Salmenes bok 22:16

Original Norsk Bibel 1866

Min Kraft er tørret som et Skaar, og min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig i Dødens Støv.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sak 12:10 : 10 Og jeg vil udøse over Davids Huus og over hver, som boer i Jerusalem, Naadens og Bønnens Aand, og de skulle see til mig, hvilken de have igjennemstukket, og de skulle hyle over ham, som en Hylen over den eneste (Søn), og bedrøve sig bitterligen over ham, som man bedrøver sig bitterligen over den Førstefødte,
  • Matt 27:35 : 35 Men de, som havde korsfæstet ham, skiftede hans Klæder og kastede Lod om dem, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Propheten: De skiftede mine Klæder mellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.
  • Joh 19:23 : 23 Der Stridsmændene da havde korsfæstet Jesum, toge de hans Klæder, — og gjorde fire Parter, een Part for hver Stridsmand — saa og Kjortelen; men Kjortelen var usyet, vævet fra øverst heel igjennem.
  • Joh 19:37 : 37 Og atter paa et andet Sted siger Skriften: De skulle see, i hvilken de have stunget.
  • Luk 23:33 : 33 Og der de vare komne til det Sted, som kaldes Hovedpandested, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved den høire, men den anden ved den venstre Side.
  • Mark 15:24 : 24 Og der de havde korsfæstet ham, skiftede de hans Klæder og kastede Lod om dem, hvad hver skulde tage.
  • Joh 20:25 : 25 Derfor sagde de andre Disciple til ham: Vi have seet Herren. Men han sagde til dem: Uden jeg faaer seet Naglegabet i hans Hænder, og stukket min Finger i Naglegabet, og stukket min Haand i hans Side, vil jeg ingenlunde troe.
  • Joh 19:34 : 34 Men en af Stridsmændene stak ham i Siden med et Spyd, og strax udgik Blod og Vand.
  • Luk 22:63-71 : 63 Og de Mænd, som holdt Jesum, bespottede ham og sloge ham. 64 Og de kastede et Klæde over ham og sloge ham i Ansigtet, og spurgte ham og sagde: Spaa! hvo er den, som slog dig? 65 Og mange andre Ting sagde de bespottende imod ham. 66 Og der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig, og de Ypperstepræster og Skriftkloge, og førte ham op for deres Raad 67 og sagde: Er du Christus? siig os det. Men han sagde til dem: Siger jeg eder det, troe I det ikke. 68 Men om jeg og spørger, svare I mig ikke eller lade mig løs. 69 Fra nu af skal Menneskens Søn sidde hos Guds Kraftes høire Haand. 70 Men de sagde alle: Er du da den Guds Søn? Men han sagde til dem: I sige det; thi jeg er det. 71 Men de sagde: Hvad have vi længere Vidnesbyrd behov? thi vi have selv hørt det af hans Mund.
  • Luk 23:4-5 : 4 Men Pilatus sagde til de Ypperstepræster og til Folket: Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske. 5 Men de holdt hart ved og sagde: Han oprører Folket, idet han lærer over al Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.
  • Luk 23:10-11 : 10 Men de Ypperstepræster og Skriftkloge stode og anklagede ham heftig. 11 Men der Herodes med sine Krigsfolk havde forhaanet og bespottet ham, kastede han et hvidt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igjen.
  • Luk 23:23 : 23 Men de overhængte ham med stort Skrig og begjærede, at han skulde korsfæstes; og deres og de Ypperstepræsters Skrig fik Overhaand.
  • Mark 15:16-20 : 16 Men Stridsmændene førte ham ind i Paladset, som var Domhuset, og sammenkaldte den ganske Rode. 17 Og de iførte ham et Purpurklæde, og flettede en Tornekrone og satte den paa ham; 18 og de begyndte at hilse ham (sigende): Hil være dig, du Jødernes Konge! 19 Og de sloge hans Hoved med et Rør, og bespyttede ham, og faldt paa Knæ og tilbade ham. 20 Og der de havde bespottet ham, afførte de ham Purpurklædet og iførte ham hans egne Klæder, og de førte ham ud for at korsfæste ham.
  • Sal 22:1 : 1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.
  • Sal 22:20 : 20 Men du, Herre! vær ikke langt borte; min Styrke, skynd dig at hjælpe mig.
  • Sal 59:6 : 6 Ja du, Herre, Zebaoths Gud! Israels Gud! vaagn op at hjemsøge alle Hedningerne; vær Ingen naadig af dem, som fortrædeligen bedrive Uretfærdighed. Sela.
  • Sal 59:14 : 14 Gjør Ende (paa dem) i Hastighed, gjør Ende paa dem, at de ikke (ere mere til); og de skulle vide, at Gud er den, som hersker i Jakob, (ja) indtil Jordens Ender. Sela.
  • Sal 86:14 : 14 Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).
  • Jes 53:5 : 5 Men han, han er saaret for vore Overtrædelser, er knust for vore Misgjerninger; Straffen (laae) paa ham, at vi (skulde nyde) Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar.
  • Jer 12:6 : 6 Thi baade dine Brødre og din Faders Huus, de ere ogsaa troløse imod dig, ogsaa de skrege efter dig med fuld (Hals); du skal ikke troe dem, naar de tale gode Ting til dig.
  • Matt 7:6 : 6 Giver ikke Hundene det Hellige; kaster ikke heller eders Perler for Svinene, at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder, og vende sig og sønderrive eder.
  • Matt 26:57 : 57 Men de, der havde grebet Jesum, førte ham hen til den Ypperstepræst Caiphas, der, hvor de Skriftkloge og Ældste vare forsamlede.
  • Luk 11:53-54 : 53 Men der han sagde disse Ting til dem, begyndte de Skriftkloge og Pharisæer at trænge hardt ind paa ham og at lokke Ordene af Munden paa ham om mange Ting. 54 Og de lurede paa ham og søgte, om de kunde lokke Noget ud af hans Mund, at de kunde anklage ham.
  • Joh 20:27 : 27 Derefter siger han til Thomas: Ræk din Finger hid og see mine Hænder, og ræk din Haand hid og stik den i min Side, og vær ikke vantro, men troende.
  • Fil 3:2 : 2 Seer Hundene, seer de onde Arbeidere, seer Sønderskjærelsen!
  • Åp 22:15 : 15 Men udenfor ere Hundene og Troldkarlene og Skjørlevnerne og Manddraberne og Afgudsdyrkerne og hver, som elsker og øver Løgn.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    17 Thi Hunde have omkringgivet mig, de Ondes Hob have omringet mig; de have gjennemgravet mine Hænder og mine Fødder.

