Salmenes bok 139:17

Original Norsk Bibel 1866

Derfor, o Gud! hvor dyrebare ere dine Tanker for mig, hvor mange ere deres Summer!

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 40:5 : 5 Salig er den Mand, som sætter sin Tillid til Herren, og vender ikke sit Ansigt til de Hovmodige og til dem, som bøie sig til Løgn.
  • Jes 55:8-9 : 8 Thi mine Tanker ere ikke eders Tanker, og eders Veie ere ikke mine Veie, sagde Herren. 9 Thi (som) Himmelen er høiere end Jorden, saa ere mine Veie høiere end eders Veie, og mine Tanker (høiere) end eders Tanker.
  • Jer 29:11 : 11 Thi jeg, jeg veed de Tanker, som jeg haver tænkt over eder, siger Herren, (nemlig) Fredstanker og ikke til Ulykke, at give eder (Belønning) paa det Sidste og (eders) Forhaabning.
  • Ef 3:9-9 : 9 og at oplyse Alle om, hvilken Huusholdningen er af den Hemmelighed, som fra Verdens Begyndelse haver været skjult i Gud, som skabte alle Ting ved Jesum Christum; 10 paa det at Guds mangfoldige Viisdom skulde nu ved Menigheden blive kundgjort for Fyrstendømmer og Magter i Himmelen,
  • Sal 92:5 : 5 Thi, Herre! du glædede mig ved din Gjerning; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gjerninger.
  • Ordsp 8:31 : 31 som legede paa hans Jords Kreds, og min store Lyst var hos Menneskens Børn.
  • Sal 31:19 : 19 Lad de falske Læber blive stumme, som tale haardt af Hovmod og Foragt imod den Retfærdige.
  • Sal 36:7 : 7 Din Retfærdighed er som Guds Bjerge, dine Domme ere en stor Afgrund; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 18Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.

  • 80%

    13Thi du, du eiede mine Nyrer, du skjulte mig i min Moders Liv.

    14Jeg vil takke dig, fordi jeg paa underfuld (Maade) er underligen bleven til; underlige ere dine Gjerninger, og min Sjæl kjender det saare (vel).

    15Mine Been vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigen virket nede paa Jorden.

    16Dine Øine saae mig, der jeg endnu var uformet, og disse Ting vare allesammen skrevne i din Bog, de Dage, som bleve dannede, da (der endnu) ikke var een af dem.

  • 5Thi, Herre! du glædede mig ved din Gjerning; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gjerninger.

  • 5Salig er den Mand, som sætter sin Tillid til Herren, og vender ikke sit Ansigt til de Hovmodige og til dem, som bøie sig til Løgn.

  • 23Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,

  • 77%

    1Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).

    2(Hvad enten) jeg sidder eller opstaaer, da veed du det, du forstaaer min Tanke langt fra.

    3Du omringer min Sti og mit Leie, du kjender grandt alle mine Veie.

    4Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, see, Herre! du veed det altsammen.

    5Bag og for haver du dannet mig, og lagt din Haand paa mig.

    6Saadant at forstaae er mig (for) underligt, det er for høit, jeg kan ikke (naae) det.

    7Hvor skal jeg gaae fra din Aand, og hvor skal jeg flye fra dit Ansigt?

    8Dersom jeg farer op til Himmelen, (da er) du der, og reder jeg Seng i Helvede, see, (da er) du der.

    9Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg boe ved det yderste Hav,

    10saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.

  • 19Der jeg havde mange Tanker inden i mig, da forlystede din megen Trøst min Sjæl.

  • 159See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.

  • 7Din Retfærdighed er som Guds Bjerge, dine Domme ere en stor Afgrund; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.

  • 12Jeg vil komme Herrens Gjerninger ihu; sandelig, jeg vil komme dine underlige Ting ihu fra fordum (Tid).

  • 30Men og alle eders Hovedhaar ere talte.

  • 97Hvor haver jeg din Lov kjær! den er min Betænkning den ganske Dag.

  • 8Skulde de undkomme for (deres) Uretfærdighed? Gud! nedstød (disse) Folk i Vrede.

  • 73Dine Hænder have gjort mig og beredt mig; underviis mig, saa vil jeg lære dine Bud.

  • 3Af de spæde og diende (Børns) Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld, for at komme Fjenden til at høre op, og den, som vil hevne sig.

  • 16Men nu tæller du mine Gange, du bevarer (mig) ikke, for min Synds Skyld.

  • 103Hvor vare dine Ord sødere for min Gane, end Honning for min Mund!

  • 11Herren kjender et Menneskes Tanker, at de ere Forfængelighed.

  • 1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

  • 19Lad de falske Læber blive stumme, som tale haardt af Hovmod og Foragt imod den Retfærdige.

  • 24Herre, hvormange ere dine Gjerninger! du gjorde dem alle viseligen; Jorden er fuld af dine Eiendomme.

  • 27See, jeg kjender eders Tanker, ja eders (underfundige) Tanker, (med hvilke) I gjøre Vold imod mig;

  • 19Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du?

  • 5Jeg kom de Dage fra fordum (Tid) ihu, jeg grundede paa al din Gjerning, jeg talede om dine Hænders Gjerning.

  • 15Det er kosteligt for Herrens Øine, (naar) hans Hellige døe.

  • 27Lad mig forstaae dine Befalingers Vei, saa vil jeg tale om dine underlige Gjerninger.

  • 9Ligesom vi have hørt, saa saae vi det i Herrens Zebaoths Stad, i vor Guds Stad; Gud skal befæste den indtil evig Tid. Sela.

  • 140Dit Ord er saare luttret, og din Tjener elsker det.

  • 3Herre! hvad er et Menneske, at du vilde kjende ham, et Menneskes Barn, at du vilde agte ham?

  • 129Dine Vidnesbyrd ere underlige; derfor bevarer min Sjæl dem.

  • 6Min Sjæl skal mættes som af det Fede og af Fedme, og min Mund skal love (dig) med frydefulde Læber.

  • 167Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elsker dem saare.

  • 17Men dette var endnu lidet agtet for dine Øine, O Gud! derfor talede du (ogsaa) til din Tjeners Huus i det Fjerne; og du haver anseet mig ligesom i et Menneskes Skikkelse, (som er) i det Høie, Gud Herre.

  • 127Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld, og mere end fiint Guld.

  • 10Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.

  • 7Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.

  • 14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

  • 17Gud! du haver lært mig fra min Ungdom, og indtil nu kundgjør jeg dine underlige Ting.