Jobs bok 22:4
Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?
Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3Mon det er behageligt for den Almægtige, at du gjør dig retfærdig? og mon det er en Vinding for (dig), at du holder dine Veie fuldkomne?
8Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
9Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
7Ville I tale for Gud med Uret, og tale Svig for ham?
8Ville I ansee hans Person, eller trætte for Gud?
9(Skal det blive) godt, naar han skal undersøge eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
10Han skal visseligen straffe eder, om I ansee Personer i Løndom.
11Skulde ikke hans Høihed forfærde eder, og hans Rædsel falde over eder?
3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
5Er ikke din Ondskab megen, og ingen Ende paa dine Misgjerninger?
23Sandeligen, han lægger ikke for meget paa Nogen, at han skulde gaae irette med Gud.
2Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
6Var ikke din Gudsfrygt dit Haab, (og dine) Veies Fuldkommenhed din Forventelse?
4Ja du, du gjør Gudsfrygt til Intet, og formindsker Bønnen for Guds Ansigt.
6Mon han skulde trætte imod mig med stor Kraft? nei, men han skulde lægge (Kraft) i mig.
7Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.
13Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.
5(Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.
3Mon Gud skulde forvende Retten? og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
22Mon man kan lære Gud Kundskab, da han, han dømmer de Høie?
3Jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens store Styrkes Beskaffenhed og dens Skikkelses Yndelighed.
4Hvo haver opslaaet Overdelen af dens Klæder? hvo tør komme med dobbelt Bidsel (til den)?
6Dersom du haver syndet, hvad kan du gjøre imod ham? og (om) dine Overtrædelser ere mange, hvad kan du gjøre ham?
7Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham, eller hvad skal han tage af din Haand?
31Hvo vil forkynde hans Vei for hans Ansigt? naar han, han gjør (Noget), hvo vil betale ham?
17Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?
2Og gak ikke i Dom med din Tjener; thi Ingen, som lever, kan være retfærdigfor dig.
32Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde komme tilsammen for Dommen.
17Skulde og den, som hader Ret, forbinde (den) Saarede? vil du da sige den at være ugudelig, som er saare retfærdig?
4Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.
12Ja sandelig, Gud handler ikke ugudeligen, og den Almægtige forvender ikke Retten.
4Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange?
2Jeg vil sige til Gud: Fordøm mig ikke som en Ugudelig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig.
3Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?
4Haver du kjødelige Øine, eller seer du, som et Menneske seer?
13Derfor siger du: Hvad veed Gud? skulde han kunne dømme i Mørket?
13at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
24Tugt mig, Herre! dog med Maade, ikke i din Vrede, at du ikke skal gjøre mig ringe.
34Han borttage sit Riis fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
4(Du,) som slider dig selv i din Vrede, mon Jorden skal forlades for din Skyld? og skal en Klippe flyttes fra sit Sted?
14Men du siger, du beskuer ham ikke; (der er dog) Dom for hans Ansigt, derfor vent (ikkun) paa ham.
9Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?
10Kan han forlyste sig over den Almægtige? kan han kalde altid paa Gud?
23Hvo vil hjemsøge hans Vei over ham, og hvo kan sige: Du haver gjort Uret?
3Om han haver Lyst til at trætte med ham, (saa) kan han ikke svare ham Eet af Tusinde.
4Mon jeg fører min (Klage) for et Menneske? og om (saa er), hvorfor skulde (da) ikke min Aand blive bekymret?
24Derfor skulle Folkene frygte ham; han seer ikke til Nogen, (som er) viis i Hjertet.
14hvad vilde jeg da gjøre, naar Gud vilde opstaae? og naar han vilde hjemsøge, hvad vilde jeg svare ham?
17Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
4Jeg, jeg vil give dig Svar igjen, og dine Venner med dig: