Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
101Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al ond Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
102Jeg veg ikke fra dine Domme, thi du, du lærte mig.
174Herre! jeg haver Begjærlighed til din Salighed, og din Lov er min (store) Lyst.
176Jeg haver faret vild som et Lam, der omkommer; opsøg din Tjener, thi jeg haver ikke glemt dine Bud.
21Du skjældte paa de Hovmodige, de Forbandede, som fore vild fra dine Bud.
22Vælt af fra mig Forhaanelse og Foragtelse, thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
21Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.
83Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; (dog) glemte jeg ikke dine Skikke.
113Jeg hader dem, som have onde Tanker, og jeg elsker din Lov.
71Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
4De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.
5Herre! bevar mig fra en Ugudeligs Hænder, bevogt mig fra en fortrædelig Mand, fra dem, som tænke at bortstøde mine Trin.
77Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min store Lyst.
78Lad de Hovmodige beskjæmmes, thi de ville forvende mig med Løgn; (men) jeg, jeg vil tale om dine Befalinger.
18Aabne mine Øine, at jeg maa see de underlige Ting af din Lov.
106Jeg haver svoret og vil holde det, at jeg vil bevare din Retfærdigheds Domme.
11Gud overantvordede mig til en Uretfærdig, og lod mig komme i de Ugudeliges Hænder.
150De nærmede sig, som efterjage (skalkagtige) Anslag, de vare langt borte fra din Lov.