Salmene 107:39

Original Norsk Bibel 1866

Derefter bleve de formindskede, og nedbøiede af ond Trængsel og Bedrøvelse.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kong 10:32 : 32 I de samme Dage begyndte Herren at afkorte i Israel; thi Hasael slog dem i alt Israels Landemærke,
  • 2 Kong 13:7 : 7 Men der blev ikke tilovers af Joahas Folk uden halvtredsindstyve Ryttere og ti Vogne og ti tusinde Fodfolk; thi Kongen af Syrien havde fordærvet dem og gjort dem som Støvet ved at tærske dem.
  • 2 Kong 13:22 : 22 Og Hasael, Kongen af Syrien, trængte Israel alle Joahas Dage.
  • 2 Kong 14:26 : 26 Thi Herren saae Israels Elendighed, som var saare bitter, ja (at baade) den Beholdne var Intet, og den Efterladte var Intet, og (at der var) ingen Hjælper for Israel.
  • 2 Krøn 15:5-6 : 5 Men i de Tider skal der ikke være Fred for den, som gaaer ud, og for den, som gaaer ind; men (der skal være) store Bulder over alle Indbyggerne i Landene, 6 at de skulle blive sønderknuste, (det ene) Folk ved det andet, og (den ene) Stad ved den anden; thi Gud forfærder dem med allehaande Angest.
  • Job 1:10-17 : 10 Haver du, du ei sat Gjærde om ham og om hans Huus og om alt det, han haver, trindt omkring? du haver velsignet hans Hænders Gjerning, og hans Fæ haver (i Mangfoldighed) udbredt sig i Landet. 11 Men udræk dog nu din Haand og rør ved alt det, som han haver, (hvad gjælder det,) om han ikke skal bande dig i dit Ansigt? 12 Og Herren sagde til Satan: See, alt det, han haver, være i din Haand, aleneste læg ikke din Haand paa ham (selv). Da gik Satan ud fra Herrens Ansigt. 13 Og det skede en Dag, da hans Sønner og hans Døttre aade og drak Viin i deres førstefødte Broders Huus, 14 da kom der et Bud til Job og sagde: Øxnene pløiede, og Aseninderne gik i Græsset ved Siden af dem. 15 Da faldt de af Scheba ind og toge dem, og sloge Drengene med skarpe Sværd; og jeg er aleneste undkommen, jeg, jeg alene, for at give dig det tilkjende. 16 Der denne endnu talede, da kom den (Anden) og sagde: Guds Ild faldt af Himmelen og blev optændt paa Faarene og paa Drengene, og fortærede dem; og jeg er aleneste undkommen, jeg, jeg alene, for at give dig det tilkjende. 17 Der denne endnu talede, da kom den (Tredie) og sagde: Chaldæerne gjorde tre Hobe, og overfaldt Kamelerne og toge dem, og sloge Drengene med skarpe Sværd; og jeg er aleneste undkommen, jeg, jeg alene, for at give dig det tilkjende.
  • Sal 30:6-7 : 6 Thi et Øieblik (varer) hans Vrede, (men) Livet er i hans Velbehagelighed; om Aftenen, (ja) Natten igjennem skeer Graad, men om Morgenen Frydeskrig. 7 Og jeg, jeg sagde i min Rolighed: Jeg skal ikke rokkes evindelig.
