Salmenes bok 107:13

Original Norsk Bibel 1866

Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 107:6 : 6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.
  • Sal 107:28 : 28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
  • Sal 18:6 : 6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
  • Sal 116:3-6 : 3 Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig). 4 Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl. 5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig. 6 Herren bevarer de Eenfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
  • Jer 31:18-20 : 18 Jeg haver tilfulde hørt Ephraim, som beklager sig (ynkeligen), sigende: Du haver tugtet mig, og jeg er tugtet som en Kalv, der ikke var lært; omvend mig, saa bliver jeg omvendt, thi du, Herre, er min Gud. 19 Thi efterat jeg var omvendt, angrede det mig, og siden jeg kjendte det, slog jeg paa Laaret; jeg var beskjæmmet og skammede mig ogsaa, thi jeg maatte bære min Ungdoms Forhaanelse. 20 Mon (ikke) Ephraim være mig en dyrebar Søn? mon han (ikke) være et Barn, (hvem jeg haver havt) megen Forlystelse af? thi efterat jeg haver talet til ham, kommer jeg ham endnu flitteligen ihu; derfor lyde mine Indvolde for hans Skyld, jeg vil visselig forbarme mig over ham, siger Herren.
  • Sal 107:19 : 19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
  • 2 Mos 3:7-8 : 7 Og Herren sagde: Jeg haver grandt seet mit Folks Elendighed, som er i Ægypten, og hørt deres Skrig over dem, som trænge dem; thi jeg veed deres Smerter. 8 Og jeg er nedfaren for at redde dem af Ægypternes Haand og for at føre dem op af dette Land, til et godt og vidt Land, til et Land, som flyder med Melk og Honning, til Cananitens og Hethitens og Amoritens og Pheresitens og Hevitens og Jebusitens Sted.
  • Dom 4:3 : 3 Og Israels Børn raabte til Herren; thi han havde ni hundrede Jernvogne, og han havde undertrykket Israels Børn med Magt tyve Aar.
  • Dom 6:6-9 : 6 Og Israel blev saare ringe for Midianiternes Ansigt; og Israels Børn raabte til Herren. 7 Og det skede, der Israels Børn raabte til Herren for Midianiternes Skyld, 8 da sendte Herren en Mand, en Prophet, til Israels Børn, og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Jeg førte eder op af Ægypten og udførte eder af Tjeneres Huus. 9 Og jeg udfriede eder af Ægypternes Haand og af alle deres Haand, som trængte eder, og jeg uddrev dem fra eders Ansigt, og gav eder deres Land. 10 Og jeg sagde til eder: Jeg er Herren eders Gud, frygter ikke de Amoriters Guder, udi hvis Land I boe; men I have ikke været min Røst lydige.
  • Dom 10:10-18 : 10 Da raabte Israels Børn til Herren og sagde: Vi have syndet imod dig, fordi at vi have forladt vor Gud og tjent Baalim. 11 Og Herren sagde til Israels Børn: Havde ikke (Fjender) af Ægypterne og af de Amoriter, af Ammons Børn og af Philisterne, 12 og de Zidonier og Amalek og Maon undertrykket eder? og I raabte til mig, og jeg frelste eder af deres Haand. 13 Og I, I forlode mig og tjente andre Guder; derfor vil jeg ikke blive ved at frelse eder. 14 Gaaer og raaber til de Guder, som I have udvalgt; de maae frelse eder i eders Trængsels Tid. 15 Da sagde Israels Børn til Herren: Vi have syndet, gjør du med os efter alt det, som er godt for dine Øine; dog, Kjære, udfri os paa denne Dag. 16 Og de bortkastede de Fremmedes Guder midt ud fra sig og tjente Herren; og hans Sjæl blev bekymret over Israels Møie. 17 Og Ammons Børn bleve sammenkaldte, og de leirede sig i Gilead; men Israels Børn samledes og leirede sig i Mizpa. 18 Og Folket, Fyrsterne i Gilead, sagde, den Ene til den Anden: Hvo er den Mand, som begynder at stride imod Ammons Børn? han skal være Hoved for alle dem, som boe i Gilead.
  • 2 Krøn 33:12-13 : 12 Og der han var i Angest, bad han ydmygeligen for Herrens sin Guds Ansigt og ydmygede sig saare for sine Fædres Guds Ansigt. 13 Ja han bad til ham, og han bønhørte ham og hørte hans Bøn, og førte ham tilbage til Jerusalem, til hans Rige; da kjendte Manasse, at Herren han var Gud.
  • 2 Krøn 33:18-19 : 18 Men det Øvrige af Manasse Handeler og hans Bøn til hans Gud og de Seeres Taler, som talede til ham i Herrens, Israels Guds, Navn, see, de (ere skrevne) iblandt Israels Kongers Handeler. 19 Og hans Bøn, og at han blev bønhørt, og al hans Synd og Forgribelse, og de Stæder, paa hvilke han byggede Høie og satte Lunde og udskaarne Billeder, førend han blev ydmyget, see, de Ting ere skrevne iblandt Seernes Handeler.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 94%

