Job 9:24

Original Norsk Bibel 1866

Landet bliver givet i en Ugudeliges Haand, han skjuler dets Dommeres Ansigt; (gjør han det) ikke, hvor (og) hvo er den, (der gjør det)?

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

אֶ֤רֶץ ׀ נִתְּנָ֬ה בְֽיַד־רָשָׁ֗ע פְּנֵֽי־שֹׁפְטֶ֥יהָ יְכַסֶּ֑ה אִם־לֹ֖א אֵפ֣וֹא מִי־הֽוּא׃

Translitterasjon

ʾereṣ nittənâ bə-yad-rāšāʿ pənê-šōpṭeyhā yəkasseh ʾim-lōʾ ʾēpôʾ mî-hûʾ

Grammatikkdetaljer

• *ʾereṣ*: feminine singular noun - earth/land
• *nittənâ*: niphal perfect 3rd feminine singular - is given
• *bə-yad-rāšāʿ*: preposition + feminine singular construct noun + adjective masculine singular - into hand of wicked
• *pənê-šōpṭeyhā*: masculine plural construct noun + qal participle masculine plural + 3rd feminine singular suffix - faces of its judges
• *yəkasseh*: piel imperfect 3rd masculine singular - he covers
• *ʾim-lōʾ*: conditional particle + negative particle - if not
• *ʾēpôʾ*: adverb - then
• *mî-hûʾ*: interrogative pronoun + 3rd person masculine singular independent pronoun - who is he

Ordbetydninger

• *ʾereṣ*: earth, land, ground
• *nittənâ*: to be given, be handed over
• *yad*: hand, power, control
• *rāšāʿ*: wicked person, evil one
• *pənê*: face, surface, presence
• *šōpṭeyhā*: judges, those who judge
• *yəkasseh*: to cover, conceal, hide

