Salmenes bok 119:43
Og tag ikke Sandheds Ord saa saare fra min Mund, thi jeg venter paa dine Domme.
Og tag ikke Sandheds Ord saa saare fra min Mund, thi jeg venter paa dine Domme.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for, thi dine Domme ere gode.
40 See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.
41 Og, Herre! lad din megen Miskundhed komme over mig, din Frelse efter dit Ord.
42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig for nogen Ting, at jeg haver forladt mig paa dit Ord.
13 Jeg fortalte med mine Læber alle din Munds Rette.
29 Vend fra mig en falsk Vei, og skjenk mig din Lov.
30 Jeg udvalgte Sandheds Vei, jeg satte dine Rette for (mig).
31 Jeg hængte ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskjæmmes.
106 Jeg haver svoret og vil holde det, at jeg vil bevare din Retfærdigheds Domme.
22 Vælt af fra mig Forhaanelse og Foragtelse, thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
108 Herre! lad dog min Munds frivillige (Offere) behage dig, og lær mig dine Domme.
160 Begyndelsen paa dit Ord er Sandhed, og al din Retfærdigheds Dom (varer) evindelig.
161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke beskjæmmes over mit Haab.
117 Understøt mig, at jeg maa blive frelst, saa vil jeg altid forlyste mig i dine Skikke.
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al ond Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
102 Jeg veg ikke fra dine Domme, thi du, du lærte mig.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.
11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
7 Jeg vil takke dig af et oprigtigt Hjerte, idet jeg lærer din Retfærdigheds Domme.
8 Jeg vil holde dine Skikke; forlad mig ikke saa saare.
11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
66 Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
142 Din Retfærdighed er Retfærdighed evindelig, og din Lov er Sandhed.
143 Angest og Trængsel rammede mig, (men) dine Bud vare min store Lyst.
44 Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
20 Min Sjæl er knust for Længsel efter dine Rette altid.
166 Herre! jeg ventede paa din Salighed, og jeg gjorde efter dine Bud.
120 (Haaret paa) mit Kjød reiste sig af Frygt for dig, og jeg frygtede for dine Domme.
121 Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; overgiv mig ikke til dem, som ville gjøre mig Vold.
16 Jeg vil forlyste mig i dine Skikke, jeg vil ikke glemme dit Ord.
147 Jeg kom aarle i Tusmørket og raabte; jeg haver haabet paa dit Ord.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter din Ret.
49 Kom det Ord ihu til din Tjener, paa hvilket du lod mig haabe.
172 Min Tunge skal prise din Tale, thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
69 De Hovmodige have sammensyet Løgn imod mig; men jeg, jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
74 De, som frygte dig, skulle see mig og glæde sig, thi jeg haaber paa dit Ord.
75 Herre! jeg veed, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du ydmygede mig troligen.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
131 Jeg oplod min Mund og higede (efter dit Ord), thi jeg haver Begjærlighed til dine Bud.
34 Underviis mig, saa vil jeg bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
52 Herre! jeg kom dine Domme fra Evighed ihu, og blev trøstet.
170 Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.
174 Herre! jeg haver Begjærlighed til din Salighed, og din Lov er min (store) Lyst.
133 Befæst mine Trin i dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig.
95 De Ugudelige biede (og agtede) paa mig at omkomme mig; (men) jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
1 Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.
15 Ja, jeg er som en Mand, der ikke hører, og (som haver) intet Gjensvar i sin Mund.