Jobs bok 21:27
See, jeg kjender eders Tanker, ja eders (underfundige) Tanker, (med hvilke) I gjøre Vold imod mig;
See, jeg kjender eders Tanker, ja eders (underfundige) Tanker, (med hvilke) I gjøre Vold imod mig;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
28at I ville sige: Hvor er den Ædles Huus, og hvor er de Ugudeliges Boligers Paulun?
27Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
28Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
60Du saae al deres Hevn, (ja) alle deres Tanker imod mig.
61Herre! du hørte deres Forhaanelse, alle deres Tanker over mig,
62deres Læber, som stode op imod mig, og deres Betænkning imod mig den ganske Dag.
21Disse Ting haver du gjort, og jeg haver tiet; du haver tænkt, at jeg skulde aldeles være ligesom du; (men) jeg vil straffe dig og stille (det) ordentligen frem for dine Øine.
11Du skal fordærve deres Frugt af Jorden, og deres Sæd fra Menneskens Børn.
10Saa sagde den Herre Herre: Og det skal skee paa den samme Dag, (da) skulle (saadanne) Ting opstige i dit Hjerte, og du skal tænke en ond Tanke,
23Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.
2Og de sige ikke i deres Hjerte, at jeg haver ihukommet al deres Ondskab; nu have deres Idrætter omringet dem, de ere for mit Ansigt.
23Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,
18Og Herren lod mig vide det, at jeg veed det; da lod du mig see deres Idrætter.
19Og jeg var som et Lam, ja en Oxe, der føres hen til at slagtes, og jeg vidste ikke, at de havde betænkt Anslag imod mig (og sagt): Lader os fordærve Træet med dets Føde og udrydde ham af de Levendes Land, at hans Navn skal ikke ydermere ihukommes.
20Men, Herre Zebaoth! du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, jeg skal see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret for dig min Sag.
15Og jeg, jeg tugtede (dem vel), og jeg bestyrkede deres Arme, men de tænkte Ondt imod mig.
2(Hvad enten) jeg sidder eller opstaaer, da veed du det, du forstaaer min Tanke langt fra.
7Og dersom En (af dem) kommer at see (mig), taler han Falskhed, hans Hjerte samler sig Uret (tilsammen); gaaer han ud udenfor, da taler han (derom).
5I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde Kjød gjøre mig?
6De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.
10See, han haver fundet Sag imod mig, (derfor) agter han mig for sin Fjende.
11Thi jeg, jeg veed de Tanker, som jeg haver tænkt over eder, siger Herren, (nemlig) Fredstanker og ikke til Ulykke, at give eder (Belønning) paa det Sidste og (eders) Forhaabning.
13Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte; jeg veed, at dette var hos dig.
12Mine Venner og mine Staldbrødre staae tvært over for (og see paa) min Plage, og mine Nærmeste staae langt borte.
7Du veed, at jeg haver ikke handlet ugudelig; dog er der Ingen, som kan redde af din Haand.
11Herren kjender et Menneskes Tanker, at de ere Forfængelighed.
5Og Herrens Aand faldt paa mig og sagde til mig: Siig: Saa sagde Herren: Saa sagde I af Israels Huus, og eders Aands opstigende (Tanker) kjender jeg.
10Thi du haver forladt dig paa din Ondskab, du sagde: Der er Ingen, som seer mig; din Viisdom og din Vidskab, den haver forvendt dig, at du sagde i dit Hjerte: Jeg (er det), og Ingen ydermere uden mig.
5(Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.
6Forstaaer nu, at Gud har forvendt mig, og haver ladet sit Garn omringe mig.
2Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte.
17Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
13Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hevne mig paa dig; men min Haand skal ikke være paa dig;
3Han er aleneste min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, at jeg skal ikke rokkes meget.
28Sandelig, I skulle sige: Hvorfor forfølge vi ham? thi Roden til Handelen er funden i mig.
2Mon (det er saa) i Sandhed, (o du) Hob! at I ville tale Retfærdighed? ville I dømme med al Oprigtighed, I Menneskens Børn?
3Men du, Herre! du kjendte mig, du saae mig og prøvede mit Hjerte imod dig; bortryk dem som Faar til at slagtes, og bered dem til Mordets Dag.
12Og du, Herre Zebaoth, som prøver en Retfærdig, som seer Nyrer og Hjerte, lad mig see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret dig min Sag.
10Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.
27Ja, I overfalde den Faderløse, og grave (en Grav) imod eders Næste.
15Vee dem, som sænke sig dybt fra Herren, at skjule deres Anslag, og hvis Gjerninger ere i Mørke, og de sige: Hvo seer os, og hvo kjender os?
11Der er En udgangen fra dig, som tænker Ondt imod Herren, en Belials Raadgiver.
13Jeg er glemt af Hjertet som en Død, jeg er som et fordærvet Kar.
15Da sagde Joseph til dem: Hvad er dette for en Gjerning, som I have gjort? vide I ikke, at en Mand, som jeg er, kunde vist forfare?
4Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,
17Derfor, o Gud! hvor dyrebare ere dine Tanker for mig, hvor mange ere deres Summer!
4Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, see, Herre! du veed det altsammen.
12Thi jeg kjender eders mange Overtrædelser og eders stærke Synder; de trænge den Retfærdige, tage Forsoning, og bøie (Retten) for de Fattige i Porten.
4Og der Jesus saae deres Tanker, sagde han: Hvi tænke I saa ondt i eders Hjerter?
26De skulle ligge tilsammen i Støvet, og Ormene skulle skjule dem.