Salmene 107:39
Derefter bleve de formindskede, og nedbøiede af ond Trængsel og Bedrøvelse.
Derefter bleve de formindskede, og nedbøiede af ond Trængsel og Bedrøvelse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
37 Og de saaede Agre og plantedeViingaarde, og de fik Frugt (af deres) Indkomme.
38 Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Fæ.
40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er.
41 Men han ophøiede en Fattig af Elendighed, og gjorde Slægterne som en Hjord.
41 Og han gav dem i Hedningernes Hænder, og deres Hadere herskede over dem.
42 Og deres Fjender trengte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
43 Han friede dem mange Gange; men de, de forbittrede (ham) med deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgjerningers Skyld.
44 Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab.
10 De, som sadde i Mørke og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og i Jern,
11 — fordi de vare gjenstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Høiestes Raad.
12 Derfor ydmygede han deres Hjerter ved Møie; de stødte an, og der var ingen Hjælper.
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke.
27 De dreves omkring og ravede som den Drukne, og al deres Viisdom blev opslugt.
28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
5 — (de vare) hungrige, og tørstige tillige, deres Sjæl forsmægtede i dem.
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive grebne med Elendigheds Strikker,
9 da forkynder han dem deres Gjerning og deres Overtrædelser, fordi de have taget Overhaand;
17 (De, som vare) Daarer formedelst deres Overtrædelses Vei, og bleve plagede for deres Misgjerningers Skyld,
9 Ved (Volds) Mangfoldighed komme de (Ugudelige) dem, som lide Vold, til at raabe; de skrige for de Stores Arm.
3 Hvo kan berede Ravnen dens Spise, naar dens Unger skrige til Gud, (naar) de fare hid og did, fordi de have Intet at æde?
15 (Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.
12 Saa sagde Herren: Om de ere end lykkelige, og ere vist mange, skulle de dog vist afskjæres, og han skal drage igjennem; jeg haver vel plaget dig, men jeg vil ikke plage dig ydermere.
37 Og dets Indkomme bliver formeret for Kongerne, hvilke du satte over os for vore Synders Skyld, og de herske over vore Legemer og over vore Bæster efter deres Villie, og vi ere i stor Nød.
21 Og (Enhver af dem) skal gaae igjennem (Landet) haardt plaget og hungrig, og det skeer, naar En hungrer, da skal han blive vred og bande sin Konge og sine Guder, og vende (sit Ansigt) opad.
22 Og han skal see til Jorden, og see, (der skal være) Angest og Mørkhed; Han skal være formørket ved Trængsel, og han skal bortdrives i Dunkelhed.
19 Herren er nær hos (dem, som have) et sønderbrudt Hjerte, og vil frelse (dem, som have) en sønderstødt Aand.
1 En Sang paa Trapperne. De trængte mig meget fra min Ungdom, maa Israel nu sige,
2 de trængte mig meget fra min Ungdom; dog kunde de ikke overvælde mig.
3 Plovmændene pløiede paa min Ryg, de uddroge deres Furer langt.
19 Hvorledes blive de i et Øieblik til en Ødelæggelse? de omkomme, de faae Ende for Forskrækkelser.
34 et frugtbart Land til et salt (Land) for deres Ondskab, som boede deri.
15 I alt det, som de udgik til, var Herrens Haand imod dem til det Onde, saasom Herren havde sagt, og saasom Herren havde svoret dem; og de bleve saare ængstede.
40 Hvor tidt forbittrede de ham i Ørken, de bedrøvede ham i de øde Stæder.
10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.
37 de bleve stenede, gjennemsaugede, fristede, henrettede med Sværd, gik omkring i Faare- og Gjedeskind, lidende Mangel, betrængte, mishandlede,
5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.
46 Og han gav dem megen Barmhjertighed for alle deres Ansigt, som havde taget dem fangne.
12 Men ligesom de plagede det, saa blev det mangfoldigt, og saa udbredte det sig; og de væmmedes ved Israels Børn.
4 De lede de Fattige af Veien, de Elendige i Landet have skjult sig tillige.
23 Han formerer Folkene og omkommer dem (igjen), han udbreder Folkene og leder dem.
23 Dersom du plager dem, og de da raabe til mig, da skal jeg visseligen høre deres Raab.
23 Men jeg vil give dem i deres Haand, som have bedrøvet dig, som sagde til din Sjæl: Nedbøi dig, og vi ville gaae over; og du lagde din Ryg som Jorden og som Gaden for dem, som gik over.
17 fordi de skulle have Mangel paa Brød og Vand, og de skulle forskrækkes, den Ene med den Anden, og forsvinde i deres Misgjerning.
28 at han maa lade den Ringes Skrig komme over ham, og han maa høre de Elendiges Skrig.
65 Du skal give dem et Skjul over (deres) Hjerte, din Forbandelse hører dem til.
19 Han straffes og med Pine paa sit Leie, og paa sine mange stærke Been,