  • Jer 51:33-34 : 33 Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Babels Datter er ligesom et Loegulv, det er Tid, at man træder derpaa; det er endnu et Lidet, og dens Høsts Tid skal komme. 34 Nebucadnezar, Kongen af Babel, aad mig, sønderknuste mig, gjorde mig som et tomt Kar, opslugte mig som en Drage, fyldte sin Bug med mine nydelige (Retter); han fordrev mig.
  • 1 Mos 45:11 : 11 Og jeg vil opholde dig der, thi endnu er fem Aar Hunger, paa det du skal ikke fordærves af Armod, du og dit Huus, og alt det, som dig hører til.
  • 2 Mos 1:13-14 : 13 Og Ægypterne kom Israels Børn til at trælle strengeligen. 14 Og de gjorde dem deres Levnet beesk med haard Trældom i Leer og i Tegl, og med allehaande Trældom paa Marken; al deres Trældom, i hvilken de tjente dem, (maatte de trælle) strengeligen.
  • 2 Mos 2:23-24 : 23 Og det skede lang Tid derefter, da døde Kongen af Ægypten; og Israels Børn sukkede over den Trældom og raabte; og deres Raab over (deres) Trældom kom op for Gud. 24 Og Gud hørte deres Suk; og Gud tænkte paa sin Pagt med Abraham, med Isak og med Jakob.
  • Dom 6:3-6 : 3 Og det skede, naar Israel saaede, da kom Midianiterne og Amalekiterne op, og de Folk af Øster, ja de kom op over det. 4 Og de leirede sig imod dem, og de fordærvede Landets Grøde, indtil man kommer til Assa; og de lode ikke Føde blive tilovers i Israel, hverken Faar eller Oxe eller Asen. 5 Thi de kom op med deres Fæ og deres Pauluner; de kom ligesom Græshopper i Mangfoldighed, saa at der var intet Tal paa dem og deres Kameler; og de kom i Landet, at fordærve det. 6 Og Israel blev saare ringe for Midianiternes Ansigt; og Israels Børn raabte til Herren.
  • Rut 1:20-21 : 20 Og hun sagde til dem: Kalder mig ikke Noomi, kalder mig Mara; thi den Almægtige har gjort det saare beskt for mig. 21 Jeg, jeg gik fuld bort, men Herren har ført mig tom tilbage; hvi skulde I kalde mig Noomi, efterdi Herren har svaret imod mig, og den Almægtige handlet ilde med mig?
  • 1 Sam 2:5-7 : 5 De Mætte ere leiede for Brød, og de Hungrige lode af (at hungre), indtil den Ufrugtsommelige fødte Syv, og hun, som havde mange Sønner, blev skrøbelig. 6 Herren er den, som døder og gjør levende, som nedfører til Helvede og fører op (igjen). 7 Herren er den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtrykker, (ja) og den, som ophøier,
  • 2 Kong 4:8 : 8 Og det skede en Dag, at Elisa gik over til Sunem, og der var en rig Qvinde, og hun holdt ved ham, at han skulde æde Brød; og det skede, saa tidt han gik der igjennom, veg han (af Veien) derhen at æde Brød.
  • 2 Kong 8:3 : 3 Og det skede, der de syv Aar vare tilende, da kom Qvinden tilbage af Philisternes Land; og hun gik ud at raabe til Kongen om hendes Huus og om hendes Ager.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    37 Og de saaede Agre og plantedeViingaarde, og de fik Frugt (af deres) Indkomme.

