Salmene 142:1

Original Norsk Bibel 1866

Davids (Psalme), som giver Underviisning; en Bøn; der han var i Hulen.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 30:8 : 8 Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.
  • Sal 57:1 : 1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
  • Sal 28:2 : 2 Hør mine (ydmyge) Begjæringers Røst, naar jeg raaber til dig, naar jeg opløfter mine Hænder til dit hellige Chor.
  • Sal 54:1 : 1 Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning;
  • Sal 141:1 : 1 Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
  • Hebr 11:38 : 38 — Verden var dem ikke værd — omvankende i Ørkener og paa Bjerge og i Jordens Huler og Kløfter.
  • Sal 32:1 : 1 Davids (Psalme), som giver Underviisning. Salig er den, hvis Overtrædelse er forladt, hvis Synd er skjult.
  • 1 Sam 22:1-2 : 1 Og David gik derfra og undkom til Hulen ved Adullam; og der hans Brødre og hans Faders ganske Huus det hørte, da kom, de derhen ned til ham. 2 Og hver Mand, som var i Trang, og hver Mand, som havde (nogen) Aagerkarl, (der trængte ham,) og hver Mand, som var beskeligen bedrøvet i Sjælen, samlede sig til ham, og han var Høvedsmand over dem; og der vare ved fire hundrede Mænd hos ham.
  • 1 Sam 24:3 : 3 Da tog Saul tre tusinde Mænd, udvalgte af al Israel, og gik hen for at opsøge David og hans Mænd paa Steengjedernes Klipper.
  • 1 Krøn 4:10 : 10 Og Jabez kaldte paa Israels Gud og sagde: Dersom du velsigner mig og forøger mit Landemærke, og din Haand bliver med mig, og du gjør (det saa), at det Onde ikke smerter mig, (da vil jeg prise dig); og Gud lod komme (det, han) begjærede.
  • Sal 77:1-2 : 1 Til Sangmesteren for Jeduthun; Asaphs Psalme. 2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 8 Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.

  • 86%

    1 Til Sangmesteren for Jeduthun; Asaphs Psalme.

    2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig.

  • 1 Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.

  • 1 En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

  • 1 En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.

  • 2 Jeg vil raabe til Herren med min Røst, jeg vil bede til Herren om Naade med min Røst.

  • 82%

    1 En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!

    2 Herre! hør paa min Røst, lad dine Øren mærke paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.

  • 6 De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.

  • 4 Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.

  • 6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.

  • 1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).

  • 7 Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.

  • 7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; og han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab med sine Øren.

  • 80%

    1 En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.

    2 Herre, min Saligheds Gud! jeg haver raabt om Dagen, (ja) om Natten for dig.

  • 2 Herre! vend (dine) Øren til mine Ord, agt paa min Betænkning!

  • 79%

    1 Jeg elsker Herren, fordi han vil høre min Røst, mine (ydmyge) Begjæringer.

    2 Thi han bøiede sit Øre til mig; derfor vil jeg paakalde (ham) i mine Dage.

  • 17 Til ham raabte jeg med min Mund, og han blev ophøiet ved min Tunge.

  • 79%

    5 Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.

    6 Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.

  • 4 Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.

  • 2 Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.

  • 78%

    145 Jeg haver raabt af ganske Hjerte, bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.

    146 Jeg haver raabt til dig, frels mig; saa vil jeg holde dine Vidnesbyrd.

  • 22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 1 Davids Psalme. Herre! hør min Bøn, vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringer; bønhør mig for din Sandheds Skyld, for din Retfærdigheds Skyld.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 77%

    1 Davids (Psalme). Herre! til dig vil jeg raabe; min Klippe! ti ikke for mig, at jeg ikke, (om) du tier for mig, skal blive lignet ved dem, som fare ned i Graven.

    2 Hør mine (ydmyge) Begjæringers Røst, naar jeg raaber til dig, naar jeg opløfter mine Hænder til dit hellige Chor.

  • 6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.

  • 2 Gud! vend (dine) Øren til min Bøn, og skjul dig ikke for min (ydmyge) Begjæring.

  • 56 Du hørte min Røst; skjul ikke dit Øre for mit Suk, for mit Raab.

  • 3 Herre! vær mig naadig, thi til dig raaber jeg den ganske Dag.

  • 6 Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.

  • 1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids Psalme.

  • 1 Davids Bøn. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend (dine) Øren til min Bøn, (som) ikke (skeer) med svigfulde Læber.

  • 75%

    16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.

    17 Jeg, jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.

  • 2 Og Jonas bad til Herren sin Gud fra Fiskens Liv.

  • 6 Herre! vend dit Øre til min Bøn, og giv Agt paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.

  • 9 Viger fra mig, alle I, som gjøre Uret; thi Herren haver hørt min Graads Røst.

  • 3 Den Dag, jeg kaldte (paa dig), da bønhørte du mig; du bekræftede mig med Styrke i min Sjæl.

  • 2 Min Gud, min Gud! hvorfor haver du forladt mig? du er langt fra min Frelse, fra min Hylens Ord.

  • 5 Jeg kaldte paa Herren fra (min) Angest; Herren bønhørte mig (og førte mig ud) i det frie Rum.

  • 12 Tugter du Nogen med megen Straf for Misgjerning, da gjør du, at hans ønskelige (Skikkelse) hensmelter som et Møl; visseligen alle Mennesker ere Forfængelighed. Sela.

  • 2 der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?

  • 13 Skal din underlige Gjerning kjendes i Mørket, eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?