Jobs bok 6:12

Original Norsk Bibel 1866

Mon min Kraft er Kraft af Steen? mon mit Kjød er af Kobber?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 40:18 : 18 See, den kan med Vold tilbageholde en Flod (og) haster ikke, den fordrister sig til at kunne opøse Jordanen med sin Mund.
  • Job 41:24 : 24 Der er Ingen, som kan lignes ved den paa Jorden, den, som er skabt (til at være) uden Rædsel.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    10Da havde jeg endnu Trøst og maatte blive haardfør i Smerte, naar han ikke vilde spare; thi jeg haver ikke dulgt den Helliges Taler.

    11Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad er min Ende, at jeg skulde forlænge mit Liv?

  • 13Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?

  • 18See, den kan med Vold tilbageholde en Flod (og) haster ikke, den fordrister sig til at kunne opøse Jordanen med sin Mund.

  • 4Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been.

  • 10Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.

  • 15Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv.

  • 2Ja, hvortil var deres Hænders Kraft mig (tjenlig)? den var forgaaet hos dem ved Alderdom.

  • 14Hvorfor skulde jeg optage mit Kjød i mine Tænder, og sætte mit Liv i min Haand?

  • 19Om (jeg vilde flye) til Magt, see, da er han stærk, eller og til Ret, hvo vilde bringe mig i Tale (med ham)?

  • 71%

    8Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.

    9Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.

  • 18Og jeg sagde: Min Seier er borte, og min Forventelse fra Herren.

  • 6Mon han skulde trætte imod mig med stor Kraft? nei, men han skulde lægge (Kraft) i mig.

  • 26Forsmægter mit Kjød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Deel evindeligen.

  • 2Jern tages af Støvet, og Stene smeltes til Kobber.

  • 12Mon (noget) Jern kan bryde Jern fra Norden og Kobber?

  • 70%

    5Ere dine Dage som et Menneskes Dage? ere dine Aar som en Mands Dage?

    6at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.

  • 10Herre! al min Begjæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

  • 19Mon han skulde (høit) agte din Rigdom? (ja) ikke (det skjønne) Guld eller nogen Magts Styrke.

  • 4Mon jeg fører min (Klage) for et Menneske? og om (saa er), hvorfor skulde (da) ikke min Aand blive bekymret?

  • 15Hvor skulde da min Forventelse være? og hvo skulde beskue min Forventelse?

  • 69%

    18Ved (Sygdommens) megen Kraft forvender sig mit Klædebon; han omgjordede mig (med) Smerte, som Kraven paa min Kjortel.

    19Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

  • 22da falde min Skulder fra Skulderbladet, og min Arm sønderbrydes fra Armpiben.

  • 12Er jeg et Hav eller en Hvalfisk, at du vil sætte Vagt over mig?

  • 5Mit Hjerte er slaget og tørret som en Urt, at jeg glemmer at æde mit Brød.

  • 20Ere mine Dage ikke faa? hold (dog) op! lad af fra mig, at jeg maa lidet vederqvæge mig,

  • 17Hvad er et Menneske, at du vilde agte ham stort, og at du vilde lægge dig ham paa Hjertet?

  • 23naar Folkene samles tilsammen, og Rigerne til at tjene Herren.

  • 18Min Vederqvægelse er i Bedrøvelse, mit Hjerte er svagt i mig.

  • 1Min Aand er fordærvet, mine Dage ere udslukte, Gravene ere for mig.

  • 4Mit Hjerte blev hedt inden i mig, i min Betænkning optændtes en Ild; jeg talede med min Tunge:

  • 24Dersom jeg haver sat Guld til mit Haab, eller sagt til det (kostelige) Guld: Du er min Tillid,

  • 12Hvorfor forekom Knæerne mig, og hvorfor er jeg opfostret med Bryst?

  • 6Var ikke din Gudsfrygt dit Haab, (og dine) Veies Fuldkommenhed din Forventelse?

  • 2O Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig ikke i din Hastighed.

  • 2Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 3Herre! hvad er et Menneske, at du vilde kjende ham, et Menneskes Barn, at du vilde agte ham?

  • 2Hvad haver du hjulpet den, (som haver) ingen Kraft? frelste du den Arm, som (havde) ingen Styrke?

  • 3Thi den skulde nu blive svarere end Sand i Havet; derfor ere mine Ord opslugte.

  • 23Den gjør, at Stien skinner efter den, saa man maatte holde Afgrunden for graa.

  • 11Haver du (ikke) klædet mig med Hud og Kjød, og bedækket mig med Been og Sener?

  • 5Mit Kjød er klædt med Orme og Skarn af Støv, min Hud er sprukken og er bleven foragtelig.

  • 8Thi mine Lænder ere ganske fortørrede, og (der er) intet Sundt i mit Kjød.

  • 13Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.

  • 3Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest, bøi dit Øre til mig paa den Dag, jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig.

  • 9Til dig, Herre! vil jeg raabe, og til Herren vil jeg bede (om Naade).