Salmenes bok 139:4

Original Norsk Bibel 1866

Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, see, Herre! du veed det altsammen.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 50:19-21 : 19 Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig. 20 Du sidder, du taler imod din Broder; du bagtaler din Moders Søn. 21 Disse Ting haver du gjort, og jeg haver tiet; du haver tænkt, at jeg skulde aldeles være ligesom du; (men) jeg vil straffe dig og stille (det) ordentligen frem for dine Øine.
  • Job 8:2 : 2 Hvor længe vil du tale disse Ting? og (hvor længe skulle) din Munds Taler være et mægtigt Veir?
  • Job 42:3 : 3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.
  • Job 42:6-8 : 6 Derfor foragter jeg (mig nu selv) og angrer det i Støv og Aske. 7 Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job. 8 Saa tager eder nu syv Stude og syv Vædere, og gaaer til min Tjener Job, og lader offre Brændoffer for eder, og Job, min Tjener, skal bede for eder; thi jeg vil ansee hans Person, at jeg ikke skal gjøre imod eder (efter eders) Daarlighed, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
  • Sal 19:14 : 14 Hold og din Tjener tilbage fra de Hovmodige, at de ikke skulle herske over mig; da bliver jeg fuldkommen, og jeg skal være uskyldig for stor Overtrædelse.
  • Jer 29:23 : 23 fordi at de gjorde en Daarlighed i Israel, og bedreve Horeri med deres Venners Hustruer, og talede Ordet falskeligen i mit Navn, hvilket jeg havde ikke befalet dem; baade veed jeg det og vidner det, siger Herren.
  • Sef 1:12 : 12 Og det skal skee paa den samme Tid, da vil jeg randsage Jerusalem med Lygterne, og jeg vil hjemsøge de Folk, som ligge paa deres Bærme, dem, som sige i deres Hjerte: Herren skal ikke gjøre Godt, og ei gjøre Ondt.
  • Mal 3:13-16 : 13 Eders Ord ere stærke imod mig, sagde Herren; men I sagde: Hvad talede vi imod dig? 14 I sagde: (Det er) forfængeligt at tjene Gud, og hvad Vinding (er derved), at vi tage vare paa hans Varetægt, og at vi gaae i Sørgeklæder for den Herre Zebaoths Ansigt? 15 Og nu, vi prise de Hovmodige salige; (thi) de, som gjorde Ugudelighed, ere baade opbyggede, og prøvede Gud og undkom. 16 Da talede de, som frygtede Herren, hver til sin Ven, og Herren har givet Agt (derpaa) og hørt det, og det er skrevet til Ihukommelse i en Bog for hans Ansigt, dem (til Gode), som frygte Herren og tænke paa hans Navn.
  • Matt 12:35-37 : 35 Et godt Menneske frembærer gode Ting af Hjertets gode Liggendefæ, og et ondt Menneske frembærer onde Ting af det onde Liggendefæ. 36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gjøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de have talet. 37 Thi af dine Ord skal du kjendes retfærdig, og af dine Ord skal du fordømmes.
  • Hebr 4:12-13 : 12 Thi det Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tveegget Sværd, og trænger igjennem, indtil det adskiller baade Sjæl og Aand, baade Ledemod og Marv, og dømmer over Hjertets Tanker og Raad. 13 Og ingen Skabning er usynlig for hans Aasyn, men alle Ting ere blotte og udspændte for hans Øine, om hvem vi tale.
  • Jak 1:26 : 26 Dersom Nogen iblandt eder synes, at han er en Gudsdyrker, og holder ikke sin Tunge i Tømme, men bedrager sit eget Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forfængelig.
  • Jak 3:2-9 : 2 Thi vi støde Alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke støder an i sin Tale, denne er en fuldkommen Mand, istand til og at holde det ganske Legeme i Tømme. 3 See, vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, at de skulle adlyde os, og vi vende deres ganske Legeme. 4 See, ogsaa Skibene, enddog de ere saa store og drives af stærke Vinde, vendes med et saare lidet Ror, hvor Styrmandens Fart vil hen. 5 Saaledes er og Tungen et lidet Lem, men pukker storligen. See, en liden Ild, hvor stor en Skov antænder den! 6 Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed. Saaledes er Tungen sat iblandt vore Lemmer; den besmitter det ganske Legeme og optænder Livets Løb, og er optændt af Helvede. 7 Thi enhver Natur, baade Dyrs og Fugles, baade Ormes og Havdyrs, tæmmes og er bleven tæmmet af den menneskelige Natur; 8 men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødelig Forgift. 9 Med den velsigne vi Gud og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere gjorte efter Guds Lignelse. 10 Af den samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at skee.
  • Job 38:2 : 2 Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    1Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).