Henviste vers

• Job 10:3 : 3 Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?
• Job 24:25 : 25 Og er det nu ikke (saa)? hvo kan straffe mig for Løgn og gjøre min Tale til Intet?
• Job 32:2 : 2 Men Elihu, Barachels Søn, den Busiter, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes, (ja) hans Vrede optændtes mod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdigere end Gud.
• Sal 17:14 : 14 fra Folk ved din Haand, Herre! fra Verdens Folk, (som have) deres Deel i Livet, og hvis Bug du fylder med dit skjulte Liggendefæ; deres Børn mættes, og det, (som de have) tilovers, lade de (efter sig) til deres spæde Børn.
• Sal 73:3-7 : 3 Thi jeg var nidkjær paa de Galne, der jeg maatte see, (at det gik) de Ugudelige vel. 4 Thi der findes ingen Baand indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt. 5 De have ikke Møie som (et andet) Menneske, og de blive ikke plagede som (andre) Mennesker. 6 Derfor haver Hovmod prydet dem som en Kjæde, Vold skjuler dem (som) et Smykke. 7 (Hvert af) deres Øine staaer ud for Fedme, (deres) Hjertes Tanker faae Fremgang.
• Jer 12:1-2 : 1 Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge. 2 Du plantede dem, de fik ogsaa Rødder, de gik frem, de bare ogsaa Frugt; du var nær i deres Mund, men langt borte fra deres Nyrer.
• Jer 14:4 : 4 Thi Jorden er sprukken, fordi der haver ikke været Regn paa Jorden; Agermændene ere beskjæmmede, de skjule deres Hoveder.
• Dan 4:17 : 17 Den Sag er i Vægternes besluttede (Raad), og den Begjæring (er stadfæstet) i de Helliges Tale, paa det de, som leve, kunne kjende, at den Høieste haver Magt over Menneskenes Rige, og giver det til den, han vil, og opreiser en Fornedret iblandt Folket over det.
• Dan 5:18-21 : 18 Du Konge! den høieste Gud gav din Fader Nebucadnezar Riget og Magten og Æren og Herligheden. 19 Og for den Magts Skyld, som han havde givet ham, skjælvede og frygtede alle Folk, Almue og Tungemaal for ham; han ihjelslog, hvem han vilde, og lod leve, hvem han vilde, og ophøiede, hvem han vilde, og fornedrede, hvem han vilde. 20 Og der hans Hjerte blev ophøiet, og hans Aand blev stiv til Hovmodighed, blev han nedstødt af sin kongelige Throne, og man tog Æren fra ham. 21 Og han blev udstødt fra Menneskens Børn, og hans Hjerte blev ligesom Dyrenes, og hans Bolig var hos vilde (Dyr); man lod ham smage Urter som Øxne, og hans Legeme vædedes af Himmelens Dug, indtil han kjendte, at den høieste Gud haver Magt over Menneskenes Rige, og opreiser over det, hvem han vil.
• Dan 7:7-9 : 7 Efter dette saae jeg i Nattesynerne, og see, det fjerde Dyr var forfærdeligt og forskrækkeligt og meget stærkt, og havde store Jerntænder, det aad og knuste og nedtraadte det Overblevne med sine Fødder, og det var anderledes end alle de Dyr, som vare før det, og det havde ti Horn. 8 Jeg agtede nøie paa Hornene, og see, et andet lidet Horn opkom imellem dem, og tre af de forrige Horn bleve oprykkede for det; og see, (der vare) Øine som Menneskens Øine paa dette Horn, og en Mund, som talede store Ting. 9 Jeg saae, indtil at Stolene bleve satte, og den Gamle af Dage satte sig; hans Klæder vare hvide som Snee, og Haaret paa hans Hoved som reen Uld, hans Stol var som en Ildslue, Hjulene derpaa som brændende Ild. 10 (Der var) en Ildstrøm, som udflød, og som udgik fra ham; tusinde (Gange) Tusinde tjente ham, og ti tusinde (Gange) ti Tusinde stode for ham; Retten blev sat, og Bøgerne opladte. 11 Da saae jeg til for de store Talers Røst, som Hornet talede, jeg saae til, indtil det Dyr blev ihjelslaget, og dets Legeme omkom og blev hengivet til at brænde i Ilden. 12 Og (anlangende) de øvrige Dyr, (da) borttog man deres Magt; thi dem var givet, hvorlænge de skulde leve, indtil bestemt og beleilig Tid. 13 Jeg saae i Synerne om Natten, og see, der kom En i Himmelens Skyer, som Menneskens Søn, og han kom ind til den Gamle af Dage, og de førte ham frem for ham. 14 Og han gav ham Magt og Ære og Rige, at alle Folk, Almue og Tungemaal skulde ære ham; hans Herredømme er et evigt Herredømme, som ikke forgaaer, og hans Rige, som ikke skal fordærves. 15 Anlangende mig, Daniel, min Aand blev afmægtig midt i mit Liv, og Synerne i mit Hoved forfærdede mig. 16 Jeg gik frem til En af dem, som stode (der), og spurgte ham (om noget) Vist om alt dette; og han sagde mig det og kundgjorde mig Udtydningen paa de Ting. 17 Disse store Dyr, som ere fire, (er, at) fire Konger skulle opstaae af Jorden. 18 Men de Hellige af de høie (Himle) skulle antage Riget og besidde Riget evindelig, ja indtil Evighedernes Evighed. 