Salmenes bok 69:19

Original Norsk Bibel 1866

Hold dig nær til min Sjæl, gjenløs den; forløs mig for mine Fjenders Skyld.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Hebr 12:2 : 2 idet vi see hen til Troens Begynder og Fuldkommer, Jesum, hvilken istedet for den Glæde, han havde for sig, led taalmodigen Korset, idet han foragtede Forhaanelsen, og sidder nu ved høire Side af Guds Throne.
  • 1 Pet 2:23 : 23 som ikke skjendte igjen, der han blev overskjendt, ikke truede, der han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigen;
  • Sal 2:2-4 : 2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende): 3 Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os. 4 (Men) den, som boer i Himmelen, leer (ad dem), Herren bespotter dem.
  • Sal 22:6-7 : 6 Til dig raabte de og undkom; de forlode sig paa dig og bleve ikke beskjæmmede. 7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse.
  • Sal 38:9 : 9 Jeg er bleven svag og heel saare forstødt, jeg hyler for mit Hjertes Forstyrring.
  • Sal 69:7-9 : 7 Lad dem ikke beskjæmmes ved mig, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! lad dem ikke blive forhaanede formedelst mig, som søge dig, Israels Gud! 8 Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skjændsel haver skjult mit Ansigt. 9 Jeg er bleven fremmed for mine Brødre, og (som) en Udlænding for min Moders Børn.
  • Jes 53:3 : 3 (Han var) foragtet og holdt (snart) op (at være) iblandt Mænd, en Mand, (fuld af) Piner, og som havde forsøgt Sygdom; og som En, for hvilken man skjulte Ansigtet, var han foragtet, og vi agtede ham intet.
  • Joh 8:49 : 49 Jesus svarede: Jeg haver ikke Djævelen, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    5 Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som mig hade uden Aarsag, mine Fjender, som (søge at) udrydde mig uden Skyld, ere mægtige; jeg maa da igjengive det, jeg ikke haver røvet.

    6 Gud! du, du veed min Daarlighed, og al min Skyld er ikke dulgt for dig.

    7 Lad dem ikke beskjæmmes ved mig, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! lad dem ikke blive forhaanede formedelst mig, som søge dig, Israels Gud!

  • 20 Du, du veed min Forhaanelse og min Skam og min Skjændsel; alle mine Modstandere ere for dig.

  • 77%

    15 Du gjør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet (ad os) iblandt Folkene.

    16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og mit Ansigts Skam haver skjult mig,

  • 3 I have nu ti Gange forhaanet mig, I skamme eder ikke, at I ere (saa) forhærdede imod mig.

  • 15 Du, du veed (det), Herre! kom mig ihu og besøg mig og hevn dig for mig paa mine Forfølgere, at du ikke skal tage mig bort i din Langmodighed; kjend, at jeg bærer Forhaanelse for din Skyld.

  • 76%

    9 Jeg er bleven fremmed for mine Brødre, og (som) en Udlænding for min Moders Børn.

    10 Thi Nidkjærhed for dit Huus haver ædet mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.

  • 18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.

  • 75%

    50 Herre! hvor ere dine forrige Miskundheder, som du svoer David i din Sandhed?

    51 Herre! kom din Tjeners Forsmædelse ihu, som jeg bærer i min Barm, (af) alle store Folk,

  • 75%

    59 Herre! du saae Fortrædelighed imod mig; døm min Dom!

    60 Du saae al deres Hevn, (ja) alle deres Tanker imod mig.

    61 Herre! du hørte deres Forhaanelse, alle deres Tanker over mig,

  • 13 Lad dem beskjæmmes, (ja) fortæres, som staae imod min Sjæl; lad dem iføres med Forhaanelse og Skjændsel, som søge min Ulykke.

  • 11 Thi mit Liv er fortæret af Bedrøvelse, og mine Aar af Suk; min Kraft er henfalden for min Misgjernings Skyld, og mine Been ere gjennemstukne.

  • 29 Lad mine Modstandere iføres med Forsmædelse, og klædes med deres Skam som med en Kappe.

  • 74%

    21 De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.

    22 Lad al deres Ondskab komme for dit Ansigt, og handle med dem, som du handlede med mig for alle mine Overtrædelsers Skyld; thi mine Sukke ere mange, og mit Hjerte er svagt.

  • 8 Jeg vaager og er bleven som en eenlig Spurv paa Taget.

  • 19 Alle de Mænd, (som) vare i mit hemmelige Raad, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, ere vendte imod mig.

  • 26 Lad dem beskjæmmes og blive tilskamme tillige, som glæde sig ved min Ulykke; lad dem klædes med Skam og Skjændsel, som gjøre sig store imod mig.

  • 5 (Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.

  • 19 See til mine Fjender, thi de ere mange og hade mig med fortrædeligt Had.

  • 9 Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.

  • 2 Gud (kom) til at frie mig; Herre! skynd dig til at hjælpe mig.

  • 9 Jeg er bleven svag og heel saare forstødt, jeg hyler for mit Hjertes Forstyrring.

  • 72%

    13 Han lod mine Brødre være langt borte fra mig, og de, som kjende mig, ere ogsaa blevne fremmede for mig.

    14 Mine Nærmeste lode af (at komme til mig), og mine Kyndinge glemte mig.

  • 14 Herre! lad det behage dig at frie mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.

  • 4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, see, Herre! du veed det altsammen.

  • 27 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.

  • 8 Din Hastighed ligger paa mig, og du trænger (mig) med alle dine Bølger. Sela.

  • 11 Men Herren er hos mig som en vældig (og) forfærdelig (Stridskjæmpe); derfor skulle de støde sig, som forfølge mig, og ikke faae Overhaand; de ere saare beskjæmmede, thi de handlede ikke klogeligen, en evig Skam skal ikke glemmes.

  • 22 Vælt af fra mig Forhaanelse og Foragtelse, thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.

  • 41 Du sønderrev alle hans Mure, du satte hans Befæstninger til en Forskrækkelse.

  • 25 Og jeg, jeg maa være deres Spot; (naar) de see mig, da ryste de deres Hoved.

  • 7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.

  • 3 Men du, Herre! du kjendte mig, du saae mig og prøvede mit Hjerte imod dig; bortryk dem som Faar til at slagtes, og bered dem til Mordets Dag.

  • 8 Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.

  • 39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for, thi dine Domme ere gode.

  • 71%

    1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).

    2 (Hvad enten) jeg sidder eller opstaaer, da veed du det, du forstaaer min Tanke langt fra.

  • 11 Men du, Herre! vær mig naadig og reis mig op; saa vil jeg betale dem.

  • 20 Dette (skee) dem (til deres) Gjernings (Løn) af Herren, dem, som staae imod mig, og dem, som tale Ondt imod min Sjæl!

  • 8 At du haver gjort mig Rynker, er et Vidne (imod mig), og min Magerhed opreiser sig imod mig, den svarer imod mig.

  • 15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.

  • 7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse.