Salmenes bok 118:5

Original Norsk Bibel 1866

Jeg kaldte paa Herren fra (min) Angest; Herren bønhørte mig (og førte mig ud) i det frie Rum.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 18:19 : 19 De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
  • Sal 40:1-3 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. 2 Jeg biede taalmodig efter Herren, og han bøiede sig til mig og hørte mit Raab. 3 Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, saa han befæstede mine Gange.
  • Sal 18:6 : 6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
  • Sal 120:1 : 1 En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
  • Sal 116:3-4 : 3 Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig). 4 Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.
  • Sal 130:1-2 : 1 En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre! 2 Herre! hør paa min Røst, lad dine Øren mærke paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
  • Mark 14:31-36 : 31 Men han sagde end ydermere: Dersom jeg end skulde døe med dig, vil jeg dog ikke fornegte dig. Men ligesaa sagde de og alle. 32 Og de kom til en Gaard, hvis Navn var Gethsemane; og han sagde til sine Disciple: Sætter eder her, indtil jeg faaer bedet. 33 Og han tog Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og begyndte at skjælve og svarligen at ængstes. 34 Og han sagde til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager. 35 Og han gik lidet frem, faldt ned paa Jorden og bad, at denne Time maatte gaae ham forbi, om det var muligt. 36 Og han sagde: Abba, Fader! Alting er dig muligt, tag denne Kalk fra mig; dog (skee) ikke, hvad jeg vil, men hvad du (vil).
  • Sal 107:13 : 13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
  • Sal 107:19 : 19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
  • 1 Sam 30:6-8 : 6 Og David blev saare ængstet, thi Folket havde sagt, at de vilde stene ham, thi det ganske Folks Sjæle vare beskeligen bedrøvede, hver for sine Sønner og for sine Døttre; men David styrkede sig i Herren sin Gud. 7 Og David sagde til Abjathar, Præsten, Achimelechs Søn: Kjære, før mig Livkjortelen frem; og Abjathar førte Livkjortelen frem til David. 8 Og David adspurgte Herren og sagde: Skal jeg forfølge denne Trop? mon jeg kan naae dem? og han sagde til ham: Forfølg, thi du skal visseligen naae, og visseligen gjøre Redning.
  • 1 Mos 32:7 : 7 Da frygtede Jakob saare og blev bange; saa skilte han Folket ad, som var hos ham, og Qvæget og Øxnene og Kamelerne i to Hære.
  • 1 Mos 32:9-9 : 9 Og Jakob sagde: Min Faders Abrahams Gud, og min Faders Isaks Gud, Herre, som sagde til mig: Drag igjen til dit Land og til din Slægt, og jeg vil gjøre vel imod dig; 10 jeg er ringere end alle de Miskundheder og al den Trofasthed, som du haver gjort imod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over denne Jordan, og nu er jeg vorden til to Hære. 11 Kjære, udfri mig af min Broders Haand, af Esaus Haand; thi jeg frygter for ham, at han skal komme og slaae mig, ja Mødrene med Børnene.
  • Sal 77:2 : 2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig.
  • Sal 31:8 : 8 Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du haver seet min Elendighed, du haver kjendt min Sjæl i Angester.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

  • 6Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.

  • 77%

    18Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.

    19De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.

  • 77%

    1Jeg elsker Herren, fordi han vil høre min Røst, mine (ydmyge) Begjæringer.

    2Thi han bøiede sit Øre til mig; derfor vil jeg paakalde (ham) i mine Dage.

    3Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig).

    4Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.

    5Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.

    6Herren bevarer de Eenfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.

  • 1Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids Psalme.

  • 77%

    19De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.

    20Og han udførte mig paa Rummet; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.

  • 7Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; og han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab med sine Øren.

  • 76%

    5Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.

    6Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.

  • 76%

    7Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.

    8Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du haver seet min Elendighed, du haver kjendt min Sjæl i Angester.

  • 1Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 6Herren er med mig, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?

  • 8Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.

  • 4Lover Herren storligen med mig, og lader os ophøie hans Navn tillige.

  • 4Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.

  • 16Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.

  • 2Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.

  • 1Davids (Psalme), som giver Underviisning; en Bøn; der han var i Hulen.

  • 55Herre! jeg kaldte paa dit Navn nederst af Hulen.

  • 3Herren er min Steenklippe og min Befæstning og min Befrier; min Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse.

  • 6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.

  • 74%

    16Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.

    17Mit Hjertes Angester have (vidt) udbredt sig; udfør mig af mine Trængsler.

  • 1En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!

  • 7Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.

  • 6De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.

  • 6Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.

  • 3Den Dag, jeg kaldte (paa dig), da bønhørte du mig; du bekræftede mig med Styrke i min Sjæl.

  • 4Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.

  • 13Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

  • 13Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.

  • 13Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.

  • 14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

  • 1Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.

  • 18Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.

  • 19Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

  • 6Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.

  • 7Paa min Nøds Dag vil jeg paakalde dig, thi du bønhører mig.

  • 22Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?

  • 6Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.

  • 28Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.