Salmene 107:14

Original Norsk Bibel 1866

Han udførte dem af Mørke og Dødens Skygge, og sønderrev deres Baand—

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 116:16 : 16 Kjære Herre! sandelig, jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenesteqvindes Søn; du haver løst mine Baand.
  • Jes 42:16 : 16 Og jeg vil lede de Blinde paa den Vei, som de ikke vide, jeg vil lade dem træde paa de Stier, som de ikke kjende; jeg vil sætte Mørkhed for deres Ansigt til Lys, og de krumme (Stæder) til det, som er jævnt; disse Ting haver jeg gjort dem, og ikke forladt dem.
  • Sal 107:10 : 10 De, som sadde i Mørke og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og i Jern,
  • Jes 61:1 : 1 Den Herres Herres Aand er over mig, derfor haver Herren salvet mig til at kundgjøre et (godt Budskab) for de Sagtmodige, han sendte mig til at forbinde dem, som have et sønderbrudt Hjerte, til at udraabe for de Fangne Frihed, og for de Bundne (Fængslets) Opladelse,
  • Jer 52:31-34 : 31 Og det skede i det syv og tredivte Aar, efterat Jojachin, Judæ Konge, var bortført, i den tolvte Maaned, paa den fem og tyvende (Dag) i Maaneden, (da) opløftede Evilmerodach, Kongen af Babel, i det Aar, han blev Konge, Jojachins, Judæ Konges, Hoved og førte ham ud af Fængslets Huus. 32 Og han talede gode (Ord) med ham, og satte hans Stol over de Kongers Stole, som vare hos ham i Babel. 33 Og han omskiftede hans Fængsels Klæder; og han aad stedse Brød for hans Ansigt alle sit Livs Dage. 34 Og (anlangende) hans Underholdning, da gaves (ham) bestandig Underholdning af Kongen af Babel, hver Dags Ting paa sin Dag, indtil hans Dødsdag, alle hans Livs Dage.
  • Sak 9:11-12 : 11 O du! ved din Pagtes Blod udlod jeg dine Bundne af en Hule, hvor der ikke var Vand udi. 12 Vender om til Befæstningen, I, (som ere) bundne i Haabet! ja, idag vil jeg igjen give dig en Anden, som forkynder det.
  • Luk 13:16 : 16 Men burde ikke denne, som er en Arahams Datter, hvilken Satanas havde bundet, tænk, i atten Aar, løses af dette Baand paa Sabbatsdagen?
  • Apg 5:19 : 19 Men Herrens Engel oplod Fængslets Døre om Natten, og førte dem ud og sagde:
  • Apg 5:25 : 25 Men En kom frem, forkyndte dem og sagde: See, de Mænd, som I kastede i Fængsel, staae i Templet og lære Folket.
  • Apg 12:7-9 : 7 Og see, Herrens Engel stod over ham, og et Lys skinnede i Fængslet; men han slog Petrus paa Siden, og vakte ham op og sagde: Staa hastig op! og Lænkerne faldt ham af Hænderne. 8 Og Engelen sagde til ham: Bind op om dig og bind dine Saaler paa; men han gjorde saaledes. Og han sagde til ham: Kast din Kappe om dig og følg mig. 9 Og han gik ud og fulgte ham, og vidste ikke, at det, som skede ved Engelen, var virkeligt, men meente, at han saae et Syn. 10 Men de gik igjennem den første og anden Vagt og kom til den Jernport, ad hvilken man gaaer til Staden; denne lodes op af sig selv for dem, og de kom ud og gik een Gade frem; og strax skiltes Engelen fra ham.
  • Apg 16:26-40 : 26 Men der skede pludseligen et stort Jordskjælv, saa at Fængslets Grundvolde bevægedes; og strax bleve alle Dørene opladte, og Alles Baand løstes. 27 Men Stokmesteren foer op af Søvne, og der han saae Fængslets Døre aabnede, drog han et Sværd og vilde myrde sig selv, da han meente, at Fangerne vare undflyede. 28 Men Paulus raabte med høi Røst og sagde: Gjør dig selv intet Ondt; thi vi ere her alle. 29 Men han begjærede et Lys, og sprang ind og kastede sig skjælvende ned for Paulus og Silas. 30 Og han førte dem ud og sagde: Herrer! hvad bør mig at gjøre, at jeg kan Vorde salig? 31 Men de sagde: Tro paa den Herre Jesum Christum, saa skal du vorde salig, (du) og dit Huus. 32 Og de talede Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Huus. 33 Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Saar; og han selv blev strax døbt og alle hans. 34 Og han førte dem op i sit Huus og satte et Bord for dem og var glad med alt sit Huus, idet han troede paa Gud. 35 Men der det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Stadstjenerne og sagde: Løslad hine Mennesker. 