    18 Jeg kunde tælle alle mine Been; de see til, de see paa mig.

    19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.

    20 Men du, Herre! vær ikke langt borte; min Styrke, skynd dig at hjælpe mig.

  • 80%

    12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.

    13 Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig.

    14 De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler.

    15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv.

  • 77%

    9 Hans Vrede haver sønderrevet (mig), og han hader mig; han skjærer over mig med sine Tænder, min Modstander stirrer med sine Øine imod mig.

    10 De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.

    11 Gud overantvordede mig til en Uretfærdig, og lod mig komme i de Ugudeliges Hænder.

    12 Jeg var rolig, men han sønderrev mig, og tog fat paa min Nakke og sønderslog mig, og opreiste mig sig til et Maal.

    13 Hans Skytter omringede mig, han sønderskar mine Nyrer og sparede ikke; han udgød min Galde paa Jorden.

  • 75%

    11 Thi han haver løst min Sele og plaget mig, derfor have de kastet Bidselet af for mit Ansigt.

    12 De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig.

    13 De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov).

  • 9 for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.

  • 6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.

  • 75%

    15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.

    16 Iblandt Øienskalke, som bespotte for en Kages Skyld, skare de med deres Tænder over mig.

  • 11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.

  • 75%

    3 Ja, han omvendte sig imod mig, han vendte sin Haand den ganske Dag.

    4 Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been.

    5 Han byggede imod mig, og omringede mig med Galde og Møie.

  • 1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.

  • 22 Lad der høres Skrig af deres Huse, naar du hasteligen skal lade komme en Trop over dem; thi de grove en Grav til at gribe mig, og skjulte Snarer for mine Fødder.

  • 74%

    13 Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.

    14 Mine Overtrædelsers Aag er tilbundet ved hans Haand, de ere sammenviklede, de ere komne op over min Hals, han lod min Kraft falde; Herren haver givet mig i (deres) Hænder, jeg kan ikke opkomme.

  • 2 Der de Onde kom frem imod mig for at æde mit Kjød, (ja) mine Modstandere og mine Fjender imod mig, da stødte de an og faldt.

  • 74%

    4 De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.

    5 Herre! bevar mig fra en Ugudeligs Hænder, bevogt mig fra en fortrædelig Mand, fra dem, som tænke at bortstøde mine Trin.

  • 6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.

  • 53 De udryddede mit Legeme i en Hule og kastede Stene paa mig.

  • 15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

  • 73%

    5 I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde Kjød gjøre mig?

    6 De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.

  • 9 Han haver tilmuret mine Veie med hugne Stene, han haver forvendt mine Stier.

  • 3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.

  • 22 Hvorfor forfølge I mig, som Gud, og kunne ikke mættes af mit Kjød?

  • 14 Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).

  • 7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse.

  • 38 Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem.

  • 17 Om Natten graver man igjennem mine Been i mig, og mine Aarer hvile ikke.

  • 2 Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig (ikke) i din Grumhed.

  • 17 Dine Grumheder ere gangne over mig, dine Forfærdelser have (næsten) udryddet mig.

  • 21 De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.

  • 27 Og du haver lagt mine Fødder i Stokken og tager vare paa alle mine Stier, du indtrykker (Mærke) over mine Fødders Saaler.

  • 11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.

  • 19 Alle de Mænd, (som) vare i mit hemmelige Raad, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, ere vendte imod mig.

  • 22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.