    38 Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Fæ.

  • 80%

    40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er.

    41 Men han ophøiede en Fattig af Elendighed, og gjorde Slægterne som en Hjord.

  • 77%

    41 Og han gav dem i Hedningernes Hænder, og deres Hadere herskede over dem.

    42 Og deres Fjender trengte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.

    43 Han friede dem mange Gange; men de, de forbittrede (ham) med deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgjerningers Skyld.

    44 Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab.

  • 75%

    10 De, som sadde i Mørke og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og i Jern,

    11 — fordi de vare gjenstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Høiestes Raad.

    12 Derfor ydmygede han deres Hjerter ved Møie; de stødte an, og der var ingen Hjælper.

    13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

  • 19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

  • 73%

    26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke.

    27 De dreves omkring og ravede som den Drukne, og al deres Viisdom blev opslugt.

    28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.

  • 73%

    5 — (de vare) hungrige, og tørstige tillige, deres Sjæl forsmægtede i dem.

    6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.

  • 73%

    8 Og om de blive bundne i Lænker, blive grebne med Elendigheds Strikker,

    9 da forkynder han dem deres Gjerning og deres Overtrædelser, fordi de have taget Overhaand;

  • 17 (De, som vare) Daarer formedelst deres Overtrædelses Vei, og bleve plagede for deres Misgjerningers Skyld,

  • 9 Ved (Volds) Mangfoldighed komme de (Ugudelige) dem, som lide Vold, til at raabe; de skrige for de Stores Arm.

  • 3 Hvo kan berede Ravnen dens Spise, naar dens Unger skrige til Gud, (naar) de fare hid og did, fordi de have Intet at æde?

  • 15 (Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.

  • 12 Saa sagde Herren: Om de ere end lykkelige, og ere vist mange, skulle de dog vist afskjæres, og han skal drage igjennem; jeg haver vel plaget dig, men jeg vil ikke plage dig ydermere.

  • 37 Og dets Indkomme bliver formeret for Kongerne, hvilke du satte over os for vore Synders Skyld, og de herske over vore Legemer og over vore Bæster efter deres Villie, og vi ere i stor Nød.

  • 72%

    21 Og (Enhver af dem) skal gaae igjennem (Landet) haardt plaget og hungrig, og det skeer, naar En hungrer, da skal han blive vred og bande sin Konge og sine Guder, og vende (sit Ansigt) opad.

    22 Og han skal see til Jorden, og see, (der skal være) Angest og Mørkhed; Han skal være formørket ved Trængsel, og han skal bortdrives i Dunkelhed.

  • 19 Herren er nær hos (dem, som have) et sønderbrudt Hjerte, og vil frelse (dem, som have) en sønderstødt Aand.

  • 72%

    1 En Sang paa Trapperne. De trængte mig meget fra min Ungdom, maa Israel nu sige,

    2 de trængte mig meget fra min Ungdom; dog kunde de ikke overvælde mig.

    3 Plovmændene pløiede paa min Ryg, de uddroge deres Furer langt.

  • 19 Hvorledes blive de i et Øieblik til en Ødelæggelse? de omkomme, de faae Ende for Forskrækkelser.

  • 34 et frugtbart Land til et salt (Land) for deres Ondskab, som boede deri.

  • 15 I alt det, som de udgik til, var Herrens Haand imod dem til det Onde, saasom Herren havde sagt, og saasom Herren havde svoret dem; og de bleve saare ængstede.

  • 40 Hvor tidt forbittrede de ham i Ørken, de bedrøvede ham i de øde Stæder.

  • 10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.

  • 37 de bleve stenede, gjennemsaugede, fristede, henrettede med Sværd, gik omkring i Faare- og Gjedeskind, lidende Mangel, betrængte, mishandlede,

  • 5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.

  • 11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.

  • 46 Og han gav dem megen Barmhjertighed for alle deres Ansigt, som havde taget dem fangne.

  • 12 Men ligesom de plagede det, saa blev det mangfoldigt, og saa udbredte det sig; og de væmmedes ved Israels Børn.

  • 4 De lede de Fattige af Veien, de Elendige i Landet have skjult sig tillige.

  • 23 Han formerer Folkene og omkommer dem (igjen), han udbreder Folkene og leder dem.

  • 23 Dersom du plager dem, og de da raabe til mig, da skal jeg visseligen høre deres Raab.

  • 23 Men jeg vil give dem i deres Haand, som have bedrøvet dig, som sagde til din Sjæl: Nedbøi dig, og vi ville gaae over; og du lagde din Ryg som Jorden og som Gaden for dem, som gik over.

  • 17 fordi de skulle have Mangel paa Brød og Vand, og de skulle forskrækkes, den Ene med den Anden, og forsvinde i deres Misgjerning.

  • 28 at han maa lade den Ringes Skrig komme over ham, og han maa høre de Elendiges Skrig.

  • 65 Du skal give dem et Skjul over (deres) Hjerte, din Forbandelse hører dem til.

  • 19 Han straffes og med Pine paa sit Leie, og paa sine mange stærke Been,