36 Men Stokmesteren forkyndte Paulus disse Ord: Høvedsmændene sendte hid, at I skulle løslades; saa drager nu ud og gaaer bort med Fred. 37 Men Paulus sagde til dem: De have hudstrøget os offentligen udømte, vi, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligen bort. Ikke saa! men lader dem selv komme og føre os ud. 38 Men Stadstjenerne kundgjørde disse Ord for Høvedsmændene; og de frygtede, der de hørte, at de vare Romere. 39 Og de kom og gave dem gode Ord, og førte dem ud og bade dem at drage ud af Staden. 40 Men de gik ud af Fængslet og gik ind til Lydia; og der de havde seet Brødrene, trøstede de dem og droge ud.
  • Ef 5:8 : 8 Thi I vare forhen Mørkhed, men nu ere I et Lys i Herren; omgaaes som Lysets Børn,
  • 1 Pet 2:9 : 9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præstedom, et helligt Folk, et Folk til Eiendom, at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørket til sit underfulde Lys;
  • Job 19:8 : 8 Han gjærdede min Vei, at jeg ikke kan gaae over, og han satte Mørkhed paa mine Stier.
  • Job 33:30 : 30 for at føre hans Sjæl tilbage fra Fordærvelsen, at han maa oplyses ved de Levendes Lys.
  • Job 36:8 : 8 Og om de blive bundne i Lænker, blive grebne med Elendigheds Strikker,
  • Job 42:10-12 : 10 Og Herren omvendte Jobs Fængsel, der han havde bedet for sine Venner, og Herren forøgede alt det, Job havde havt, til dobbelt. 11 Og alle hans Brødre og alle hans Søstre og Alle, som kjendte ham tilforn, kom til ham og aade Brød med ham i hans Huus, og havde Medynk med ham og trøstede ham over alt det Onde, som Herren havde ladet komme over ham; og de gave ham hver een Penning, og hver eet Smykke af Guld. 12 Og Herren velsignede Job, (saa) det Sidste var mere end det Første, han havde; thi han havde fjorten tusinde Faar og sex tusinde Kameler og tusinde Par Øxne og tusinde Aseninder.
  • Sal 68:6 : 6 (Han er) de Faderløses Fader og Enkers Dommer, (han er) Gud i sin hellige Bolig,
  • Sal 102:20 : 20 Thi han saae ned af sin Helligdoms Høihed, Herren saae af Himmelen til Jorden,
  • Sal 105:19-20 : 19 indtil den Tid, da hans Ord kom, (da) Herrens Tale havde luttret ham. 20 (Da) sendte Kongen hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, han løste ham.
  • Jes 49:9 : 9 at sige til de Bundne: Gaaer ud! til dem, som ere i Mørke: Aabenbares! de skulle føde sig hos Veiene, og deres Føde skal være paa alle høie (Stæder).
  • Jes 60:1-3 : 1 Gjør dig rede, bliv oplyst, thi dit Lys er kommen, og Herrens Herlighed er opgangen over dig. 2 Thi see, Mørket skal skjule Jorden, og Dunkelhed Folkene; men Herren skal oprinde over dig, og hans Herlighed skal sees over dig. 3 Og Hedningerne skulle vandre ved dit Lys, og Kongerne ved det Skin, som er opgangen for dig.
  • Sal 146:7 : 7 som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de Hungrige Brød; Herren løser de Bundne.
  • Job 3:5 : 5 Mørkhed og Døds Skygge skulle besmitte den, en Sky skal boe over den, den hede Damp om Dagen skal forfærde den.
  • Job 10:21-22 : 21 for jeg gaaer bort og kommer ikke tilbage, (bort) til Mørkheds og Dødens Skygges Land, 22 et meget mørkt Land, som Dødens Skygges Mørkhed, (og hvor) ingen Orden er, og (hvad) der skinner, er som Mørkhed.
  • Job 15:22 : 22 Han kan ikke troe, at han skulde komme tilbage af Mørke, og (mener, at) han er udseet (til at omkomme) ved Sværd.
  • Job 15:30 : 30 Han skal ikke bortvige fra Mørket, en Lue skal tørre hans (unge) Qvist, og han skal bortvige ved hans Munds Aand.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    10 De, som sadde i Mørke og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og i Jern,

    11 — fordi de vare gjenstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Høiestes Raad.

