Jesaja 26:8
Ja paa dine Dommes Sti, Herre! have vi forventet dig; til dit Navn og til din Ihukommelse er (vor) Sjæls Begjæring.
Ja paa dine Dommes Sti, Herre! have vi forventet dig; til dit Navn og til din Ihukommelse er (vor) Sjæls Begjæring.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9Med min Sjæl begjærer jeg dig om Natten, ja, med min Aand inden i mig vil jeg søge dig aarle; thi naar dine Rette ere i Landet, da lære Jorderiges Indbyggere Retfærdighed.
20Min Sjæl er knust for Længsel efter dine Rette altid.
5Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.
6Min Sjæl (vogter) paa Herren mere end de, som vogte paa Morgenen, vogte paa Morgenen.
13Herre, vor Gud! der have (andre) Herrer hersket over os foruden dig, (men) alene ved dig ville vi komme dit Navn ihu.
40See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.
2Hvor elskelige ere dine Boliger, Herre Zebaoth!
20Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.
21Thi i ham skal vort Hjerte glædes, thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
22Herre! din Miskundhed være over os, saasom vi haabe paa dig!
174Herre! jeg haver Begjærlighed til din Salighed, og din Lov er min (store) Lyst.
2Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle deres Arm, tilmed vor Salighed i Nødens Tid.
7Den Retfærdiges Sti er (ganske) jævn; du skal veie den Retfærdiges Vei retteligen.
55Herre! jeg kom om Natten dit Navn ihu, og holdt din Lov.
156Herre! dine Barmhjertigheder ere mange; hold mig i Live efter dine Domme.
18Lad din Haand være over din høire Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du bekræftede dig.
18Og derfor skal Herren bie, at han kan benaade eder, og derfor ophøie sig, at han kan forbarme sig over eder; thi Herren er Dommens Gud; salige ere Alle, som bie efter ham.
7Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.
24Herren er min Deel, sagde min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
25Herren er god mod dem, som bie efter ham, mod den Sjæl, som spørger efter ham.
11Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
7Om vore Misgjerninger have svaret imod os, Herre! (da) gjør det (dog) for dit Navns Skyld; thi vore Afvendelser ere store, imod dig have vi syndet.
8Til dig sagde mit Hjerte: — (der du sagde:) søger mit Ansigt! — Herre! jeg søger dit Ansigt.
9Ligesom vi have hørt, saa saae vi det i Herrens Zebaoths Stad, i vor Guds Stad; Gud skal befæste den indtil evig Tid. Sela.
5Gjør, at jeg fremgaaer i din Sandhed, og lær mig, thi du er min Saligheds Gud; jeg bier efter dig den ganske Dag.
6Herre! kom dine Barmhjertigheder og dine Miskundheder ihu; thi de have (været af) Evighed.
8Herre! jeg elsker dit Huses Bolig og din Æres Tabernakels Sted.
2See, som Tjeneres Øine (see) til deres Herrers Haand, som en Tjenestepiges Øine til hendes Frues Haand, saa (see) vore Øine til Herren vor Gud, indtil han vorder os naadig.
21Lad Fuldkommenhed og Oprigtighed bevare mig, thi jeg bier efter dig.
1Til Sangmesteren for Jeduthun; Davids Psalme.
52Herre! jeg kom dine Domme fra Evighed ihu, og blev trøstet.
8Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.
9Derfor er Retten langt fra os, og Retfærdighed naaede ikke til os; vi forventede Lyset, og see, (her er) Mørke, (vi ventede idel) Skin, og see, vi vandre i (idel) Mørkhed.
43Og tag ikke Sandheds Ord saa saare fra min Mund, thi jeg venter paa dine Domme.
17for den Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den Hevngjerriges Skyld.
18Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskeligen imod din Pagt.
166Herre! jeg ventede paa din Salighed, og jeg gjorde efter dine Bud.
167Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elsker dem saare.
6Og Herren er den Zebaoths Gud, Herren er hans Ihukommelses (Navn).
1Til Sangmesteren; (en Psalme), som giver Underviisning, for Korahs Børn.
2Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme, saa skriger min Sjæl til dig, o Gud!
1Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.
17Ligesom en Frugtsommelig, naar hun er nær ved at føde, bliver bange (og) maa raabe i sine Smerter, saa gik det os, Herre! for dit Ansigt.
25Min Sjæl hænger ved Støv; hold mig i Live efter dit Ord.
1Davids Psalme; der han var i Judæ Ørk.
131Jeg oplod min Mund og higede (efter dit Ord), thi jeg haver Begjærlighed til dine Bud.
25Hvorfor vil du skjule dit Ansigt (og) glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
9Jeg er bleven svag og heel saare forstødt, jeg hyler for mit Hjertes Forstyrring.
6Jeg udbredte mine Hænder til dig, min Sjæl er for dig som et vansmægtende Land. Sela.
5De raadslaae aleneste om at udstøde (ham) fra hans Høihed, de have Behagelighed til Løgn; de velsigne med deres Mund, og de bande i deres Inderste. Sela.