Klagesangene 3:60
Du saae al deres Hevn, (ja) alle deres Tanker imod mig.
Du saae al deres Hevn, (ja) alle deres Tanker imod mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
61 Herre! du hørte deres Forhaanelse, alle deres Tanker over mig,
62 deres Læber, som stode op imod mig, og deres Betænkning imod mig den ganske Dag.
59 Herre! du saae Fortrædelighed imod mig; døm min Dom!
27 See, jeg kjender eders Tanker, ja eders (underfundige) Tanker, (med hvilke) I gjøre Vold imod mig;
23 Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.
12 Og du, Herre Zebaoth, som prøver en Retfærdig, som seer Nyrer og Hjerte, lad mig see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret dig min Sag.
20 Men, Herre Zebaoth! du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, jeg skal see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret for dig min Sag.
21 De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.
22 Lad al deres Ondskab komme for dit Ansigt, og handle med dem, som du handlede med mig for alle mine Overtrædelsers Skyld; thi mine Sukke ere mange, og mit Hjerte er svagt.
11 Du skal fordærve deres Frugt af Jorden, og deres Sæd fra Menneskens Børn.
21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig, de sagde: Ha, ha! det saae vort Øie.
22 Herre! du saae det, ti ikke; Herre! vær ikke langt fra mig.
19 Hold dig nær til min Sjæl, gjenløs den; forløs mig for mine Fjenders Skyld.
5 I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde Kjød gjøre mig?
6 De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.
3 Men du, Herre! du kjendte mig, du saae mig og prøvede mit Hjerte imod dig; bortryk dem som Faar til at slagtes, og bered dem til Mordets Dag.
17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
14 Du seer (det), thi du, du skuer den Møie og Fortræd, saa at man giver (Sagen) i din Haand; den Svage forlader sig paa dig, du, du har været den Faderløses Hjælper.
3 Han er aleneste min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, at jeg skal ikke rokkes meget.
15 Du, du veed (det), Herre! kom mig ihu og besøg mig og hevn dig for mig paa mine Forfølgere, at du ikke skal tage mig bort i din Langmodighed; kjend, at jeg bærer Forhaanelse for din Skyld.
19 See til mine Fjender, thi de ere mange og hade mig med fortrædeligt Had.
10 De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.
7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
7 Og dersom En (af dem) kommer at see (mig), taler han Falskhed, hans Hjerte samler sig Uret (tilsammen); gaaer han ud udenfor, da taler han (derom).
28 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.
7 Han skal betale mine Fjender det Onde igjen; udryd dem ved din Sandhed!
20 Dette (skee) dem (til deres) Gjernings (Løn) af Herren, dem, som staae imod mig, og dem, som tale Ondt imod min Sjæl!
5 Bag og for haver du dannet mig, og lagt din Haand paa mig.
3 Ja, han omvendte sig imod mig, han vendte sin Haand den ganske Dag.
12 Mine Venner og mine Staldbrødre staae tvært over for (og see paa) min Plage, og mine Nærmeste staae langt borte.
8 Jeg vaager og er bleven som en eenlig Spurv paa Taget.
18 Og Herren lod mig vide det, at jeg veed det; da lod du mig see deres Idrætter.
2 Og de sige ikke i deres Hjerte, at jeg haver ihukommet al deres Ondskab; nu have deres Idrætter omringet dem, de ere for mit Ansigt.
40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
16 Alle dine Fjender oplode deres Mund over dig, hvidslede og skare med Tænderne; de sagde: Vi have opslugt; ja, denne er den Dag, som vi biede efter, vi fandt, vi saae (den).
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).
10 See, han haver fundet Sag imod mig, (derfor) agter han mig for sin Fjende.
43 Men du skjulte (os) med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke.
10 Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.
64 Du skal give dem Betaling igjen, Herre! efter deres Hænders Gjerning.
27 at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.
5 Og de beviste mig Ondt for Godt, og Had for min Kjærlighed.
7 Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.
3 Hvorfor lader du mig see Uret og skue Møie? baade Ødelæggelse og Vold er for mig, og der er Kiv og Trætte, som man maa bære.
3 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret
13 Jeg er glemt af Hjertet som en Død, jeg er som et fordærvet Kar.
27 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
3 Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.
1 See, det haver mit Øie seet altsammen, mit Øre haver hørt og forstaaet sig derpaa.