Salmenes bok 56:6

Original Norsk Bibel 1866

De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 59:3 : 3 Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.
  • Sal 71:10 : 10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,
  • Sal 140:2 : 2 Herre! udfri mig fra et ondt Menneske, bevar mig fra en fortrædelig Mand.
  • Jes 54:15 : 15 See, man skal holde sig aldeles fremmed (mod dig, dog) ikke af mig; (men) hvo, der holder sig fremmed hos dig imod dig, skal falde.
  • Jer 20:10 : 10 Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.
  • Dan 6:4 : 4 Da overgik denne Daniel Landshøvdingerne og Statholderne, fordi der var en ypperlig Aand i ham, og Kongen tænkte at beskikke ham over det ganske Rige.
  • Matt 26:3-4 : 3 Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i Paladset hos den Ypperstepræst, som hedte Caiphas. 4 Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesum med List og ihjelslaae ham.
  • Matt 26:57 : 57 Men de, der havde grebet Jesum, førte ham hen til den Ypperstepræst Caiphas, der, hvor de Skriftkloge og Ældste vare forsamlede.
  • Matt 27:1 : 1 Men der det var blevet Morgen, holdt alle de Ypperstepræster og Folkets Ældste Raad imod Jesum, at de kunde aflive ham.
  • Luk 20:20 : 20 Og de toge vare (paa ham) og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at de kunde fange ham i hans Tale, paa det de kunde overantvorde ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
  • Apg 4:5-6 : 5 Men det skede Dagen derefter, at deres Øverster og Ældste og Skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem, 6 samt Annas, den Ypperstepræst, og Caiphas og Johannes og Alexander og saa mange, som vare af de Ypperstepræsters Slægt.
  • Apg 23:12-14 : 12 Men der det var blevet Dag, sloge nogle af Jøderne sig sammen, og forpligtede sig under Forbandelse og sagde, at de vilde hverken æde, ei heller drikke, inden de havde slaget Paulus ihjel. 13 Men de vare flere end Fyrretyve, som havde sammensvoret sig hertil. 14 Disse gik til de Ypperstepræster og de Ældste og sagde: Vi have under Forbandelse forpligtet os til, ikke at smage Noget, førend vi have slaget Paulus ihjel.
  • Sal 89:51 : 51 Herre! kom din Tjeners Forsmædelse ihu, som jeg bærer i min Barm, (af) alle store Folk,
  • Sal 64:2-6 : 2 Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens Frygt. 3 Skjul mig for de Ondes hemmelige Raad, for deres Forsamling, som gjøre Uret, 4 som skjærpe deres Tunge som et Sværd; de spende (Bue og skyde) deres Piil, (som er) et bittert Ord, 5 at skyde en Fuldkommen i Skjul; de skyde ham hastelig og frygte ikke. 6 De styrke sig i en ond Handel, de fortelle (hverandre, hvorledes de ville) skjule Snarer, de sige: Hvo kan see dem?
  • Job 14:16 : 16 Men nu tæller du mine Gange, du bevarer (mig) ikke, for min Synds Skyld.
  • Job 31:4 : 4 Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange?
  • Sal 2:1-3 : 1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed? 2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende): 3 Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os.
  • Sal 10:8-9 : 8 Han sidder paa Luur ved Forgaardene, han ihjelslaaer en Uskyldig i Skjul, hans Øine skjule sig imod den Svage. 9 Han lurer i Skjul, som en Løve i sin Hule, han lurer at gribe en Elendig; han griber den Fattige, idet han drager ham i sit Garn. 10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.
  • Sal 37:32 : 32 En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.
  • Sal 57:6 : 6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 5I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde Kjød gjøre mig?

  • 83%

    3Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.

    4Thi see, de lure efter min Sjæl, de Stærke holde sig tilsammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!

  • 6Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.

  • 10Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,

  • 12Mine Venner og mine Staldbrødre staae tvært over for (og see paa) min Plage, og mine Nærmeste staae langt borte.

