Jobs bok 30:20

Original Norsk Bibel 1866

Jeg skriger til dig, men du svarer mig ikke; jeg staaer (der), og du agter (ikke) paa mig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 19:7 : 7 See, jeg raaber over Vold, og jeg bliver (dog) ikke bønhørt; jeg skriger, og der er ingen Ret.
  • Job 27:9 : 9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?
  • Sal 22:2 : 2 Min Gud, min Gud! hvorfor haver du forladt mig? du er langt fra min Frelse, fra min Hylens Ord.
  • Sal 80:4-5 : 4 Gud! omvend os, og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste. 5 Herre, Gud Zebaoth! hvor længe haver du ladet (Vreden) ryge over dit Folks Bøn?
  • Klag 3:8 : 8 Naar jeg end skreg og raabte, lukkede han til for min Bøn.
  • Klag 3:44 : 44 Du skjulte dig med en Sky, at der ikke kunde komme Bøn igjennem.
  • Matt 15:23 : 23 Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans Disciple til ham, bade ham og sagde: Skil dig af med hende, thi hun raaber efter os.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    7See, jeg raaber over Vold, og jeg bliver (dog) ikke bønhørt; jeg skriger, og der er ingen Ret.

    8Han gjærdede min Vei, at jeg ikke kan gaae over, og han satte Mørkhed paa mine Stier.

  • 19Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

  • 80%

    21Du haver forvendt dig til at være grum imod mig, du imodstaaer mig (af Had) ved din Haands Styrke.

    22Du løfter mig op i Veiret, du lader mig fare, og smelter mig (og al min) Kraft.

  • 78%

    1Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.

    2Min Gud, min Gud! hvorfor haver du forladt mig? du er langt fra min Frelse, fra min Hylens Ord.

  • 8Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.

  • 28Jeg gaaer sort, foruden Sol, jeg staaer op i Forsamlingen (og) skriger.

  • 76%

    1Davids (Psalme). Herre! til dig vil jeg raabe; min Klippe! ti ikke for mig, at jeg ikke, (om) du tier for mig, skal blive lignet ved dem, som fare ned i Graven.

    2Hør mine (ydmyge) Begjæringers Røst, naar jeg raaber til dig, naar jeg opløfter mine Hænder til dit hellige Chor.

  • 8Naar jeg end skreg og raabte, lukkede han til for min Bøn.

  • 22Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 2Gud! vend (dine) Øren til min Bøn, og skjul dig ikke for min (ydmyge) Begjæring.

  • 6Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.

  • 56Du hørte min Røst; skjul ikke dit Øre for mit Suk, for mit Raab.

  • 1Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.

  • 41Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, (og) jeg udrydder dem.

  • 16Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; jeg maatte bede til ham om Naade med min (egen) Mund.

  • 1Herre! hvorfor staaer du saa langt borte? (hvorfor) skjuler du dig i Nødens Tider?

  • 16Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.

  • 2Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.

  • 16Om jeg end raabte, og han svarede mig, da kunde jeg (dog) ikke troe, at han vender (sine) Øren til min Røst.

  • 10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?

  • 1Til Sangmesteren for Jeduthun; Asaphs Psalme.

  • 42De saae sig om, men der var ingen Frelser, til Herren, men han svarede dem ikke.

  • 24Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og Ingen gav Agt (derpaa),

  • 28Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle aarle søge mig, men ikke finde mig.

  • 4Der min Aand var forsmægtet i mig, da kjendte du min Sti; de skjulte en Strikke for mig paa Veien, som jeg skulde gaae paa.

  • 72%

    24Dog skal han ikke udstrække Haanden til Hulen, dersom der end er Skrig hos dem, naar han fordærver (dem).

    25Græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? min Sjæl ynkedes over den Fattige.

  • 1En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

  • 2Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 22Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.

  • 15Ja, jeg er som en Mand, der ikke hører, og (som haver) intet Gjensvar i sin Mund.

  • 7Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.

  • 10Thi jeg æder Aske som Brød, og blander min Drik med Graad,

  • 1En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!

  • 1Davids (Psalme), som giver Underviisning; en Bøn; der han var i Hulen.

  • 2Herre! vend (dine) Øren til mine Ord, agt paa min Betænkning!

  • 1Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 22Herre! du saae det, ti ikke; Herre! vær ikke langt fra mig.

  • 24Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?

  • 1Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).

  • 14Men jeg, jeg raaber til dig, Herre! og min Bøn kommer dig tilforn om Morgenen.

  • 1En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.

  • 12Tugter du Nogen med megen Straf for Misgjerning, da gjør du, at hans ønskelige (Skikkelse) hensmelter som et Møl; visseligen alle Mennesker ere Forfængelighed. Sela.

  • 19De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.

  • 12Er jeg et Hav eller en Hvalfisk, at du vil sætte Vagt over mig?

  • 13Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?