    2(Hvad enten) jeg sidder eller opstaaer, da veed du det, du forstaaer min Tanke langt fra.

    3Du omringer min Sti og mit Leie, du kjender grandt alle mine Veie.

  • 84%

    5Bag og for haver du dannet mig, og lagt din Haand paa mig.

    6Saadant at forstaae er mig (for) underligt, det er for høit, jeg kan ikke (naae) det.

    7Hvor skal jeg gaae fra din Aand, og hvor skal jeg flye fra dit Ansigt?

    8Dersom jeg farer op til Himmelen, (da er) du der, og reder jeg Seng i Helvede, see, (da er) du der.

    9Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg boe ved det yderste Hav,

    10saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.

  • 76%

    23Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,

    24og see, om der er en Vei, som (gjør) Smerte i mig, og led mig paa en evig Vei.

  • 5Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som mig hade uden Aarsag, mine Fjender, som (søge at) udrydde mig uden Skyld, ere mægtige; jeg maa da igjengive det, jeg ikke haver røvet.

  • 3Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.

  • 74%

    12Mørkhed er og ikke mørk hos dig, og Natten maa lyse som Dagen, Mørket er som Lyset.

    13Thi du, du eiede mine Nyrer, du skjulte mig i min Moders Liv.

    14Jeg vil takke dig, fordi jeg paa underfuld (Maade) er underligen bleven til; underlige ere dine Gjerninger, og min Sjæl kjender det saare (vel).

    15Mine Been vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigen virket nede paa Jorden.

    16Dine Øine saae mig, der jeg endnu var uformet, og disse Ting vare allesammen skrevne i din Bog, de Dage, som bleve dannede, da (der endnu) ikke var een af dem.

    17Derfor, o Gud! hvor dyrebare ere dine Tanker for mig, hvor mange ere deres Summer!

    18Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.

  • 74%

    3Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.

    4(Anlangende) Menneskets Gjerninger, (da) haver jeg, jeg efter dine Læbers Ord taget mig vare for Røveres Stier.

  • 28Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.

  • 4Thi sandelig, mine Taler skulle ikke være Løgn, en Oprigtig i al Kundskab (er her) hos dig.

  • 27Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.

  • 16Men nu tæller du mine Gange, du bevarer (mig) ikke, for min Synds Skyld.

  • 3Men du, Herre! du kjendte mig, du saae mig og prøvede mit Hjerte imod dig; bortryk dem som Faar til at slagtes, og bered dem til Mordets Dag.

  • 13Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte; jeg veed, at dette var hos dig.

  • 20Og hvad skal David ydermere blive ved at tale til dig? thi du, du kjender din Tjener, Herre, Herre!

  • 72%

    2Jeg kjender, at du formaaer Alting, og at der er ingen Tanke formeent for dig.

    3Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.

  • 9Jeg er bleven svag og heel saare forstødt, jeg hyler for mit Hjertes Forstyrring.

  • 23Gud forstaaer dens Veie, og han kjender dens Sted.

  • 4Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange?

  • 21Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,

  • 4Herre! alle Konger paa Jorden skulle takke dig, naar de have hørt din Munds Ord.

  • 19Hold dig nær til min Sjæl, gjenløs den; forløs mig for mine Fjenders Skyld.

  • 71%

    168Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd, thi alle mine Veie ere for dig.

    169Herre! lad mit Raab komme nær for dit Ansigt; underviis mig efter dit Ord.

  • 8Skulde de undkomme for (deres) Uretfærdighed? Gud! nedstød (disse) Folk i Vrede.

  • 4Mit Hjerte blev hedt inden i mig, i min Betænkning optændtes en Ild; jeg talede med min Tunge:

  • 16Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.

  • 7Du veed, at jeg haver ikke handlet ugudelig; dog er der Ingen, som kan redde af din Haand.

  • 172Min Tunge skal prise din Tale, thi alle dine Bud ere Retfærdighed.

  • 18Og Herren lod mig vide det, at jeg veed det; da lod du mig see deres Idrætter.

  • 27at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.

  • 3En Dag udgyder (sin) Tale til den anden, og en Nat kundgjør den anden Vidskab.

  • 3Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.

  • 4Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,

  • 22Herre! du saae det, ti ikke; Herre! vær ikke langt fra mig.