Salmenes bok 39:4

Original Norsk Bibel 1866

Mit Hjerte blev hedt inden i mig, i min Betænkning optændtes en Ild; jeg talede med min Tunge:

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 90:12 : 12 Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Viisdom i Hjertet.
  • Sal 119:84 : 84 Hvor mange skulle din Tjeners Dage være? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
  • Job 14:13 : 13 Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!
  • Sal 103:14 : 14 Thi han, han kjender vor Skabning, han kommer ihu, at vi ere Støv.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 5 Herre! lad mig kjende min Ende og mine Dages Maal, hvad det er, at jeg kan kjende, hvor (snart) jeg skal lade af (at leve).

  • 79%

    46 Du forkortede hans Ungdoms Dage, du skjulte ham med Haanhed. Sela.

    47 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? skal din Grumhed brænde som Ild?

  • 78%

    3 Herre! hvad er et Menneske, at du vilde kjende ham, et Menneskes Barn, at du vilde agte ham?

    4 Et Menneske er ligt Forfængeligheden, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.

  • 76%

    11 Hvo kjender din Vredes Styrke og din Grumhed, saasom Frygten for dig (udkræver)?

    12 Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Viisdom i Hjertet.

  • 76%

    12 Tugter du Nogen med megen Straf for Misgjerning, da gjør du, at hans ønskelige (Skikkelse) hensmelter som et Møl; visseligen alle Mennesker ere Forfængelighed. Sela.

    13 Herre! hør min Bøn, og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en Fremmed hos dig, en Gjæst som alle mine Fædre.

  • 75%

    23 naar Folkene samles tilsammen, og Rigerne til at tjene Herren.

    24 Han ydmygede min Kraft paa Veien, han forkortede mine Dage.

  • 10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.

  • 20 Ere mine Dage ikke faa? hold (dog) op! lad af fra mig, at jeg maa lidet vederqvæge mig,

  • 11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad er min Ende, at jeg skulde forlænge mit Liv?

  • 1 Min Aand er fordærvet, mine Dage ere udslukte, Gravene ere for mig.

  • 5 Ere dine Dage som et Menneskes Dage? ere dine Aar som en Mands Dage?

  • 10 Jeg, jeg sagde: Da mine Dage afskjæres, maa jeg fare til Gravens Porte, jeg maa savne det Øvrige af mine Aar.

  • 23 Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,

  • 12 Min Levetid er bortfaren og bortflyttet fra mig som en Hyrdes Paulun; jeg haver afrevet mit Levnet som en Væver, han vil afskjære mig ved Magerhed; fra om Dagen indtil om Natten vil du (fuldkommeligen) gjøre Ende med mig.

  • 11 Mine Dage ere forbigangne, oprykkede ere mine Tanker, som besad mit Hjerte.

  • 23 Thi jeg veed, du fører mig til Døden igjen, og til alle Levendes Forsamlings Huus.

  • 10 Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.

  • 23 Hvor mange ere mine Misgjerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).

  • 7 Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.

  • 11 for din Vredes og din Fortørnelses Skyld; thi du opløftede mig og kastede mig ned.

  • 6 Saadant at forstaae er mig (for) underligt, det er for høit, jeg kan ikke (naae) det.

  • 9 Jeg er bleven svag og heel saare forstødt, jeg hyler for mit Hjertes Forstyrring.

  • 72%

    16 Og jeg tænkte at forstaae det; (men) det var møisommeligt for mine Øine,

    17 indtil jeg indgik i Guds Helligdomme, jeg gav Agt paa deres Endeligt.

  • 5 Dersom hans Dage ere bestemte, hans Maaneders Tal (sat) hos dig, haver du sat hans beskikkede (Tid), som han ikke kan overgaae,

  • 72%

    16 Jeg er kjed, jeg skal (dog) ikke leve evindeligen; lad af fra mig, thi mine Dage ere Forfængelighed.

    17 Hvad er et Menneske, at du vilde agte ham stort, og at du vilde lægge dig ham paa Hjertet?

  • 1 Davids Sang paa Trapperne. Herre! mit Hjerte er ikke ophøiet, og mine Øine ere ikke høie, og jeg vandrer ikke i store Ting eller i dem, som ere mig for underlige.

  • 24 Tugt mig, Herre! dog med Maade, ikke i din Vrede, at du ikke skal gjøre mig ringe.

  • 3 Og nu, Herre! tag dog min Sjæl fra mig; thi det er mig bedre at døe end at leve.

  • 49 Hvilken Mand lever, som ikke skal see Døden, som kan frie sin Sjæl fra Gravens Vold? Sela.

  • 5 Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som mig hade uden Aarsag, mine Fjender, som (søge at) udrydde mig uden Skyld, ere mægtige; jeg maa da igjengive det, jeg ikke haver røvet.

  • 4 Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,

  • 9 — thi vi (bleve til) igaar og vide Intet; thi vore Dage ere en Skygge paa Jorden —

  • 13 Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!

  • 20 Herre! staa op, lad et Menneske ikke bekræfte sig; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt.

  • 8 Dine Hænder gjøre mig Smerte, endskjøndt de have skabt mig; (de have gjort mig) trindt om, dog vil du opsluge mig.

  • 4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, see, Herre! du veed det altsammen.

  • 33 Herre! lær mig dine Skikkes Vei, og jeg vil bevare den indtil Enden.

  • 14 Thi han, han kjender vor Skabning, han kommer ihu, at vi ere Støv.

  • 4 Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been.

  • 4 Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange?

  • 4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 8 Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.