19 Da vilde jeg (gjerne havt) noget Vist om det fjerde Dyr, som var anderledes end alle de andre, meget forfærdeligt, som havde Jerntænder og Kobberkløer, som aad, knuste og nedtraadte det Overblevne med sine Fødder, 20 og om de ti Horn, som vare paa dets Hoved, og om det andet, som opkom, og for hvilke tre vare faldne; og dette var det Horn, som havde Øine og en Mund, som talede store Ting, og dets Udseende var større end de andres hos det. 21 Jeg havde seet, at det samme var (saadant) et Horn, som førte Strid imod de Hellige og fik Overhaand over dem, 22 indtil den Gamle af Dage kom, og Dommen blev given de Hellige af de høie (Himle), og Tiden kom, at de Hellige besadde Riget. 23 Han sagde saaledes: Det fjerde Dyr skal være det fjerde Rige paa Jorden, som skal blive anderledes end alle Rigerne, og det skal æde al Jorden og tærske den og knuse den. 24 Men de ti Horn (betyde, at) af det samme Rige skulle opstaae ti Konger, og en anden skal opstaae efter dem, og han, han skal være anderledes end de forrige, og nedtrykte tre Konger. 25 Og han skal tale Ord imod den Høieste, og ødelægge de Hellige af de høie (Himle), og tage sig for at omskifte Tider og Lov, og de skulle gives i hans Haand indtil en Tid og Tider og en Deel af en Tid. 26 Derefter skal Retten sættes, og man, skal borttage hans Magt, til at ødelægge og til at fordærve (ham) indtil Enden. 27 Men Riget og Magten og Rigernes Storhed, som er under al Himmelen, er given til det Folk, (som er) de Hellige af de høie (Himle); hans Rige er et evigt Rige, og alle Herredømmer skulle ære og lyde ham. 28 Hertil er Enden paa denne Tale. Anlangende mig, Daniel, mine Tanker forfærdede mig meget, og (al) min Farve blev forandret paa mig, og jeg beholdt den Tale i mit Hjerte.
• Hab 1:14-17 : 14 Og (hvi) skulde du gjøre Menneskene som Fiske i Havet, som Orme, der have ingen Regenter? 15 Han drager dem op allesammen med en Krog, samler dem i sit Vod og sanker dem i sit Garn; derfor skal han glæde og fryde sig. 16 Derfor skal han offre til sit Vod og gjøre Røgelse for sit Garn; thi ved dem er hans Deel fuld af Olie, og hans Mad er fed. 17 Mon han derfor skulde udryste sit Vod, og ikke spare altid at slaae Folk ihjel?
• Job 12:6-9 : 6 Ødelæggernes Pauluner ere rolige, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som Gud tilfører (Alt overflødigen) i hans Haand. 7 Og sandeligen, spørg dog Dyrene ad, og (hvert af dem) skal lære dig (det), og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig (det); 8 eller tal til Jorden, og den skal lære dig (det), og Fiskene i Havet skulle fortælle dig (det). 9 Hvo veed ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand haver gjort dette? 10 i hvis Haand Alles Sjæle ere, som leve, og hver Mands Kjøds Aand.
• Job 12:17 : 17 Han lader Raadgiverne gaae berøvede bort, og gjør Dommerne gale.
• Job 16:11 : 11 Gud overantvordede mig til en Uretfærdig, og lod mig komme i de Ugudeliges Hænder.
• Job 21:7-9 : 7 Hvorfor leve de Ugudelige, blive gamle, ja veldige i Formue? 8 Deres Sæd er stadfæstet for deres Ansigt med dem, og deres Afkom er for deres Øine. 9 Deres Huse have Fred uden Frygt, og Guds Riis er ikke over dem. 10 Hans Tyr befrugter og bortkaster ikke (Sæden), hans Ko kalver og er ikke ufrugtbar. 11 De udsende deres unge Børn som en Faarehjord, og deres Børn springe. 12 De opløfte (deres Røst) ved Tromme og Harpe, og glæde sig ved Orgels Lyd. 13 De slide deres Dage i det Gode, og i et Øieblik nedtrykkes de til Helvede. 14 Dog sagde de til Gud: Vig fra os, thi vi have ikke Lyst til dine Veies Kundskab. 15 Hvo er den Almægtige, at vi skulle tjene ham? eller hvad Gavn skulle vi have (deraf), at vi møde ham (med Bøn)?
• 2 Sam 15:30 : 30 Men David gik op ad Opgangen paa Oliebjerget; som han gik op, saa græd han, og hans Hoved var skjult, og han gik barfodet; dertil havde alt Folket, som var med ham, skjult hver sit Hoved, og gik flux op og græd.
• 2 Sam 19:4 : 4 Og Kongen skjulte sit Ansigt, og Kongen raabte med høi Røst: Min Søn Absalom! Absalom, min Søn, min Søn!
• Est 6:12 : 12 Og Mardochæus kom tilbage til Kongens Port; men Haman skyndte sig til sit Huus, sørgende og med et skjult Hoved.
• Est 7:8 : 8 Og der Kongen kom tilbage fra Haven ved Paladset til Huset, hvor (der havde været) Gjæstebud med Viin, da var Haman falden ned paa Bænken, som Esther (sad) paa; da sagde Kongen: Vil han og undertvinge Dronningen hos mig i Huset? (Der) det Ord udgik af Kongens Mund, da skjulte de Hamans Ansigt.