Salmenes bok 48:9
Ligesom vi have hørt, saa saae vi det i Herrens Zebaoths Stad, i vor Guds Stad; Gud skal befæste den indtil evig Tid. Sela.
Ligesom vi have hørt, saa saae vi det i Herrens Zebaoths Stad, i vor Guds Stad; Gud skal befæste den indtil evig Tid. Sela.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Ved Østenveir skal du sønderbryde Tharsis-Skibe.
8 Herre! jeg elsker dit Huses Bolig og din Æres Tabernakels Sted.
10 O Gud! vi tænke paa din Miskundhed inden i dit Tempel.
3 Zions Bjerg ligger smukt, er det ganske Lands Glæde, paa de nordre Sider, en stor Konges Stad.
2 Jeg vil tilbede (vendt) imod dit hellige Tempel, og takke dit Navn for din Miskundhed og for din Sandhed; thi du haver gjort dit Ord herligt over alt dit Navn.
8 Men du haver frelst os fra vore Fjender, og du haver beskjæmmet dem, som os hadede.
1 Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
49 Hvilken Mand lever, som ikke skal see Døden, som kan frie sin Sjæl fra Gravens Vold? Sela.
21 Thi i ham skal vort Hjerte glædes, thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
22 Herre! din Miskundhed være over os, saasom vi haabe paa dig!
19 i Herrens Huses Forgaarde, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!
6 See, vi hørte, (at) den var i Ephrata, vi fandt den paa Skovens Mark.
7 Vi ville gaae ind i hans Boliger, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
1 En Psalmesang, for Korahs Børn.
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; en Psalme; Asaphs Sang.
4 Misgjerningers Handeler ere blevne mig for stærke; vore Overtrædelser, dem ville du forsone!
6 Herre! kom dine Barmhjertigheder og dine Miskundheder ihu; thi de have (været af) Evighed.
2 Gud! du er min Gud, jeg vil søg aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kjød længes efter dig udi et tørt og træt Land, hvor intet Vand er.
9 Er hans Miskundhed ude evindelig? haver hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?
3 Thi din Miskundhed er for mine Øine, og jeg vandrer i din Sandhed.
18 Herre, Abrahams, Isaks og Israels, vore Fædres, Gud! bevar dette evindeligen i dit Folks Hjertes Tankers Digt, og bered deres Hjerte til dig.
9 For Herrens vor Guds Huses Skyld vil jeg søge dit Bedste.
24 paa det du maa farve din Fod rød med Blod, (ja) dine Hundes Tunge (med Blod) af Fjenderne, (ja af hver) af dem.
8 Kom os ikke de forrige Misgjerninger ihu; skynd dig, lad din Barmhjertighed komme os tilforn, thi vi ere blevne saare ringe.
9 Hjælp os, vor Saligheds Gud! for dit Navns Æres Skyld, og frie os og forlad os vore Synder for dit Navns Skyld.
16 Herre, vor Gud! al denne Hob, som vi have beredt til at bygge dig et Huus af til dit hellige Navn, den er af din Haand, og det er altsammen dit.
2 Thi hans Miskundhed er mægtig over os, og Herrens Sandhed er evindelig. Halleluja!
1 Til Sangmesteren paa Githith; Korahs Børns Psalme.
8 Ja paa dine Dommes Sti, Herre! have vi forventet dig; til dit Navn og til din Ihukommelse er (vor) Sjæls Begjæring.
17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare ere dine Tanker for mig, hvor mange ere deres Summer!
12 Jeg vil komme Herrens Gjerninger ihu; sandelig, jeg vil komme dine underlige Ting ihu fra fordum (Tid).
13 Og jeg vil grunde paa al din Gjerning, og jeg vil tale om dine Idrætter.
7 Du fordærver dem, som tale Løgn; Herren haver Vederstyggelighed til en blodgjerrig og falsk Mand.
9 Herre, Gud Zebaoth! hør min Bøn; Jakobs Gud! vend dit Øre dertil. Sela.
17 for den Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den Hevngjerriges Skyld.
23 han, som kom os ihu, der vi vare nedtrykte, thi hans Miskundhed er evindelig,
1 Til Sangmesteren; (en Psalme,) som giver Underviisning, for Korahs Børn.
7 Jeg vil ihukomme Herrens Miskundheder, Herrens Priis, efter alt det, som Herren haver gjort imod os, og den megen Godhed imod Israels Huus, som han gjorde imod dem efter sin megen Barmhjertighed og efter sine Miskundheders Mangfoldighed.
2 Det er godt at takke Herren, og at synge dit Navn Psalmer, du Høieste!
3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig, thi vi ere meget mættede med Foragt.
8 Og de have boet derudi og bygget dig en Helligdom deri for dit Navn, og sagt:
7 Din Retfærdighed er som Guds Bjerge, dine Domme ere en stor Afgrund; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.
10 Gud! du overstænkede (Landet) meget rundeligen med Regn; din Arv, den, som var træt, befæstede du.
13 Men vi, dit Folk og din Fødes Faar, ville takke dig evindelig; fra Slægt til Slægt ville vi fortælle din Lov.
2 I, som staae i Herrens Huus, i vor Guds Huses Forgaarde!
159 See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
4 Gaaer ind ad hans Porte med Taksigelse, ad hans Forgaarde med Lov; takker ham, velsigner hans Navn.
9 Fuglene under Himmelen og Fiskene i Havet, hvad som farer igjennem Stierne i Havet.
54 Dine Skikke have været mine Psalmer i min Udlændigheds Huus.
5 Jeg kom de Dage fra fordum (Tid) ihu, jeg grundede paa al din Gjerning, jeg talede om dine Hænders Gjerning.