Salmenes bok 17:11

Original Norsk Bibel 1866

I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 23:26 : 26 Og Saul gik paa denne Side af Bjerget, og David og hans Mænd paa den anden Side af Bjerget; og der David hastede at gaae fra Sauls Ansigt, da omringede Saul og hans Mænd David og hans Mænd, for at gribe dem.
  • 1 Sam 24:2-3 : 2 Og det skede, der Saul kom tilbage fra (at jage) efter Philisterne, da forkyndte man ham og sagde: See, David er i En-Gedi Ørk. 3 Da tog Saul tre tusinde Mænd, udvalgte af al Israel, og gik hen for at opsøge David og hans Mænd paa Steengjedernes Klipper.
  • 1 Sam 26:2-3 : 2 Da gjorde Saul sig rede og drog ned til den Ørk Siph, og tre tusinde Mænd, udvalgte af Israel, med ham, for at søge efter David i den Ørk Siph. 3 Og Saul leirede sig ved Hachilæ Høi, som ligger imod Ørken, ved Veien; men David blev i Ørken, og han saae, at Saul kom efter ham i Ørken.
  • Sal 10:8-9 : 8 Han sidder paa Luur ved Forgaardene, han ihjelslaaer en Uskyldig i Skjul, hans Øine skjule sig imod den Svage. 9 Han lurer i Skjul, som en Løve i sin Hule, han lurer at gribe en Elendig; han griber den Fattige, idet han drager ham i sit Garn. 10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.
  • Sal 37:14 : 14 De Ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en Elendig og Fattig, at slagte dem, som ere oprigtige paa Veien.
  • Sal 88:17 : 17 Dine Grumheder ere gangne over mig, dine Forfærdelser have (næsten) udryddet mig.
  • Ordsp 6:13-14 : 13 han blinker med sine Øine, tegner med sine Fødder, viser med sine Fingre. 14 (Der ere saare) forvendte Ting i hans Hjerte, han optænker Ondt til hver Tid, han kommer Trætter afsted.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    9 for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.

    10 De lukke til med deres Fedme, de tale med deres Mund af Hovmod.

  • 6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.

  • 12 Han er lig en Løve, der begjærer at røve, og som en ung Løve, der bliver i Skjul.

  • 78%

    18 De joge (os) paa vore Gange, at vi ikke turde gaae paa vore Gader; vor Ende kom nær, vore Dage ere fyldte, thi vor Ende er kommen.

    19 Vore Forfølgere vare lettere end Ørne under Himmelen; de forfulgte os (grummeligen) paa Bjergene, de lurede paa os i Ørken.

  • 78%

    6 Derfor haver Hovmod prydet dem som en Kjæde, Vold skjuler dem (som) et Smykke.

    7 (Hvert af) deres Øine staaer ud for Fedme, (deres) Hjertes Tanker faae Fremgang.

    8 De komme (Andre) til at forsmægte, og tale af Ondskab om (at gjøre) Vold; de tale af det Høie.

    9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

  • 77%

    9 Og David siger: Deres Bord vorde dem til en Snare og til en Fælde og til et Anstød og til et Vederlag;

    10 deres Øine vorde mørke, saa at de ikke see, og bøi altid deres Ryg.

  • 6 De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.

  • 14 De Ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en Elendig og Fattig, at slagte dem, som ere oprigtige paa Veien.

  • 76%

    9 Han lurer i Skjul, som en Løve i sin Hule, han lurer at gribe en Elendig; han griber den Fattige, idet han drager ham i sit Garn.

    10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.

  • 5 Herre! bevar mig fra en Ugudeligs Hænder, bevogt mig fra en fortrædelig Mand, fra dem, som tænke at bortstøde mine Trin.

  • 12 vi ville sluge dem levende, som Graven, ja ganske som dem, der nedfare i Hulen,

  • 75%

    12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.

    13 Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig.

  • 10 De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.

  • 11 ja see, de betale os (det), da de komme for at udstøde os af din Eiendom, som du haver ladet os indtage til Eiendom.

  • 21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig, de sagde: Ha, ha! det saae vort Øie.

  • 3 da havde de opslugt os levende, der deres Vrede var optændt imod os;

  • 2 thi see, de Ugudelige spænde Bue, de berede deres Piil paa Strængen, at skyde i Mørke paa de Oprigtige af Hjerte;

  • 9 Herre! giv ikke den Ugudelige (hans) Begjæringer, lad ikke hans Skalkhed faae Fremgang; de maatte ophøie sig (deraf). Sela.

  • 38 Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem.

  • 46 Alle vore Fjender oplode deres Mund over os.

  • 15 Paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.

  • 16 Alle dine Fjender oplode deres Mund over dig, hvidslede og skare med Tænderne; de sagde: Vi have opslugt; ja, denne er den Dag, som vi biede efter, vi fandt, vi saae (den).

  • 11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.

  • 12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!

  • 25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: Ha! vor Sjæl (maa glæde sig); at de ikke skulle sige: Vi have opslugt ham.

  • 73%

    22 Ja, de gave mig Galde at æde, og de gave mig Eddike at drikke i min Tørst.

    23 Deres Bord blive for dem til en Strikke og til Betalinger, til en Snare!

  • 11 De omkringgave mig, ja, de omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.

  • 22 Lad der høres Skrig af deres Huse, naar du hasteligen skal lade komme en Trop over dem; thi de grove en Grav til at gribe mig, og skjulte Snarer for mine Fødder.

  • 8 Disse (forlade sig) paa Vogne, og disse paa Heste, men vi, vi ville komme Herrens vor Guds Navn ihu.

  • 12 Hans Tropper kom tillige og banede deres Vei imod mig, og de leirede sig trindt omkring mit Paulun.

  • 16 Min Kraft er tørret som et Skaar, og min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig i Dødens Støv.

  • 2 Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte.

  • 18 Og disse lure paa deres (eget) Blod, de skjule sig imod deres (egne) Sjæle.

  • 18 Sandeligen, du sætter dem paa de slibrige (Stæder), du lader dem falde til at ødelægges.

  • 25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt (og) glemme vor Elendighed og vor Trængsel?

  • 2 Og de sige ikke i deres Hjerte, at jeg haver ihukommet al deres Ondskab; nu have deres Idrætter omringet dem, de ere for mit Ansigt.

  • 17 Dine Grumheder ere gangne over mig, dine Forfærdelser have (næsten) udryddet mig.

  • 11 Du skal fordærve deres Frugt af Jorden, og deres Sæd fra Menneskens Børn.

  • 4 som skjærpe deres Tunge som et Sværd; de spende (Bue og skyde) deres Piil, (som er) et bittert Ord,

  • 8 Men Gud haver skudt dem; deres Plager ere en hastig Piil.