    12 Derfor ydmygede han deres Hjerter ved Møie; de stødte an, og der var ingen Hjælper.

    13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

  • 82%

    15 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;

    16 fordi han sønderbrød Kobberporte og sønderhuggede Jernstænger.

  • 28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.

  • 78%

    19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

    20 Han sendte sit Ord og helbredede dem, og reddede dem af deres Fordærvelser —

    21 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,

  • 77%

    6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.

    7 Og han førte dem paa en ret Vei, at de gik til en Stad, som de kunde boe udi —

    8 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;

  • 73%

    9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og lod dem gaae igjennem Afgrundene som en Ørk.

    10 Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.

  • 7 til at aabne de Blindes Øine, til at udføre de Bundne af Fængsel, dem, som sidde i Mørke, af Fængsels Huus.

  • 2 Han førte mig og lod (mig) gaae i Mørke og ikke i Lys.

  • 22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket, og udfører Dødens Skygge til Lyset.

  • 14 Og han ledede dem om Dagen ved en Sky, og den ganske Nat ved Ildens Lys.

  • 43 Og han udførte sit Folk med Glæde, sine Udvalgte med Frydeskrig.

  • 11 og udførte Israel midt ud fra dem, thi hans Miskundhed er evindelig,

  • 70%

    30 Da bleve de glade, at de vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begjæring —

    31 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,

  • 28 Han sendte Mørkhed og gjorde det mørkt, og de vare ikke gjenstridige imod hans Ord.

  • 17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig af mange Vande.

  • 2 Jeg biede taalmodig efter Herren, og han bøiede sig til mig og hørte mit Raab.

  • 16 Da saaes Vandets Strømme, og Verdens Grundvolde aabenbaredes, Herre! ved din Trudsel, formedelst din Næses Aands Aande.

  • 70%

    2 Det maae de sige, som ere igjenløste af Herren, de, han haver igjenløst af Modstanderens Haand,

    3 og de, som han haver samlet fra Landene, fra Østen og fra Vesten, fra Norden og fra Havet.

  • 13 Men nu vil jeg sønderbryde hans Aag af dig, og sønderrive dine Baand.

  • 39 Derefter bleve de formindskede, og nedbøiede af ond Trængsel og Bedrøvelse.

  • 13 som friede os af Mørkets Magt og overførte os i sin elskelige Søns Rige,

  • 8 at binde deres Konger med Lænker, og deres ærede (Folk) med Jernbolte,

  • 15 og de Ugudeliges Lys skal holdes tilbage fra dem, og en høi Arm skal sønderbrydes.

  • 13 Du haver ført dette Folk, som du haver forløst, ved din Miskundhed; du ledsagede (dem) med din Styrke til din Helligheds Bolig.

  • 2 Det Folk, som vandrede i Mørket, saae et stort Lys; over dem, som boede i Dødens Skygges Land, skinnede et Lys.

  • 3 Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os.

  • 9 at sige til de Bundne: Gaaer ud! til dem, som ere i Mørke: Aabenbares! de skulle føde sig hos Veiene, og deres Føde skal være paa alle høie (Stæder).

  • 16 det Folk, som sad i Mørke, haver seet et stort Lys, og dem, som sad i Dødens Land og Skygge, dem er opgaaet et Lys.

  • 19 Vort Hjerte vendte ikke tilbage, ei heller bøiede vor Gang sig af fra din Vei,

  • 16 Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde sig paa de mørke Bjerge; og I skulle forvente Lys, og han skal gjøre det til Dødens Skygge, og skaffe det til Mørkhed.

  • 8 Og om de blive bundne i Lænker, blive grebne med Elendigheds Strikker,

  • 20 Thi han saae ned af sin Helligdoms Høihed, Herren saae af Himmelen til Jorden,

  • 53 Og han ledede dem tryggeligen, at de ikke frygtede, men Havet skjulte deres Fjender.

  • 26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke.

  • 20 Og han udførte mig paa Rummet; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.

  • 14 Om Dagen skulle de løbe an i Mørket, og føle sig for om Middagen som om Natten.

  • 4 Herren er retfærdig, han afhuggede de Ugudeliges Reb.

  • 22 et meget mørkt Land, som Dødens Skygges Mørkhed, (og hvor) ingen Orden er, og (hvad) der skinner, er som Mørkhed.

  • 15 (Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.