Job 36:6
Han lader en Ugudelig ikke leve, men skaffer de Elendige Ret.
Han lader en Ugudelig ikke leve, men skaffer de Elendige Ret.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Han unddrager ikke sine Øine fra en Retfærdig, men (sætter ham) med Konger paa Thronen; der sætter han dem evindeligen, og de skulle ophøies.
2 Ugudeligheds Liggendefæ gavner ikke, men Retfærdighed redder fra Døden.
3 Herren lader ikke en Retfærdigs Sjæl hungre, men han skal udstøde de Ugudeliges Ondskab.
7 En Retfærdig kjender de Ringes Sag; en Ugudelig forstaaer sig ikke paa Kundskab.
21 Han fortærer en Ufrugtsommelig, som ikke føder, og han vilde ikke gjøre en Enke Godt.
22 Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.
15 Men han frelser en Fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den Stærkes Haand.
16 Thi der er Haab for den Ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
12 En mundkaad Mand skal ikke befæstes paa Jorden; en ond, fortrædelig Mand, ham skal man jage, indtil (han er ganske) fordreven.
12 Ja sandelig, Gud handler ikke ugudeligen, og den Almægtige forvender ikke Retten.
3 Skaffer en Ringe og Faderløs Ret, hjælper en Elendig og Arm til Retfærdighed.
4 Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.
6 Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.
6 Du skal ikke bøie din Fattiges Ret i hans Trætte.
5 Derfor skulle de Ugudelige ikke bestaae i Dommen, ei heller Syndere i de Retfærdiges Menighed.
6 Thi Herren kjender de Retfærdiges Vei, men de Ugudeliges Vei skal forgaae.
15 (Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.
9 Herren bevarer de Fremmede, han opreiser Faderløse og Enker, men forvender de Ugudeliges Vei.
31 Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.
32 En Ugudelig skal omstødes formedelst sin Ondskab, men en Retfærdig har Tillid i sin Død.
5 See, Gud er mægtig, dog vil han ikke forkaste, han er mægtig af Hjertens Kraft.
32 En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.
33 Herren skal ikke forlade ham i hans Haand og ei fordømme ham som en Ugudelig, naar han bliver dømt.
13 Men det skal ikke gaae den Ugudelige vel, og han skal ikke leve længe, han skal (gaae bort) ligesom en Skygge, fordi han ikke frygter for Guds Ansigt.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
30 En Retfærdig skal ikke rokkes evindelig, men de Ugudelige skulle ikke boe i Landet.
16 Det Lidet, som den Retfærdige haver, er bedre end mange Ugudeliges meget (Gods).
17 Thi de Ugudeliges Arme skulle sønderbrydes, men Herren opholder de Retfærdige.
18 Lad de Ugudelige vende om til Helvede, (ja) alle Hedninger, som glemme Gud!
4 Gods skal ikke hjælpe paa Grumheds Dag, men Retfærdighed skal redde fra Døden.
28 Thi Herren elsker Ret og skal ikke forlade sine Hellige; de blive bevarede evindelig, men de Ugudeliges Sæd bliver udryddet.
21 En Ugudelig tager tillaans og betaler ikke, men en Retfærdig forbarmer sig og giver.
14 En Konge, som dømmer de Ringe troligen, hans Throne skal stadfæstes evindelig.
36 til at lade et Menneske forvendes i sin Trætte, (ligesom) Herren ikke saae det.
10 Bliver en Ugudelig benaadet, da lærer han (dog) ikke Retfærdighed; han gjør Uret i Rettens Land og seer ikke til Herrens Høihed.
7 De Ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere (mere til), men de Retfærdiges Huus skal bestaae.
16 derfor, at han kom ikke ihu at gjøre Miskundhed, men han forfulgte en Elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
2 at han kan dømme dit Folk i Retfærdighed, og dine Elendige med Dom.
7 De Ugudeliges Ødelæggelse skal forfærde dem; thi de vægrede sig ved at gjøre Ret.
2 til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse.
23 Sandeligen, han lægger ikke for meget paa Nogen, at han skulde gaae irette med Gud.
13 Han skal spare den Ringe og Fattige, og frelse de Fattiges Sjæle.
6 Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.
19 (hvor langt mindre) til den, som ikke anseer Fyrsternes Personer og kjender ikke den Rige fremfor den Ringe; thi de ere alle hans Hænders Gjerning.
17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
5 Det er ikke godt at ansee en Ugudeligs Person til at bøie en Retfærdig i Dommen.
10 Den Retfærdige agter (med Omsorg) paa sit Bæsts Liv, men de Ugudeliges Barmhjertigheder ere (som) den Grummes.
8 idet han bevogter Rettens Stier og bevarer sine Helliges Vei —
24 Landet bliver givet i en Ugudeliges Haand, han skjuler dets Dommeres Ansigt; (gjør han det) ikke, hvor (og) hvo er den, (der gjør det)?
4 Derfor er Loven svækket, og Dommen udkommer ikke evindeligen; thi den Ugudelige omgiver den Retfærdige, derfor udkommer forvendt Dom.