Jobs bok 7:12

Original Norsk Bibel 1866

Er jeg et Hav eller en Hvalfisk, at du vil sætte Vagt over mig?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 7:17 : 17 Hvad er et Menneske, at du vilde agte ham stort, og at du vilde lægge dig ham paa Hjertet?
  • Job 38:6-9 : 6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede, eller hvo lagde dens Hjørnesteen, 7 der Morgenstjerner sang tillige, og alle Guds Børn raabte (for Glæde)? 8 Og (hvo) bedækkede Havet med Døre, der det udbrast og vilde udgaae (som) af (Moders) Liv? 9 der jeg satte Sky til dets Klædning, og Mørkhed til dets Svøb, 10 der jeg gjennembrød for det ved min Skik, og satte Stang og Døre (derfor), 11 og jeg sagde: Hid til skal du komme og ikke (gaae) længere, og her skal den sætte sig imod dine høie Bølger?
  • Job 41:1-9 : 1 Der er Ingen (saa) grum, at han tør opvække den, og hvo er da den, der vilde bestaae for mit Ansigt? 2 Hvo er kommen mig tilforn, at jeg skulde betale (ham det)? hvad der er under al Himmelen, det er mit. 3 Jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens store Styrkes Beskaffenhed og dens Skikkelses Yndelighed. 4 Hvo haver opslaaet Overdelen af dens Klæder? hvo tør komme med dobbelt Bidsel (til den)? 5 Hvo haver opladt dens Ansigts Døre? dens Tænder ere forfærdelige trindt omkring. 6 (Dens) stærke Skjolde ere prægtige, (hvert af dem) er tillukket (som) med et fast Segl. 7 Det ene er (saa) nær ved det andet, at der ikke kan komme Veir imellem dem. 8 De hænge, det ene ved det andet, de fatte sig (tilhobe) og adskilles ikke (fra hverandre). 9 Dens Nysen gjør (hver Gang), at der skinner et Lys, og dens Øine ere som Morgenrødens Øienlaage. 10 Af dens Mund fare Blus, (ja) gloende Gnister udfare. 11 Af dens Næsebor udgaaer Røg som af en sydende Gryde og Kjedel. 12 Dens Aande kan stikke Ild paa Kul, og en Lue udgaaer af dens Mund. 13 I dens Hals bliver Styrke varagtig, og Angest hopper for ved den. 14 Dens Kjøds Stykker hænge ved (hverandre); det er fast paa den, det kan ikke bevæges. 15 Dens Hjerte er fast som en Steen, ja fast som et Stykke af den underste (Møllesteen). 16 For dens Høihed grue de Stærke; fordi den sønderbryder (Alt), rense de sig fra Synd. 17 Antaster (Nogen) den med Sværd, (da) bestaaer det ikke, (ei heller) Spyd, Kastegevær eller Pantser. 18 Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ. 19 Der skal ingen Piil jage den paa Flugt, Slyngestene ere blevne forvandlede for den til Halm. 20 Skud agtes som Halm, og den leer ad det bævende Glavind. 21 Der ere skarpe Skaar under den, den strøer spidse (Stene under sig) paa Dynd. 22 Den gjør, at det Dybe syder som en Gryde, den gjør Havet som en Salve. 23 Den gjør, at Stien skinner efter den, saa man maatte holde Afgrunden for graa. 24 Der er Ingen, som kan lignes ved den paa Jorden, den, som er skabt (til at være) uden Rædsel. 25 Den seer (ned paa) alt Høit, den er en Konge over alle Hovmodige.
  • Klag 3:7 : 7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde mine Kobberlænker svare.
  • Esek 32:2-3 : 2 Du Menneskesøn! optag et Klagemaal over Pharao, Kongen af Ægypten, og du skal sige til ham: Du var lig en ung Løve iblandt Hedningerne, og du var som en Drage i Havene, og du drog ind i dine Floder, og rørte Vandet med dine Fødder, og gjorde deres Floder skidne (med) Fødderne. 3 Saaledes sagde den Herre Herre: Derfor vil jeg udbrede mit Garn over dig i mange Folks Forsamling, og de skulle optage dig i mit Fiskergarn.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 11(Derfor) vil jeg heller ikke forhindre min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.

  • 13Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leie skal lette (noget) af min Klage,

  • 77%

    17Hvad er et Menneske, at du vilde agte ham stort, og at du vilde lægge dig ham paa Hjertet?

    18og at du vil besøge ham hver Morgen, at prøve ham (alle) Øieblikke?

