Salmenes bok 119:20
Min Sjæl er knust for Længsel efter dine Rette altid.
Min Sjæl er knust for Længsel efter dine Rette altid.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for, thi dine Domme ere gode.
40 See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.
131 Jeg oplod min Mund og higede (efter dit Ord), thi jeg haver Begjærlighed til dine Bud.
8 Ja paa dine Dommes Sti, Herre! have vi forventet dig; til dit Navn og til din Ihukommelse er (vor) Sjæls Begjæring.
9 Med min Sjæl begjærer jeg dig om Natten, ja, med min Aand inden i mig vil jeg søge dig aarle; thi naar dine Rette ere i Landet, da lære Jorderiges Indbyggere Retfærdighed.
2 Hvor elskelige ere dine Boliger, Herre Zebaoth!
174 Herre! jeg haver Begjærlighed til din Salighed, og din Lov er min (store) Lyst.
175 Lad min Sjæl leve og love dig, og lad dine Rette hjælpe mig.
28 Min Sjæl flyder hen for Bedrøvelse; opreis mig efter dit Ord.
167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elsker dem saare.
25 Min Sjæl hænger ved Støv; hold mig i Live efter dit Ord.
120 (Haaret paa) mit Kjød reiste sig af Frygt for dig, og jeg frygtede for dine Domme.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.
11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
43 Og tag ikke Sandheds Ord saa saare fra min Mund, thi jeg venter paa dine Domme.
156 Herre! dine Barmhjertigheder ere mange; hold mig i Live efter dine Domme.
143 Angest og Trængsel rammede mig, (men) dine Bud vare min store Lyst.
159 See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
160 Begyndelsen paa dit Ord er Sandhed, og al din Retfærdigheds Dom (varer) evindelig.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter din Ret.
81 Min Sjæl længes efter din Salighed; jeg haaber paa dit Ord.
82 Mine Øine forsmægtede for dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
123 Mine Øine længes efter din Salighed og efter din Retfærdigheds Ord.
1 Til Sangmesteren; (en Psalme), som giver Underviisning, for Korahs Børn.
2 Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme, saa skriger min Sjæl til dig, o Gud!
18 Aabne mine Øine, at jeg maa see de underlige Ting af din Lov.
19 Jeg er fremmed paa Jorden; skjul ikke dine Bud for mig.
107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
108 Herre! lad dog min Munds frivillige (Offere) behage dig, og lær mig dine Domme.
109 Mit Liv er altid i min Haand; dog haver jeg ikke glemt din Lov.
5 Ak, at mine Veie maatte stadfæstes, at holde dine Skikke!
5 Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.
6 Min Sjæl (vogter) paa Herren mere end de, som vogte paa Morgenen, vogte paa Morgenen.
9 Jeg er bleven svag og heel saare forstødt, jeg hyler for mit Hjertes Forstyrring.
129 Dine Vidnesbyrd ere underlige; derfor bevarer min Sjæl dem.
6 Jeg udbredte mine Hænder til dig, min Sjæl er for dig som et vansmægtende Land. Sela.
136 Der nedfløde Vandstrømme af mine Øine, fordi de ikke holdt din Lov.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min store Lyst.
97 Hvor haver jeg din Lov kjær! den er min Betænkning den ganske Dag.
3 Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Been ere forfærdede.
164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
34 Underviis mig, saa vil jeg bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
35 Gjør, at jeg fremgaaer paa dine Buds Sti, thi jeg haver Lyst dertil.
9 Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).
4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.
84 Hvor mange skulle din Tjeners Dage være? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
52 Herre! jeg kom dine Domme fra Evighed ihu, og blev trøstet.
20 See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.
172 Min Tunge skal prise din Tale, thi alle dine Bud ere Retfærdighed.