Jobs bok 3:12
Hvorfor forekom Knæerne mig, og hvorfor er jeg opfostret med Bryst?
Hvorfor forekom Knæerne mig, og hvorfor er jeg opfostret med Bryst?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10fordi den ikke lukkede min (Moders) Livs Døre, og ikke skjulte Møie for mine Øine.
11Hvorfor døde jeg (ikke) fra Moders Liv af? (hvorfor) udkom jeg af Livet og opgav (ikke strax) Aanden?
18Men hvorfor udførte du mig af (Moders) Liv? (Gud give,) jeg havde opgivet Aanden, at intet Øie havde seet mig!
19Jeg skulde have været, som jeg ikke havde været til, været ført til Graven af Moders Liv.
20Ere mine Dage ikke faa? hold (dog) op! lad af fra mig, at jeg maa lidet vederqvæge mig,
17at man ikke dræbte mig fra (Moders) Liv, eller at min Moder (ikke) blev min Grav, og hendes Liv (ikke) frugtsommeligt evindeligen!
18Hvorfor kom jeg ud af (Moders) Liv til at see Møie og Sorg, og mine Dage skulle endes med Skamme?
16eller jeg havde ikke været til som et skjult utidigt Foster, som de spæde Børn, der ikke have seet Lyset.
13Thi (da) havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, (og) da havde jeg hvilet,
9Han haver væltet (sin Omhu) paa Herren, han befrie ham; han redde ham, efterdi han haver Lyst til ham!
10Du er dog den, som drog mig af (Moders) Liv, som gjorde, at jeg forlod mig (paa dig, der jeg laae) ved min Moders Bryst.
3Fortabt vorde den Dag, paa hvilken, jeg er født, og den Nat, der man sagde: En Dreng er undfangen!
1Gid du var min Broder, som diede min Moders Bryst! (gid) jeg maatte finde dig paa Gaden! (da) skulde jeg kysse dig, og de skulde ikke foragte mig.
14hvad vilde jeg da gjøre, naar Gud vilde opstaae? og naar han vilde hjemsøge, hvad vilde jeg svare ham?
15Haver han, som gjorde mig i (Moders) Liv, ikke (ogsaa) gjort hiin? og haver (ikke) den Ene beredt os (begge) i Moderslivet?
16Dersom jeg haver negtet de Ringes Begjæring og fortæret Enkernes Øine,
10Haver du ei udgydt mig som Melk, og ladet mig løbe tilhobe som Ost?
10Da havde jeg endnu Trøst og maatte blive haardfør i Smerte, naar han ikke vilde spare; thi jeg haver ikke dulgt den Helliges Taler.
11Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad er min Ende, at jeg skulde forlænge mit Liv?
12Mon min Kraft er Kraft af Steen? mon mit Kjød er af Kobber?
13Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?
14Hvorfor skulde jeg optage mit Kjød i mine Tænder, og sætte mit Liv i min Haand?
4Den Diendes Tunge hænger ved hans Gane for Tørst; spæde Børn begjære Brød, der er Ingen, som meddeler dem (det).
20Og hun stod op midt om Natten og tog min Søn fra min Side, der din Tjenesteqvinde sov, og hun lagde ham i sin Arm, og lagde sin døde Søn i min Arm.
21Og jeg stod op om Morgenen at give min Søn at die, see, da var han død; men om Morgenen gav jeg nøie Agt paa ham, see, da var det ikke min Søn, som jeg havde født.
24Hans Kar vare fulde af Melk, og Marven i hans Been var vædskefuld.
6Jeg haver fast forladt mig paa dig fra (Moders) Liv, du drog mig af min Moders Liv; min Ros er altid om dig.
18— thi han er opvoxen hos mig af min Ungdom som hos en Fader, og af min Moders Liv haver jeg ledet hende —
15saa min Sjæl udvælger at være qvalt, (ja) Døden heller end mine Beens (Pine).
13Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!
12Er jeg et Hav eller en Hvalfisk, at du vil sætte Vagt over mig?
13Thi du, du eiede mine Nyrer, du skjulte mig i min Moders Liv.
21Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,
23den Mand, hvis Vei er skjult, og Gud haver gjort Skjul omkring ham.
24Thi før (jeg æder) mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen udøses som Vandet.
15Mine Been vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigen virket nede paa Jorden.
3Derfor ere mine Lænder fulde af Forfærdelse, Veer have betaget mig, ligesom Veer (betage den), som føder; jeg vred mig for at høre det, jeg blev forfærdet, da jeg saae det.
3Thi (ogsaa) jeg var min Faders Søn, øm og (som) den Eneste for min Moder.
21Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).
15Hvor skulde da min Forventelse være? og hvo skulde beskue min Forventelse?
3Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig).
2Hvad, min Søn! og hvad, du mit Livs Søn! ja hvad, mine Løfters Søn?
22da falde min Skulder fra Skulderbladet, og min Arm sønderbrydes fra Armpiben.
2Haver jeg ikke sat og stillet min Sjæl (tilfreds) som den, der er afvant hos sin Moder? (ja) som den, der er afvant, er min Sjæl i mig.
1Min Aand er fordærvet, mine Dage ere udslukte, Gravene ere for mig.
4Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been.
12Kjære, lad hende ikke være som en Død, hvilken, naar han udkommer af sin Moders Liv, da er hans halve Kjød fortæret.
2Ja, hvortil var deres Hænders Kraft mig (tjenlig)? den var forgaaet hos dem ved Alderdom.
7Og hun sagde: Hvo skulde have sagt til Abraham: Sara haver givet Børn at die? thi jeg haver født en Søn i hans Alderdom.
3Gid jeg kunde kjende og finde ham, (og) komme til hans (faste) Bolig!