Jeremia 10:24

Original Norsk Bibel 1866

Tugt mig, Herre! dog med Maade, ikke i din Vrede, at du ikke skal gjøre mig ringe.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 6:1 : 1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; paa Scheminith; Davids Psalme.
  • Sal 38:1 : 1 Davids Psalme, at lade ihukomme.
  • Jer 30:11 : 11 Thi jeg er med dig, siger Herren, til at frelse dig; thi jeg vil gjøre aldeles Ende (derpaa) iblandt alle Hedningerne, hvorhen jeg adspredte dig, dog vil jeg ikke gjøre (aldeles) en Ende med dig, men tugte dig med Maade, og ikke holde dig (aldeles) uskyldig.
  • Hab 3:2 : 2 Herre! (der) jeg hørte Tidende fra dig, frygtede jeg; Herre! hold din Gjerning i Live midt i Aarene, kundgjør det midt i Aarene; i Fortørnelse ihukom at være barmhjertig.
  • Job 6:18 : 18 Deres Veies Stier løbe afsides ud, de fare op til Intet og omkomme.
  • Jes 40:23 : 23 som gjør Fyrsterne til Intet, som gjør Jordens Dommere som det Øde.
  • Jes 41:11-12 : 11 See, de skulle beskjæmmes og skamme sig, alle de, (som ere) optændte imod dig; de skulle blive som Intet, og de Mænd, som trætte med dig, skulle omkomme. 12 Du skal søge efter dem og ikke finde dem; de Mænd, som kives med dig, de skulle blive som Intet, og de Mænd, som (føre) Krig imod dig, som (det, der haver) Ende.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1Til Sangmesteren paa Strængeleg; paa Scheminith; Davids Psalme.

  • 1Davids Psalme, at lade ihukomme.

  • 24Lærer mig, og jeg, jeg vil tie, og underviser mig, hvad jeg haver faret vild udi.

  • 24Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;

  • 23Jeg veed, Herre! at Menneskets Vei (staaer) ikke til ham, (ja, det staaer) ikke til ham, som vandrer, at han kan befæste sin Gang.

  • 10Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.

  • 23Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.

  • 25Udøs din Grumhed over Hedninger, som ikke kjende dig, og over Slægter, som ikke paakalde dit Navn; thi de have ædet Jakob, ja ædet ham og fortæret ham, og ødelagt hans Bolig.

  • 74%

    11Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.

    12Thi Herren straffer den, som han elsker, og haver Behagelighed, (til ham), som en Fader til en Søn.

  • 18Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.

  • 20Men, Herre Zebaoth! du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, jeg skal see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret for dig min Sag.

  • 2Jeg vil sige til Gud: Fordøm mig ikke som en Ugudelig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig.

  • 17See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.

  • 5En Retfærdig slaae mig, (det skal være mig) en Velgjerning, og straffe mig, (det skal være mig) en Hovedolie; lad mit Hoved ikke vægre sig derved, thi min Bøn (skal) ogsaa (fremdeles skee for dem), naar (det gaaer) dem ilde.

  • 10Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.

  • 11Thi jeg er med dig, siger Herren, til at frelse dig; thi jeg vil gjøre aldeles Ende (derpaa) iblandt alle Hedningerne, hvorhen jeg adspredte dig, dog vil jeg ikke gjøre (aldeles) en Ende med dig, men tugte dig med Maade, og ikke holde dig (aldeles) uskyldig.

  • 12Salig er den Mand, som du, Herre! tugter, og den, du lærer af din Lov,

  • 18at Herren ikke skal see det, og (det maatte være) ondt for hans Øine, og han maatte vende sin Vrede fra ham (til dig).

  • 72%

    23Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,

    24og see, om der er en Vei, som (gjør) Smerte i mig, og led mig paa en evig Vei.

  • 3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.

  • 2Og gak ikke i Dom med din Tjener; thi Ingen, som lever, kan være retfærdigfor dig.

  • 13Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hevne mig paa dig; men min Haand skal ikke være paa dig;

  • 11Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.

  • 1Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge.

  • 8Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie!

  • 15Du, du veed (det), Herre! kom mig ihu og besøg mig og hevn dig for mig paa mine Forfølgere, at du ikke skal tage mig bort i din Langmodighed; kjend, at jeg bærer Forhaanelse for din Skyld.

  • 4Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?

  • 72%

    6at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.

    7Du veed, at jeg haver ikke handlet ugudelig; dog er der Ingen, som kan redde af din Haand.

  • 11Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.

  • 8Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.

  • 72%

    1Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.

    2Prøv mig, Herre! og forsøg mig; luttre mine Nyrer og mit Hjerte.

  • 4Mit Hjerte blev hedt inden i mig, i min Betænkning optændtes en Ild; jeg talede med min Tunge:

  • 7Jeg sagde: Du skal dog frygte mig, du skal annamme Tugt, saa skulde dens Bolig ikke udryddes, efter alt det, som jeg vilde besøgt den med; (men) de have sandelig aarle gjort sig rede, de have fordærvet alle deres Handeler.

  • 24Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?

  • 11Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.

  • 71%

    31Thi det hører til Gud at sige: Jeg haver forladt (det), jeg vil ikke fordærve.

    32Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.

  • 10Den, som tugter Hedningerne, skulde han ikke straffe, han, som lærer et Menneske Forstand?

  • 75Herre! jeg veed, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du ydmygede mig troligen.

  • 17Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.

  • 3Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.

  • 19Thi en Fattig skal ikke glemmes evindeligen, (eller) de Elendiges Forventelse fortabes altid.

  • 11Herre! lær mig din Vei, og led mig paa den jævne Sti for mine Fjenders Skyld.

  • 12Og du, Herre Zebaoth, som prøver en Retfærdig, som seer Nyrer og Hjerte, lad mig see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret dig min Sag.

  • 8Men jeg, jeg vil komme til dit Huus paa din megen Miskundhed; jeg vil tilbede (vendt) mod dit hellige Tempel, i din Frygt.

  • 40Lader os randsage vore Veie og opspore (dem) og vende om til Herren.