Jobs bok 21:31
Hvo vil forkynde hans Vei for hans Ansigt? naar han, han gjør (Noget), hvo vil betale ham?
Hvo vil forkynde hans Vei for hans Ansigt? naar han, han gjør (Noget), hvo vil betale ham?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23 Hvo vil hjemsøge hans Vei over ham, og hvo kan sige: Du haver gjort Uret?
30 at en Ond spares til Ulykkens Dag; de skulle henføres til (den grumme) Vredes Dag.
19 Gud gjemmer hans Uret til hans Børn, han betaler ham, at han fornemmer det.
20 Hans Øine see hans Fordærvelse, og han drikker af den Almægtiges Hastighed.
21 Thi hvad Lyst skal han have til sit Huus efter sig, naar hans Maaneders Tal er deelt midt over?
22 Mon man kan lære Gud Kundskab, da han, han dømmer de Høie?
11 Thi han skal betale et Menneske efter dets Gjerning, og lade hver finde efter sin Vei.
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
2 Thi hvad er den Deel, (som) Gud (giver her) oven af, og den Arv, (som) den Almægtige (giver) af de høie Steder?
3 Mon ikke Ulykke (er beredt) for den Uretfærdige, ja en usædvanlig (Straf) for den, som gjør Uret?
4 Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange?
10 Og han betaler (hver af) dem, som ham hade, synligen, at lade ham omkomme; han skal ikke tøve med den, som hader ham, han skal betale ham synligen.
10 Af dens Mund fare Blus, (ja) gloende Gnister udfare.
11 Af dens Næsebor udgaaer Røg som af en sydende Gryde og Kjedel.
6 thi han skal betale Enhver efter sine Gjerninger;
35 eller hvo gav ham først, at det igjen skulde betales ham?
2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.
32 Dog han, han skal (ogsaa) henføres til Gravene, og blive varagtig ved Høien.
29 Naar han gjør stille, hvo vil da dømme at være ugudelig? naar han skjuler Ansigtet, hvo vil da beskue ham? (dette siger jeg) baade om et Folk og om et Menneske tillige;
14 hvad vilde jeg da gjøre, naar Gud vilde opstaae? og naar han vilde hjemsøge, hvad vilde jeg svare ham?
29 En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt, men den Oprigtige, han befæster sine Veie.
27 Himmelen skal aabenbare hans Misgjerning, og Jorden skal opreise sig imod ham.
29 Du skal ikke sige: Saasom han gjorde mig, saa vil jeg gjøre ham; jeg vil betale Enhver efter sin Gjerning.
13 Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.
6 Dersom du haver syndet, hvad kan du gjøre imod ham? og (om) dine Overtrædelser ere mange, hvad kan du gjøre ham?
7 Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham, eller hvad skal han tage af din Haand?
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?
13 Hvo haver beskikket ham over Jorden, og hvo haver sat (Jordens) Kreds alsammen?
21 som holde et Menneske for en Synder for Ordets Skyld, og stille Snarer for den, som straffer i Porten, og fordrive den Retfærdige i det Øde.
21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.
33 Skal det være af dig, at han skal betale det (Onde), efterdi du foragter (ham)? thi du, du udvælger dig (egne Ting, som) jeg ikke (har Behag udi); og hvad veed du (at svare dertil)? tal!
31 See, en Retfærdig skal betales paa Jorden, hvor meget mere en Ugudelig og en Synder.
4 Giv dem efter deres Gjerning og efter deres Idrætters Ondskab; giv dem efter deres Hænders Gjerning, betal dem, hvad de have fortjent.
12 See, (naar) han vil tage, hvo kan komme ham til at give igjen? hvo vil sige til ham: Hvad gjør du?
13 Hvorfor skal en Ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du skal ikke randsage (det).
7 De Ugudeliges Ødelæggelse skal forfærde dem; thi de vægrede sig ved at gjøre Ret.
24 Landet bliver givet i en Ugudeliges Haand, han skjuler dets Dommeres Ansigt; (gjør han det) ikke, hvor (og) hvo er den, (der gjør det)?
11 Vee en Ugudelig! (det skal gaae ham) ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal vederfares ham.
2 Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
18 Han skal igjengive (det, han haver havt) Umage (for), og ikke opsluge (fremdeles); som hans Formue (har været, skal) hans Betaling (være), og han skal ikke fryde sig.
20 Efterkommerne skulle forskrækkes over hans Dag, og de Gamle skulle betages af Forskrækkelse.
10 Om han omskifter og indelukker eller forsamler, hvo vil da vende ham tilbage (derfra)?
16 Han haver gravet en Grav og opkastet den; men han skal falde i Graven, som han gjør.
64 Du skal give dem Betaling igjen, Herre! efter deres Hænders Gjerning.
17 Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?
39 Hvorfor murrer et Menneske, som lever? Enhver (murre) for sine Synder.
13 Hvo, som igjengiver Ondt for Godt, fra hans Huus skal Ondt ikke vige.
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
13 I dens Hals bliver Styrke varagtig, og Angest hopper for ved den.
21 Ulykke skal forfølge Syndere, men han skal betale den Retfærdige med Godt.