Salmenes bok 119:71
Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
66 Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.
67 Før jeg blev ydmyget, foer jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
68 Du er god og gjør vel; lær mig dine Skikke.
69 De Hovmodige have sammensyet Løgn imod mig; men jeg, jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
70 Deres Hjerte blev fedt som af Fedme; men jeg, jeg forlyster mig ved din Lov.
72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde (Stykker) Guld og Sølv.
73 Dine Hænder have gjort mig og beredt mig; underviis mig, saa vil jeg lære dine Bud.
74 De, som frygte dig, skulle see mig og glæde sig, thi jeg haaber paa dit Ord.
75 Herre! jeg veed, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du ydmygede mig troligen.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min store Lyst.
78 Lad de Hovmodige beskjæmmes, thi de ville forvende mig med Løgn; (men) jeg, jeg vil tale om dine Befalinger.
92 Dersom din Lov ikke havde været min (store) Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
50 Denne er min Trøst i min Elendighed, at dit Ord holder mig i Live.
51 De Hovmodige bespotte mig saa saare; jeg bøiede mig ikke af fra din Lov.
52 Herre! jeg kom dine Domme fra Evighed ihu, og blev trøstet.
11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
143 Angest og Trængsel rammede mig, (men) dine Bud vare min store Lyst.
7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
1 Jeg er den Mand, (som) saae Elendighed ved hans Grumheds Riis.
12 Salig er den Mand, som du, Herre! tugter, og den, du lærer af din Lov,
18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.
56 Dette skede mig, fordi jeg holdt dine Befalinger.
14 efterdi jeg er plaget den ganske Dag, og min Straf er hver Morgen (der).
153 See min Elendighed og udfri mig, thi jeg haver ikke glemt din Lov.
5 Ak, at mine Veie maatte stadfæstes, at holde dine Skikke!
14 Jeg glædede mig i dine Vidnesbyrds Vei, som over alt Gods.
174 Herre! jeg haver Begjærlighed til din Salighed, og din Lov er min (store) Lyst.
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al ond Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
102 Jeg veg ikke fra dine Domme, thi du, du lærte mig.
124 Gjør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke.
125 Jeg er din Tjener, underviis mig, at jeg maa kjende dine Vidnesbyrd.
54 Dine Skikke have været mine Psalmer i min Udlændigheds Huus.
171 Mine Læber skulle udgyde Lov, naar du lærer mig dine Skikke.
141 Jeg er liden og foragtet, men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
26 Jeg fortalte mine Veie, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke.
1 En Sang paa Trapperne. De trængte mig meget fra min Ungdom, maa Israel nu sige,
2 de trængte mig meget fra min Ungdom; dog kunde de ikke overvælde mig.
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for, thi dine Domme ere gode.
40 See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.
28 Men jeg (tænkte): Det er mig godt, jeg holder mig nær til Gud; (derfor) sætter jeg mit Haab paa den Herre Herre, at fortælle alle dine Gjerninger.
33 Herre! lær mig dine Skikkes Vei, og jeg vil bevare den indtil Enden.
7 Jeg vil takke dig af et oprigtigt Hjerte, idet jeg lærer din Retfærdigheds Domme.
22 Vælt af fra mig Forhaanelse og Foragtelse, thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
17 Gud! du haver lært mig fra min Ungdom, og indtil nu kundgjør jeg dine underlige Ting.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Skikke, at jeg ikke skal beskjæmmes.
61 De Ugudeliges Hobe berøvede mig, (men) jeg glemte ikke din Lov.