  • 7De holde sig tilsammen, de skjule sig; de tage vare paa mine Fodspor, eftersom de bie efter min Sjæl.

  • 18Og disse lure paa deres (eget) Blod, de skjule sig imod deres (egne) Sjæle.

  • 77%

    4som skjærpe deres Tunge som et Sværd; de spende (Bue og skyde) deres Piil, (som er) et bittert Ord,

    5at skyde en Fuldkommen i Skjul; de skyde ham hastelig og frygte ikke.

  • 10De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.

  • 11I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.

  • 7Thi de skjulte uden Aarsag deres Garn i en Grøft imod mig, de grove for min Sjæl uden Aarsag.

  • 76%

    12De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig.

    13De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov).

  • 3Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.

  • 22Lad der høres Skrig af deres Huse, naar du hasteligen skal lade komme en Trop over dem; thi de grove en Grav til at gribe mig, og skjulte Snarer for mine Fødder.

  • 7Og dersom En (af dem) kommer at see (mig), taler han Falskhed, hans Hjerte samler sig Uret (tilsammen); gaaer han ud udenfor, da taler han (derom).

  • 4Lad dem blues og forhaanes, som søge efter mit Liv; lad dem vende tilbage og blive beskjæmmede, som ville mig Ondt.

  • 3Frels mig, Gud! ved dit Navn, og skik mig Ret ved din Magt.

  • 2Gud (kom) til at frie mig; Herre! skynd dig til at hjælpe mig.

  • 14Herre! lad det behage dig at frie mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.

  • 26Thi der findes Ugudelige iblandt mit Folk: (hver) seer til, som Fuglefængere stille sig; de stille en fordærvelig (Snare), de ville fange Folk.

  • 5Herre! bevar mig fra en Ugudeligs Hænder, bevogt mig fra en fortrædelig Mand, fra dem, som tænke at bortstøde mine Trin.

  • 32En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.

  • 16Thi, Herre! jeg bier efter dig; du, du, Herre min Gud, skal bønhøre.

  • 15Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.

  • 3Thi see, dine Fjender larme, og dine Hadere opløfte Hovedet.

  • 3Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret

  • 21De slaae sig sammen i Troppeviis imod en Retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.

  • 9Min Sjæl hængte efter dig; din høire Haand holdt paa mig.

  • 13Jeg er glemt af Hjertet som en Død, jeg er som et fordærvet Kar.

  • 2Herre! udfri mig fra et ondt Menneske, bevar mig fra en fortrædelig Mand.

  • 9Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.

  • 9for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.

  • 2Gud! vær mig naadig, thi et Menneske (søger at) opsluge mig; han vil den ganske Dag fortrænge mig med Strid.

  • 11Du skal fordærve deres Frugt af Jorden, og deres Sæd fra Menneskens Børn.

  • 2Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens Frygt.

  • 12Hans Tropper kom tillige og banede deres Vei imod mig, og de leirede sig trindt omkring mit Paulun.

  • 10Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.

  • 11Om de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville skjule os imod en Uskyldig uden Aarsag,

  • 2thi see, de Ugudelige spænde Bue, de berede deres Piil paa Strængen, at skyde i Mørke paa de Oprigtige af Hjerte;

  • 14Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).

  • 16Min Kraft er tørret som et Skaar, og min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig i Dødens Støv.

  • 16Men nu tæller du mine Gange, du bevarer (mig) ikke, for min Synds Skyld.

  • 19See til mine Fjender, thi de ere mange og hade mig med fortrædeligt Had.

  • 18De joge (os) paa vore Gange, at vi ikke turde gaae paa vore Gader; vor Ende kom nær, vore Dage ere fyldte, thi vor Ende er kommen.

  • 11Han haver lagt mine Fødder i Stok, han tager vare paa alle mine Stier.

  • 8Jeg vaager og er bleven som en eenlig Spurv paa Taget.

  • 27Og du haver lagt mine Fødder i Stokken og tager vare paa alle mine Stier, du indtrykker (Mærke) over mine Fødders Saaler.