Salmenes bok 22:5

Original Norsk Bibel 1866

Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig (paa dig), og du befriede dem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 49:23 : 23 Og Konger skulle være dine Fosterfædre, og deres Fyrstinder skulle være dine Ammer, de skulle nedbøie sig til Jorden paa Ansigtet for dig og opslikke dine Fødders Støv; da skal du fornemme, at jeg er Herren, ved hvem de ikke skulle beskjæmmes, som forvente mig.
  • Rom 9:33 : 33 som skrevet er: See, jeg sætter i Zion en Anstødssteen og en Forargelses Klippe; og hver den, som troer paa ham, skal ikke beskjæmmes.
  • Sal 31:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
  • Sal 71:1 : 1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig.
  • Sal 99:6-7 : 6 Mose og Aron vare iblandt hans Præster, og Samuel iblandt dem, som paakaldte hans Navn; de raabte til Herren, og han, han bønhørte dem. 7 Han talede til dem udi en Skystøtte; de holdt hans Vidnesbyrd og den Skik, som han gav dem.
  • Sal 106:44 : 44 Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab.
  • Jes 45:17 : 17 Israel er frelst ved Herren, ved en evig Frelse; I skulle ikke beskjæmmes, ei heller forhaanes indtil Evigheds Evigheder.
  • Dom 4:3 : 3 Og Israels Børn raabte til Herren; thi han havde ni hundrede Jernvogne, og han havde undertrykket Israels Børn med Magt tyve Aar.
  • Dom 6:6 : 6 Og Israel blev saare ringe for Midianiternes Ansigt; og Israels Børn raabte til Herren.
  • Dom 10:10-16 : 10 Da raabte Israels Børn til Herren og sagde: Vi have syndet imod dig, fordi at vi have forladt vor Gud og tjent Baalim. 11 Og Herren sagde til Israels Børn: Havde ikke (Fjender) af Ægypterne og af de Amoriter, af Ammons Børn og af Philisterne, 12 og de Zidonier og Amalek og Maon undertrykket eder? og I raabte til mig, og jeg frelste eder af deres Haand. 13 Og I, I forlode mig og tjente andre Guder; derfor vil jeg ikke blive ved at frelse eder. 14 Gaaer og raaber til de Guder, som I have udvalgt; de maae frelse eder i eders Trængsels Tid. 15 Da sagde Israels Børn til Herren: Vi have syndet, gjør du med os efter alt det, som er godt for dine Øine; dog, Kjære, udfri os paa denne Dag. 16 Og de bortkastede de Fremmedes Guder midt ud fra sig og tjente Herren; og hans Sjæl blev bekymret over Israels Møie.
  • Sal 25:2-3 : 2 Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskjæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig. 3 Ja alle de, som bie efter dig, skulle ikke beskjæmmes; de skulle beskjæmmes, som handle fortrædeligen uden Aarsag.
  • Sal 69:6-7 : 6 Gud! du, du veed min Daarlighed, og al min Skyld er ikke dulgt for dig. 7 Lad dem ikke beskjæmmes ved mig, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! lad dem ikke blive forhaanede formedelst mig, som søge dig, Israels Gud!
  • Rom 10:11 : 11 Thi Skriften siger: Hver den, som troer paa ham, skal ikke beskjæmmes.
  • 1 Pet 2:6 : 6 Derfor hedder det og i Skriften: See, jeg sætter i Zion en Hovedhjørnesteen, som er udvalgt og dyrebar, og hvo, som troer paa ham, skal ingenlunde beskjæmmes.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 4 Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange.

  • 78%

    4 Lover Herren storligen med mig, og lader os ophøie hans Navn tillige.

    5 Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig, og friede mig af al min megen Frygt.

    6 De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.

  • 76%

    2 Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskjæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.

    3 Ja alle de, som bie efter dig, skulle ikke beskjæmmes; de skulle beskjæmmes, som handle fortrædeligen uden Aarsag.

  • 20 Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskjæmmes, thi jeg troer paa dig.

  • 20 De bluedes derved, at de havde forladt sig (paa dem); de kom til dem og bleve beskjæmmede.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 74%

    6 Til dig raabte de og undkom; de forlode sig paa dig og bleve ikke beskjæmmede.

    7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse.

    8 Alle de, mig see, bespotte mig; de udvide Læben, de ryste Hovedet, (sigende):

  • 1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig.

  • 6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.

  • 7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.

  • 20 Og de bleve hjulpne imod dem, og Hagarenerne bleve givne i deres Haand, og alt det, som var med dem; thi de raabte til Gud i Krigen, og han bønhørte dem, thi de forlode sig paa ham.

  • 5 Kjende de det ikke, de, som gjøre Uret, som æde mit Folk, (som) de aade Brød? de kalde ikke paa Gud.

  • 11 Gud, døm dem skyldige, at de falde fra deres Anslag; udstød dem for deres mange Overtrædelsers Skyld, thi de ere gjenstridige imod dig.

  • 14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

  • 13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

  • 10 Og Herren skal være den Ringe en Ophøielse, ja en Ophøielse i Nødens Tider.

  • 41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, (og) jeg udrydder dem.

  • 40 Og Herren skal hjælpe dem og udfrie dem; han skal udfrie dem fra de Ugudelige og frelse dem, thi de troede paa ham.

  • 42 De saae sig om, men der var ingen Frelser, til Herren, men han svarede dem ikke.

  • 22 fordi de ikke troede paa Gud, og forlode sig ikke paa hans Frelse,

  • 19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

  • 26 Lad dem beskjæmmes og blive tilskamme tillige, som glæde sig ved min Ulykke; lad dem klædes med Skam og Skjændsel, som gjøre sig store imod mig.

  • 11 I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.

  • 4 Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.

  • 19 De skulle ikke beskjæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.

  • 28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.

  • 5 at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.

  • 7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.

  • 17 Gjør deres Ansigt fuldt af Skam, at de maae søge dit Navn, Herre!

  • 5 Thi du er min Forventelse; Herre, Herre! min Tillid fra min Ungdom af.

  • 17 Herrens Ansigt er imod dem, som gjøre Ondt, at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.

  • 1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.

  • 21 Thi i ham skal vort Hjerte glædes, thi vi forlade os paa hans hellige Navn.

  • 8 Disse (forlade sig) paa Vogne, og disse paa Heste, men vi, vi ville komme Herrens vor Guds Navn ihu.

  • 14 Herre! lad det behage dig at frie mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.

  • 69%

    3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!

    4 Paa den Dag, jeg maa frygte, vil jeg, jeg forlade mig paa dig.

  • 8 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.

  • 6 Gud! du, du veed min Daarlighed, og al min Skyld er ikke dulgt for dig.

  • 24 I, som frygte Herren, lover ham, al Jakobs Sæd, ærer ham; og frygter for ham, al Israels Sæd!

  • 9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

  • 16 De ere beskjæmmede, ja, de maae og allesammen skamme sig, de gik bort med Skamme tillige, (de, som ere) Mestere for Afguderne.

  • 5 Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.