    19Hvor længe vil du ikke see hen fra mig? vil du ikke lade mig være, indtil jeg nedsynker mit Spyt?

    20Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde?

    21Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).

  • 4Mon jeg fører min (Klage) for et Menneske? og om (saa er), hvorfor skulde (da) ikke min Aand blive bekymret?

  • 76%

    3Og han sagde: Jeg raabte til Herren af min Angest, og han svarede mig: jeg skreg af Helvedes Bug, du hørte min Røst.

    4Thi du havde kastet mig i Dybet, midt i Havet, og Floden omringede mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig.

    5Og jeg, jeg sagde: Jeg er udkastet fra dine Øine; dog vil jeg blive ved at see til dit hellige Tempel.

  • 19(Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.

  • 14Og (hvi) skulde du gjøre Menneskene som Fiske i Havet, som Orme, der have ingen Regenter?

  • 13Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?

  • 7See, jeg raaber over Vold, og jeg bliver (dog) ikke bønhørt; jeg skriger, og der er ingen Ret.

  • 24Thi før (jeg æder) mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen udøses som Vandet.

  • Job 7:3-4
    2 vers
    73%

    3saaledes haver jeg faaet Forfængeligheds Maaneder mig til Arv, og de have talt mig møisommelige Nætter til.

    4Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staae op, og (naar) faaer Aftenen naaet sit Maal? og jeg blev mæt af Uroligheder indtil Tusmørket.

  • 6Thi (der skeer) ingen Erindring om dig i Døden; hvo vil takke dig i Graven?

  • 73%

    6at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.

    7Du veed, at jeg haver ikke handlet ugudelig; dog er der Ingen, som kan redde af din Haand.

  • 7Min Gud! min Sjæl nedbøier sig i mig; derfor vil jeg komme dig ihu fra Jordans Land og Hermonim, fra det lille Bjerg.

  • 72%

    16Thi den voxer, (og) du jager mig, som en (grum) Løve; og du kommer igjen, du handler underligen imod mig.

    17Du fornyer dine Vidner imod mig, og lader din Fortørnelse være megen imod mig; (der ere) Omskiftelser, ja en Hær imod mig.

    18Men hvorfor udførte du mig af (Moders) Liv? (Gud give,) jeg havde opgivet Aanden, at intet Øie havde seet mig!

  • 7Du lagde mig i en Hule i de nederste Stæder, i mørke, i dybe Stæder.

  • 16Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?

  • 8Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.

  • 72%

    1Min Sjæl kjedes ved mit Liv; jeg vil slippe min Klage løs over mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.

    2Jeg vil sige til Gud: Fordøm mig ikke som en Ugudelig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig.

  • 7Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde mine Kobberlænker svare.

  • 13Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!

  • 24Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?

  • 20Ere mine Dage ikke faa? hold (dog) op! lad af fra mig, at jeg maa lidet vederqvæge mig,

  • 16Men nu tæller du mine Gange, du bevarer (mig) ikke, for min Synds Skyld.

  • 4Kom jeg Gud ihu, da blev jeg urolig, talede jeg, da forsmægtede min Aand. Sela.

  • 3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.

  • 3Thi den skulde nu blive svarere end Sand i Havet; derfor ere mine Ord opslugte.

  • 13at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?

  • 1Der er Ingen (saa) grum, at han tør opvække den, og hvo er da den, der vilde bestaae for mit Ansigt?

  • 14Hvorfor skulde jeg optage mit Kjød i mine Tænder, og sætte mit Liv i min Haand?

  • 20Jeg skriger til dig, men du svarer mig ikke; jeg staaer (der), og du agter (ikke) paa mig.

  • 7Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken, jeg er som en Natugle i de øde (Steder).

  • 3Hvorfor blive vi agtede som Fæ, (og) ere blevne urene for eders Øine?

  • 18Han tilsteder mig ikke at drage min Aande, men mætter mig med Bitterheder.

  • 28da maa jeg grue for alle mine Smerter; jeg veed, at du lader mig ikke være uskyldig.

  • 22Du løfter mig op i Veiret, du lader mig fare, og smelter mig (og al min) Kraft.

  • 22Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.

  • 10Da havde jeg endnu Trøst og maatte blive haardfør i Smerte, naar han ikke vilde spare; thi jeg haver ikke dulgt den Helliges Taler.

  • 15Fri mig af Dynd, at jeg ikke synker; lad mig fries fra mine Hadere og af det dybe Vand.