Salmenes bok 31:15

Original Norsk Bibel 1866

Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 24:1 : 1 Hvorfor ere Tiderne ikke skjulte for den Almægtige? og dog de, som ham kjende, de have ikke seet hans Dage.
  • Joh 7:6 : 6 Da sagde Jesus til dem: Min Tid er ikke endnu kommen; men eders Tid er stedse forhaanden.
  • Apg 1:7 : 7 Men han sagde til dem: Det tilkommer ikke eder at vide Tider eller Timer, hvilke Faderen haver sat i sin egen Magt.
  • 2 Sam 7:12 : 12 Naar dine Dage ere opfyldte, og du ligger med dine Fædre, da vil jeg opreise din Sæd efter dig, som skal udkomme af dit Liv, og jeg vil stadfæste hans Rige.
  • 1 Sam 26:10 : 10 Fremdeles sagde David: (Saa vist som) Herren lever, uden saa er, at Herren slaaer ham, eller hans Dag kommer, at han døer, eller han drager ned i Krigen og omkommer,
  • Apg 23:11 : 11 Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: Vær frimodig, Paulus! thi ligesom du haver vidnet om mig i Jerusalem, saaledes bør det dig og at vidne i Rom.
  • Apg 27:24 : 24 Frygt ikke, Paulus! det bør dig at stilles for Keiseren; og see, Gud haver skjenket dig alle dem, som seile med dig.
  • 2 Tim 4:6 : 6 Thi jeg offres allerede, og min Opløsnings Tid er forhaanden.
  • 2 Pet 1:14 : 14 da jeg veed, at mit Pauluns Aflæggelse er snart forhaanden, ligesom og vor Herre Jesus Christus haver aabenbaret mig.
  • Joh 7:30 : 30 Derfor søgte de at gribe ham; dog lagde Ingen Haanden paa ham, thi hans Time var ikke endnu kommen.
  • Joh 12:27 : 27 Nu er min Sjæl forfærdet, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time! dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
  • Joh 13:1 : 1 Men før Paaskehøitiden, der Jesus vidste, at hans Time var kommen, at han skulde gaae ud af Verden til Faderen, da, (som) han havde elsket sine Egne, som vare i Verden, (saa) elskede han dem indtil Enden.
  • Joh 17:1 : 1 Disse Ting talede Jesus, og opløftede sine Øine til Himmelen og sagde: Fader! Timen er kommen; herliggjør din Søn, at og din Søn kan herliggjøre dig;
  • Sal 17:8-9 : 8 Bevar mig som en Øiesteen i Øiet, skjul mig under dine Vingers Skygge, 9 for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.
  • Sal 17:13 : 13 Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
  • Sal 71:10-12 : 10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe, 11 sigende: Gud haver forladt ham; forfølger og griber ham, thi der er Ingen, som frier. 12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig til at hjælpe mig.
  • Sal 116:15 : 15 Det er kosteligt for Herrens Øine, (naar) hans Hellige døe.
  • Sal 142:6 : 6 Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.
  • Sal 143:3 : 3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.
  • Sal 143:9 : 9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
  • Sal 143:12 : 12 Og udslet mine Fjender for din Miskundheds Skyld, og fordærv alle dem, som trænge min Sjæl, thi jeg er din Tjener.
  • Fork 3:1-8 : 1 Alting haver en bestemt Tid, og alt (det, som man haver) Lyst til under Himmelen, haver (sin) Tid. 2 Der er Tid at fødes, og Tid at døe, Tid at plante, og Tid at oprykke det Plantede, 3 Tid at ihjelslaae, og Tid at læge, Tid at nedrive, og Tid at opbygge, 4 Tid at græde, og Tid at lee, Tid at hyle, og Tid at springe for Glæde, 5 Tid at bortkaste Stene, og Tid at samle Stene, Tid at tage i Favn, og Tid at holde sig langt fra at tage i Favn, 6 Tid at opsøge, og Tid at tabe, Tid at forvare, og Tid at bortkaste, 7 Tid at sønderrive, og Tid at sye sammen, Tid at tie, og Tid at tale, 8 Tid at elske, og Tid at hade, Tid til Krig, og Tid til Fred.
  • Jer 15:20-21 : 20 Og jeg vil gjøre dig for dette Folk til en Kobbermuur, (som) er fast, og de skulle stride imod dig og ikke faae Overhaand over dig; thi jeg er med dig til at frelse dig og til at redde dig, siger Herren. 21 Og jeg vil redde dig af de Ondes Haand, og forløse dig af Tyranners Haand.
  • Luk 9:51 : 51 Men det begav sig, der de Dage fuldkommedes, at han skulde optages, da vendte han stadelig sit Ansigt at vandre til Jerusalem.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

  • 9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).

  • 1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.

  • 1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.

  • 78%

    2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.

    3 Vær mig en Boligs Klippe, at komme hen til altid, du, (som) haver befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

    4 Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.

  • 13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.

  • 77%

    4 Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.

    5 Udfør mig af Garnet, som de have skjult for mig, thi du er min Styrke.

  • 23 eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?

  • 16 Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som mig forfølge.

  • 76%

    2 Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.

    3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.

  • 49 og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.

  • 15 Mine Øine ere stedse til Herren; thi han, han skal uddrage mine Fødder af Garnet.

  • 7 Naar jeg vandrer midt i Angest, skal du holde mig i Live; du skal udrække din Haand over mine Fjenders Vrede, og din høire Haand skal frelse mig.

  • 18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.

  • 3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!

  • 2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

  • 17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.

  • 6 Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.

  • 48 den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,

  • 26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

  • 18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.

  • 10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,

  • 11 Gud overantvordede mig til en Uretfærdig, og lod mig komme i de Ugudeliges Hænder.

  • 1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

  • 41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.

  • 75%

    1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

    2 Herre! jeg troer paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.

  • 4 De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.

  • 9 for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.

  • 75%

    6 Herren er med mig, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?

    7 Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.

  • 7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.

  • 2 min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.

  • 3 Og tag Spydet frem og luk til imod deres (Anløb), som forfølge mig; siig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.

  • 12 Giv mig ikke i mine Fjenders Villie; thi falske Vidner opstode imod mig, og den, som udblæser Fortrædelighed.

  • 13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.

  • 20 Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskjæmmes, thi jeg troer paa dig.

  • 21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.

  • 18 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, saa skal han høre min Røst.

  • 19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.

  • 22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 4 See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;

  • 40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.

  • 7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.

  • 5 Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.