Jobs bok 6:13

Original Norsk Bibel 1866

Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 12:2-3 : 2 (I mene) sandeligen, at I ere (alene) Folk, og med eder skal Viisdommen døe. 3 Jeg haver (vel) ogsaa et Hjerte ligesom I, jeg feiler ikke mere end I; og hvo veed ikke (saadanne Ting) som disse?
  • Job 13:2 : 2 Ligesom I vide, veed jeg, (ja) jeg ogsaa; jeg feiler ikke mere end I.
  • Job 19:28 : 28 Sandelig, I skulle sige: Hvorfor forfølge vi ham? thi Roden til Handelen er funden i mig.
  • Job 26:2 : 2 Hvad haver du hjulpet den, (som haver) ingen Kraft? frelste du den Arm, som (havde) ingen Styrke?
  • 2 Kor 1:12 : 12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at vi i Eenfoldighed og Retsindighed for Gud, ikke i kjødelig Viisdom, men i Guds Naade, have vandret i Verden og fornemmelig hos eder.
  • Gal 6:4 : 4 Men hver prøve sin egen Gjerning, og da skal han have Ros for sig selv alene, og ikke for Andre;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    9 og at Gud vilde støde mig smaa, vilde lade sin Haand løs og afskjære mig!

    10 Da havde jeg endnu Trøst og maatte blive haardfør i Smerte, naar han ikke vilde spare; thi jeg haver ikke dulgt den Helliges Taler.

    11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad er min Ende, at jeg skulde forlænge mit Liv?

    12 Mon min Kraft er Kraft af Steen? mon mit Kjød er af Kobber?

  • 14 Den, som bortvender Miskundhed fra sin Ven, forlader den Almægtiges Frygt.

  • 76%

    17 Og du haver forkastet min Sjæl fra Fred, jeg haver glemt det Gode.

    18 Og jeg sagde: Min Seier er borte, og min Forventelse fra Herren.

  • 20 Ere mine Dage ikke faa? hold (dog) op! lad af fra mig, at jeg maa lidet vederqvæge mig,

  • 6 Mon han skulde trætte imod mig med stor Kraft? nei, men han skulde lægge (Kraft) i mig.

  • 2 Hvad haver du hjulpet den, (som haver) ingen Kraft? frelste du den Arm, som (havde) ingen Styrke?

  • 74%

    6 Forstaaer nu, at Gud har forvendt mig, og haver ladet sit Garn omringe mig.

    7 See, jeg raaber over Vold, og jeg bliver (dog) ikke bønhørt; jeg skriger, og der er ingen Ret.

  • 13 Han lod mine Brødre være langt borte fra mig, og de, som kjende mig, ere ogsaa blevne fremmede for mig.

  • 4 Mon jeg fører min (Klage) for et Menneske? og om (saa er), hvorfor skulde (da) ikke min Aand blive bekymret?

  • 14 Hvorfor skulde jeg optage mit Kjød i mine Tænder, og sætte mit Liv i min Haand?

  • 2 Ja, hvortil var deres Hænders Kraft mig (tjenlig)? den var forgaaet hos dem ved Alderdom.

  • 20 Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?

  • 11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.

  • 4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 10 Herre! al min Begjæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

  • 11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.

  • 11 Mine Dage ere forbigangne, oprykkede ere mine Tanker, som besad mit Hjerte.

  • 23 eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?

  • 15 Hvor skulde da min Forventelse være? og hvo skulde beskue min Forventelse?

  • 13 De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov).

  • 19 Om (jeg vilde flye) til Magt, see, da er han stærk, eller og til Ret, hvo vilde bringe mig i Tale (med ham)?

  • 12 Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?

  • 12 Er jeg et Hav eller en Hvalfisk, at du vil sætte Vagt over mig?

  • 2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 9 Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.

  • 13 Hos ham er Viisdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.

  • 13 Siger ikke: Vi have fundet Viisdommen; Gud haver bortdrevet ham, (og) ikke et Menneske.

  • Job 6:3-4
    2 vers
    73%

    3 Thi den skulde nu blive svarere end Sand i Havet; derfor ere mine Ord opslugte.

    4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, hvis Forgift min Aand drikker; Guds Forfærdelser ere stillede mod mig.

  • 73%

    6 (Men) om jeg (end) taler, forhindres min Pine ikke, og lader jeg af, hvad skulde gaae bort fra mig?

    7 Visseligen, nu gjør han mig træt; du ødelagde al min Forsamling.

  • 13 Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.

  • 21 Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I mine Venner! thi Guds Haand haver rørt mig.

  • 4 Der min Aand var forsmægtet i mig, da kjendte du min Sti; de skjulte en Strikke for mig paa Veien, som jeg skulde gaae paa.

  • 10 Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.

  • 19 Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

  • 24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?

  • 16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.

  • 18 Min Vederqvægelse er i Bedrøvelse, mit Hjerte er svagt i mig.

  • 8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.

  • 6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab, (og dine) Veies Fuldkommenhed din Forventelse?

  • 6 at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.

  • 20 Mine Venner ere mine Bespottere, mit Øie græder til Gud.

  • 22 da falde min Skulder fra Skulderbladet, og min Arm sønderbrydes fra Armpiben.

  • 19 Mon han skulde (høit) agte din Rigdom? (ja) ikke (det skjønne) Guld eller nogen Magts Styrke.