Job 36:5
See, Gud er mægtig, dog vil han ikke forkaste, han er mægtig af Hjertens Kraft.
See, Gud er mægtig, dog vil han ikke forkaste, han er mægtig af Hjertens Kraft.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 See, Gud kan ophøie ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
22 Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.
6 Han lader en Ugudelig ikke leve, men skaffer de Elendige Ret.
7 Han unddrager ikke sine Øine fra en Retfærdig, men (sætter ham) med Konger paa Thronen; der sætter han dem evindeligen, og de skulle ophøies.
23 (Han er) den Almægtige, vi finde ham ikke, (han er) stor af Kraft; dog vil han ikke plage med Ret og Retfærdigheds Mangfoldighed.
24 Derfor skulle Folkene frygte ham; han seer ikke til Nogen, (som er) viis i Hjertet.
25 den alle Mennesker see, den et Menneske skuer langt fra.
26 See, Gud er stor, og vi kunne ikke kjende det, og man kan ikke randsage hans Aars Tal.
13 Hos ham er Viisdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
4 Han er viis af Hjertet og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
5 han, som flytter Bjergene, at de ikke fornemme det, som omkaster dem i sin Vrede,
5 Vor Herre er stor og (haver) stor Kraft, der er intet Tal paa hans Forstand.
13 Siger ikke: Vi have fundet Viisdommen; Gud haver bortdrevet ham, (og) ikke et Menneske.
16 Hos ham er Styrke og bestandig (Kraft), ham hører den til, som farer vild og som forvilder.
19 Mon han skulde (høit) agte din Rigdom? (ja) ikke (det skjønne) Guld eller nogen Magts Styrke.
3 Taler ikke saa mangfoldeligen saa saare høie Ting, lader (ikke) haarde Ting udgaae af eders Mund; thi Herren er Vidskabers Gud, skulde (hans) Gjerninger da ikke være rette?
10 Af dens Mund fare Blus, (ja) gloende Gnister udfare.
5 Gud tordner meget underligen med sin Røst; han gjør store Ting, og vi kunne ikke kjende (dem).
10 Derfor, I Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, hører mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og den Almægtige at være uretfærdig.
4 Thi sandelig, mine Taler skulle ikke være Løgn, en Oprigtig i al Kundskab (er her) hos dig.
19 (hvor langt mindre) til den, som ikke anseer Fyrsternes Personer og kjender ikke den Rige fremfor den Ringe; thi de ere alle hans Hænders Gjerning.
20 See, Gud forkaster ikke den Fuldkomne, og holder ikke fast ved de Ondes Haand,
6 Mon han skulde trætte imod mig med stor Kraft? nei, men han skulde lægge (Kraft) i mig.
12 Ja sandelig, Gud handler ikke ugudeligen, og den Almægtige forvender ikke Retten.
21 Han udøser Foragtelse paa Fyrsterne, og løser de Stærkes Bælte.
17 See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.
9 (til ham,) som gjør store Ting, hvilke man ikke kan randsage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa;
10 som gjør store Ting, saa de ikke (staae til) at randsage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal paa.
9 De Store ere ikke (altid) vise, ei heller forstaae de Gamle (altid) Retten.
12 See, (herpaa) svarer jeg dig: Hermed er du ikke retfærdig; thi Gud er mere (retfærdig) end et Menneske.
11 Thi han, han kjender de forfængelige Folk og seer Uretfærdighed; skulde han da ikke agte (derpaa)?
23 Sandeligen, han lægger ikke for meget paa Nogen, at han skulde gaae irette med Gud.
12 See, (naar) han vil tage, hvo kan komme ham til at give igjen? hvo vil sige til ham: Hvad gjør du?
13 Gud vender ikke sin Vrede tilbage; under ham maae de bøie sig, som ville hjælpe den Hovmodige.
15 Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
6 Thi Herren er høi og seer til den Ringe, og den Høie kjender han langt fra.
3 Jeg haver (vel) ogsaa et Hjerte ligesom I, jeg feiler ikke mere end I; og hvo veed ikke (saadanne Ting) som disse?
22 Mon man kan lære Gud Kundskab, da han, han dømmer de Høie?
8 Og Jordens Nytte er for Alle; en Konge (selv) bliver betjent af Ageren.
13 Visseligen skal Gud ikke høre Forfængelighed, og den Almægtige skal ikke beskue det.
7 Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken; de gaae ud og komme ikke tilbage til dem.
6 han, som fornedrer sig til at see i Himlene og paa Jorden,
35 Og Alle, som boe paa Jorden, ere som Intet at regne, og efter sin Villie gjør han med Himmelens Hær og dem, som boe paa Jorden, og der er Ingen, som kan forhindre hans Haand og sige til ham: Hvad gjør du?
12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.
6 og vilde kundgjøre dig Viisdoms skjulte Ting! thi der er dobbelt Kraft (hos ham); men viid, at Gud kræver (Noget) af dig for din Misgjernings Skyld.
13 Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?
30 (Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.