Salmene 119:39
Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for, thi dine Domme ere gode.
Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for, thi dine Domme ere gode.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19 Jeg er fremmed paa Jorden; skjul ikke dine Bud for mig.
20 Min Sjæl er knust for Længsel efter dine Rette altid.
21 Du skjældte paa de Hovmodige, de Forbandede, som fore vild fra dine Bud.
22 Vælt af fra mig Forhaanelse og Foragtelse, thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
119 Du lod alle Ugudelige paa Jorden høre op som Skum; derfor elskede jeg dine Vidnesbyrd.
120 (Haaret paa) mit Kjød reiste sig af Frygt for dig, og jeg frygtede for dine Domme.
121 Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; overgiv mig ikke til dem, som ville gjøre mig Vold.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min store Lyst.
78 Lad de Hovmodige beskjæmmes, thi de ville forvende mig med Løgn; (men) jeg, jeg vil tale om dine Befalinger.
79 Lad dem vende om til mig, som dig frygte, og som kjende dine Vidnesbyrd.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Skikke, at jeg ikke skal beskjæmmes.
37 Bortvend mine Øine, at de ikke see til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vei.
38 Befæst for din Tjener dit Ord, som (tjener) til din Frygt.
42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig for nogen Ting, at jeg haver forladt mig paa dit Ord.
43 Og tag ikke Sandheds Ord saa saare fra min Mund, thi jeg venter paa dine Domme.
40 See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.
66 Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.
5 Ak, at mine Veie maatte stadfæstes, at holde dine Skikke!
6 Da skal jeg ikke beskjæmmes, naar jeg seer hen til alle dine Bud.
7 Jeg vil takke dig af et oprigtigt Hjerte, idet jeg lærer din Retfærdigheds Domme.
8 Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.
7 Hører mig, I, som kjende Retfærdighed, du Folk, i hvis Hjerte min Lov er! frygter ikke for et Menneskes Forsmædelse, og forskrækkes ikke for deres Forhaanelser.
51 De Hovmodige bespotte mig saa saare; jeg bøiede mig ikke af fra din Lov.
52 Herre! jeg kom dine Domme fra Evighed ihu, og blev trøstet.
53 Der betog mig en heftig Bevægelse for de Ugudelige, som forlade din Lov.
161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
74 De, som frygte dig, skulle see mig og glæde sig, thi jeg haaber paa dit Ord.
156 Herre! dine Barmhjertigheder ere mange; hold mig i Live efter dine Domme.
157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; (men) jeg haver ikke bøiet mig (af Veien) fra dine Vidnesbyrd.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter din Ret.
9 Herrens Befalinger ere rette, som glæde Hjertet; Herrens Bud er reent, som oplyser Øinene.
31 Jeg hængte ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskjæmmes.
108 Herre! lad dog min Munds frivillige (Offere) behage dig, og lær mig dine Domme.
115 Viger fra mig, I Onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke beskjæmmes over mit Haab.
21 Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.
19 Lad de falske Læber blive stumme, som tale haardt af Hovmod og Foragt imod den Retfærdige.
11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
68 Du er god og gjør vel; lær mig dine Skikke.
69 De Hovmodige have sammensyet Løgn imod mig; men jeg, jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
159 See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al ond Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
102 Jeg veg ikke fra dine Domme, thi du, du lærte mig.
29 Vend fra mig en falsk Vei, og skjenk mig din Lov.
141 Jeg er liden og foragtet, men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
19 Hold dig nær til min Sjæl, gjenløs den; forløs mig for mine Fjenders Skyld.
16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ei heller det Dybe sluge mig; lad og ikke Hulen lukke sin Mund over mig.
59 Jeg betænkte mine Veie, og jeg vil vende mine Fødder til dine Vidnesbyrd.
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;