Salmene 119:141
Jeg er liden og foragtet, men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
Jeg er liden og foragtet, men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Jeg vil tale om dine Befalinger, og see til dine Stier.
16 Jeg vil forlyste mig i dine Skikke, jeg vil ikke glemme dit Ord.
93 Jeg vil i Evighed ikke forglemme dine Befalinger, thi du holdt mig i Live ved dem.
94 Jeg hører dig til, frels mig, thi jeg søger dine Befalinger.
153 See min Elendighed og udfri mig, thi jeg haver ikke glemt din Lov.
86 Alle dine Bud ere Sandhed; de forfølge mig med Løgn; hjælp mig.
87 De havde paa et Lidet nær udryddet mig paa Jorden; men jeg, jeg forlod ikke dine Befalinger.
8 Jeg vil holde dine Skikke; forlad mig ikke saa saare.
109 Mit Liv er altid i min Haand; dog haver jeg ikke glemt din Lov.
110 De Ugudelige lagde en Strikke for mig; dog foer jeg ikke vild fra dine Befalinger.
22 Vælt af fra mig Forhaanelse og Foragtelse, thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
23 Der sadde ogsaa Fyrster, og de talede imod dig; men din Tjener taler om dine Skikke.
61 De Ugudeliges Hobe berøvede mig, (men) jeg glemte ikke din Lov.
51 De Hovmodige bespotte mig saa saare; jeg bøiede mig ikke af fra din Lov.
52 Herre! jeg kom dine Domme fra Evighed ihu, og blev trøstet.
139 Min Nidkjærhed havde nær udryddet mig, thi mine Modstandere havde glemt dine Ord.
140 Dit Ord er saare luttret, og din Tjener elsker det.
69 De Hovmodige have sammensyet Løgn imod mig; men jeg, jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
142 Din Retfærdighed er Retfærdighed evindelig, og din Lov er Sandhed.
143 Angest og Trængsel rammede mig, (men) dine Bud vare min store Lyst.
83 Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; (dog) glemte jeg ikke dine Skikke.
55 Herre! jeg kom om Natten dit Navn ihu, og holdt din Lov.
56 Dette skede mig, fordi jeg holdt dine Befalinger.
176 Jeg haver faret vild som et Lam, der omkommer; opsøg din Tjener, thi jeg haver ikke glemt dine Bud.
78 Lad de Hovmodige beskjæmmes, thi de ville forvende mig med Løgn; (men) jeg, jeg vil tale om dine Befalinger.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.
11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; (men) jeg haver ikke bøiet mig (af Veien) fra dine Vidnesbyrd.
158 Jeg haver seet dem, som handle fortrædeligen, og kjedes ved dem, thi de holde ikke dit Ord.
159 See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
49 Kom det Ord ihu til din Tjener, paa hvilket du lod mig haabe.
6 Da skal jeg ikke beskjæmmes, naar jeg seer hen til alle dine Bud.
43 Og tag ikke Sandheds Ord saa saare fra min Mund, thi jeg venter paa dine Domme.
19 Jeg er fremmed paa Jorden; skjul ikke dine Bud for mig.
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for, thi dine Domme ere gode.
40 See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.
134 Forløs mig fra Menneskens Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
67 Før jeg blev ydmyget, foer jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
31 Jeg hængte ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskjæmmes.
161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
129 Dine Vidnesbyrd ere underlige; derfor bevarer min Sjæl dem.
45 Og jeg skal vandre paa det vide Rum, thi jeg søger dine Befalinger.
117 Understøt mig, at jeg maa blive frelst, saa vil jeg altid forlyste mig i dine Skikke.
113 Jeg hader dem, som have onde Tanker, og jeg elsker din Lov.
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al ond Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
63 Jeg haver Samqvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd, thi alle mine Veie ere for dig.
147 Jeg kom aarle i Tusmørket og raabte; jeg haver haabet paa dit Ord.
12 For alle mine Fjender er jeg bleven en Spot, ja en saare (stor Spot) for mine Naboer, og en Forskrækkelse for mine Kyndinger; de, som see mig udenfor, flye fra mig.
50 Herre! hvor ere dine forrige Miskundheder, som du svoer David i din Sandhed?