Jobs bok 33:11
Han haver lagt mine Fødder i Stok, han tager vare paa alle mine Stier.
Han haver lagt mine Fødder i Stok, han tager vare paa alle mine Stier.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26 Thi du skriver Bitterheder op mod mig, og lader mig faae min Ungdoms Synder til Arv.
27 Og du haver lagt mine Fødder i Stokken og tager vare paa alle mine Stier, du indtrykker (Mærke) over mine Fødders Saaler.
10 See, han haver fundet Sag imod mig, (derfor) agter han mig for sin Fjende.
9 Han haver tilmuret mine Veie med hugne Stene, han haver forvendt mine Stier.
10 (Som) en Bjørn, der ligger paa Luur, blev han mig, (ja som) en Løve i Skjul.
11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.
12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
4 Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange?
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen.
8 Han gjærdede min Vei, at jeg ikke kan gaae over, og han satte Mørkhed paa mine Stier.
33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter fuldkommeligen min Vei.
34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
10 Thi han kjender den Vei, som er hos mig; (naar) han havde prøvet mig, maatte jeg udkomme som Guldet.
11 Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af.
2 Han førte mig og lod (mig) gaae i Mørke og ikke i Lys.
3 Ja, han omvendte sig imod mig, han vendte sin Haand den ganske Dag.
4 Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been.
5 Han byggede imod mig, og omringede mig med Galde og Møie.
6 Han lod mig blive i mørke (Stæder) som de Døde i Verden.
7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde mine Kobberlænker svare.
5 Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
7 Hans Krafts Gange skulle blive snevre, og hans Raad skal nedkaste ham.
8 Thi han er ført i Garnet ved sine Fødder, og skal vandre i et forvillet (Garn).
16 Men nu tæller du mine Gange, du bevarer (mig) ikke, for min Synds Skyld.
11 Gud overantvordede mig til en Uretfærdig, og lod mig komme i de Ugudeliges Hænder.
12 Jeg var rolig, men han sønderrev mig, og tog fat paa min Nakke og sønderslog mig, og opreiste mig sig til et Maal.
13 Hans Skytter omringede mig, han sønderskar mine Nyrer og sparede ikke; han udgød min Galde paa Jorden.
13 Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.
11 Thi han haver løst min Sele og plaget mig, derfor have de kastet Bidselet af for mit Ansigt.
12 De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig.
13 De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov).
3 Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.
11 Og han optændte sin Vrede imod mig, og agtede mig for sig som sine Fjender.
6 De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.
21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.
6 Forstaaer nu, at Gud har forvendt mig, og haver ladet sit Garn omringe mig.
2 Men jeg (maa bekjende, der fattedes) Lidet, at mine Fødder (jo) bøiede af Veien, (der fattedes) moxen Intet, at mine Gange vare (jo) hengledne.
37 Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.
14 Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og der ere mange saadanne Ting hos ham.
36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.
3 Du omringer min Sti og mit Leie, du kjender grandt alle mine Veie.
19 Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.
15 Mine Øine ere stedse til Herren; thi han, han skal uddrage mine Fødder af Garnet.
10 Hans Strikke er skjult i Jorden, og hans Fælde er paa en Sti.
11 Forskrækkelser skulle forfærde ham trindt omkring, og de skulle drive ham hid og did, hvor han gaaer.
37 Jeg vilde give ham Tallet paa mine Gange tilkjende, jeg vilde komme nær til ham som en Fyrste.
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive grebne med Elendigheds Strikker,
6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.
16 Min Kraft er tørret som et Skaar, og min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig i Dødens Støv.