    19Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

    20Han sendte sit Ord og helbredede dem, og reddede dem af deres Fordærvelser —

    21lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,

  • 94%

    5— (de vare) hungrige, og tørstige tillige, deres Sjæl forsmægtede i dem.

    6Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.

    7Og han førte dem paa en ret Vei, at de gik til en Stad, som de kunde boe udi —

  • 90%

    26De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke.

    27De dreves omkring og ravede som den Drukne, og al deres Viisdom blev opslugt.

    28Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.

  • 83%

    14Han udførte dem af Mørke og Dødens Skygge, og sønderrev deres Baand—

    15lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;

  • 80%

    10De, som sadde i Mørke og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og i Jern,

    11— fordi de vare gjenstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Høiestes Raad.

    12Derfor ydmygede han deres Hjerter ved Møie; de stødte an, og der var ingen Hjælper.

  • 6De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.

  • 17Herrens Ansigt er imod dem, som gjøre Ondt, at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.

  • 1En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

  • 10Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.

  • 41Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, (og) jeg udrydder dem.

  • 77%

    43Han friede dem mange Gange; men de, de forbittrede (ham) med deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgjerningers Skyld.

    44Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab.

  • 27Derfor gav du dem i deres Fjenders Haand, og de trengte dem; men der de raabte til dig i deres Trængsels Tid, da hørte du af Himmelen, og efter dine mange Barmhjertigheder gav du dem Frelsere, og de frelste dem af deres Fjenders Haand.

  • 75%

    39Men de Retfærdiges Frelse er af Herren; (han er) deres Styrke i Nødens Tid.

    40Og Herren skal hjælpe dem og udfrie dem; han skal udfrie dem fra de Ugudelige og frelse dem, thi de troede paa ham.

  • 39Derefter bleve de formindskede, og nedbøiede af ond Trængsel og Bedrøvelse.

  • 7Da skrege vi til Herren, vore Fædres Gud, og Herren hørte vor Røst, og saae vor Trængsel og vor Møie og vor Nød.

  • 5Jeg kaldte paa Herren fra (min) Angest; Herren bønhørte mig (og førte mig ud) i det frie Rum.

  • 2Det maae de sige, som ere igjenløste af Herren, de, han haver igjenløst af Modstanderens Haand,

  • 1En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!

  • 42De saae sig om, men der var ingen Frelser, til Herren, men han svarede dem ikke.

  • 5Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig (paa dig), og du befriede dem.

  • 4Men (naar) de omvende sig i deres Nød til Herren, Israels Gud, og søge ham, da lader han sig finde af dem.

  • 72%

    3Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig).

    4Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.

  • 13Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.

  • 72%

    46Og han gav dem megen Barmhjertighed for alle deres Ansigt, som havde taget dem fangne.

    47Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.

  • 26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

  • 19at frie deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungeren.

  • 16Herre! i Angesten besøgte de dig, de udøste deres stille Bøn, der du tugtede dem.

  • 13Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.

  • 72%

    30Da bleve de glade, at de vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begjæring —

    31lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,

  • 7Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; og han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab med sine Øren.

  • 19Herren er nær hos (dem, som have) et sønderbrudt Hjerte, og vil frelse (dem, som have) en sønderstødt Aand.

  • 13Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.

  • 6Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.

  • 12Saa lad Judæ Stæder og Indbyggerne i Jerusalem gaae og raabe til de Guder, for hvilke de gjorde Røgelse; men de skulle ikke frelse dem i deres Ulykkes Tid.

  • 17(De, som vare) Daarer formedelst deres Overtrædelses Vei, og bleve plagede for deres Misgjerningers Skyld,

  • 13Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.