Salmenes bok 25:20
Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskjæmmes, thi jeg troer paa dig.
Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskjæmmes, thi jeg troer paa dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Davids (Psalme). Til dig, Herre! vil jeg opløfte min Sjæl.
2 Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskjæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.
3 Ja alle de, som bie efter dig, skulle ikke beskjæmmes; de skulle beskjæmmes, som handle fortrædeligen uden Aarsag.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
2 Herre! jeg troer paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.
21 Lad Fuldkommenhed og Oprigtighed bevare mig, thi jeg bier efter dig.
1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig.
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
14 Herre! lad det behage dig at frie mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.
116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke beskjæmmes over mit Haab.
1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
2 Herre, min Gud! jeg troer paa dig; frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,
8 Thi mine Øine see til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig; blot ikke min Sjæl!
9 Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.
14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
16 Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som mig forfølge.
17 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig ved din Miskundhed.
8 Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.
9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
2 Bevar min Sjæl, thi jeg er hellig; frels din Tjener, du, min Gud! den, som forlader sig paa dig.
1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.
2 Gud (kom) til at frie mig; Herre! skynd dig til at hjælpe mig.
8 Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Skikke, at jeg ikke skal beskjæmmes.
5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig (paa dig), og du befriede dem.
3 Og tag Spydet frem og luk til imod deres (Anløb), som forfølge mig; siig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
4 Lad dem blues og forhaanes, som søge efter mit Liv; lad dem vende tilbage og blive beskjæmmede, som ville mig Ondt.
1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?
31 Jeg hængte ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskjæmmes.
8 Alle de, mig see, bespotte mig; de udvide Læben, de ryste Hovedet, (sigende):
6 Gud! du, du veed min Daarlighed, og al min Skyld er ikke dulgt for dig.
21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
21 Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.
18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.
11 I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.
26 Lad dem beskjæmmes og blive tilskamme tillige, som glæde sig ved min Ulykke; lad dem klædes med Skam og Skjændsel, som gjøre sig store imod mig.
19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
4 Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —
11 Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
9 Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!
1 Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.
4 Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.
11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
15 Mine Øine ere stedse til Herren; thi han, han skal uddrage mine Fødder af Garnet.
3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!
5 at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.