Salmene 107:14
Han udførte dem af Mørke og Dødens Skygge, og sønderrev deres Baand—
Han udførte dem af Mørke og Dødens Skygge, og sønderrev deres Baand—
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 De, som sadde i Mørke og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og i Jern,
11 — fordi de vare gjenstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Høiestes Raad.
12 Derfor ydmygede han deres Hjerter ved Møie; de stødte an, og der var ingen Hjælper.
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
15 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;
16 fordi han sønderbrød Kobberporte og sønderhuggede Jernstænger.
28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
20 Han sendte sit Ord og helbredede dem, og reddede dem af deres Fordærvelser —
21 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.
7 Og han førte dem paa en ret Vei, at de gik til en Stad, som de kunde boe udi —
8 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;
9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og lod dem gaae igjennem Afgrundene som en Ørk.
10 Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.
7 til at aabne de Blindes Øine, til at udføre de Bundne af Fængsel, dem, som sidde i Mørke, af Fængsels Huus.
2 Han førte mig og lod (mig) gaae i Mørke og ikke i Lys.
22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket, og udfører Dødens Skygge til Lyset.
14 Og han ledede dem om Dagen ved en Sky, og den ganske Nat ved Ildens Lys.
43 Og han udførte sit Folk med Glæde, sine Udvalgte med Frydeskrig.
11 og udførte Israel midt ud fra dem, thi hans Miskundhed er evindelig,
30 Da bleve de glade, at de vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begjæring —
31 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,
28 Han sendte Mørkhed og gjorde det mørkt, og de vare ikke gjenstridige imod hans Ord.
17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig af mange Vande.
2 Jeg biede taalmodig efter Herren, og han bøiede sig til mig og hørte mit Raab.
16 Da saaes Vandets Strømme, og Verdens Grundvolde aabenbaredes, Herre! ved din Trudsel, formedelst din Næses Aands Aande.
2 Det maae de sige, som ere igjenløste af Herren, de, han haver igjenløst af Modstanderens Haand,
3 og de, som han haver samlet fra Landene, fra Østen og fra Vesten, fra Norden og fra Havet.
13 Men nu vil jeg sønderbryde hans Aag af dig, og sønderrive dine Baand.
39 Derefter bleve de formindskede, og nedbøiede af ond Trængsel og Bedrøvelse.
13 som friede os af Mørkets Magt og overførte os i sin elskelige Søns Rige,
8 at binde deres Konger med Lænker, og deres ærede (Folk) med Jernbolte,
15 og de Ugudeliges Lys skal holdes tilbage fra dem, og en høi Arm skal sønderbrydes.
13 Du haver ført dette Folk, som du haver forløst, ved din Miskundhed; du ledsagede (dem) med din Styrke til din Helligheds Bolig.
2 Det Folk, som vandrede i Mørket, saae et stort Lys; over dem, som boede i Dødens Skygges Land, skinnede et Lys.
3 Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os.
9 at sige til de Bundne: Gaaer ud! til dem, som ere i Mørke: Aabenbares! de skulle føde sig hos Veiene, og deres Føde skal være paa alle høie (Stæder).
16 det Folk, som sad i Mørke, haver seet et stort Lys, og dem, som sad i Dødens Land og Skygge, dem er opgaaet et Lys.
19 Vort Hjerte vendte ikke tilbage, ei heller bøiede vor Gang sig af fra din Vei,
16 Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde sig paa de mørke Bjerge; og I skulle forvente Lys, og han skal gjøre det til Dødens Skygge, og skaffe det til Mørkhed.
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive grebne med Elendigheds Strikker,
20 Thi han saae ned af sin Helligdoms Høihed, Herren saae af Himmelen til Jorden,
53 Og han ledede dem tryggeligen, at de ikke frygtede, men Havet skjulte deres Fjender.
26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke.
20 Og han udførte mig paa Rummet; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
14 Om Dagen skulle de løbe an i Mørket, og føle sig for om Middagen som om Natten.
4 Herren er retfærdig, han afhuggede de Ugudeliges Reb.
22 et meget mørkt Land, som Dødens Skygges Mørkhed, (og hvor) ingen Orden er, og (hvad) der skinner, er som Mørkhed.
15 (Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.