Salmenes bok 25:2
Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskjæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.
Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskjæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19See til mine Fjender, thi de ere mange og hade mig med fortrædeligt Had.
20Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskjæmmes, thi jeg troer paa dig.
21Lad Fuldkommenhed og Oprigtighed bevare mig, thi jeg bier efter dig.
3Ja alle de, som bie efter dig, skulle ikke beskjæmmes; de skulle beskjæmmes, som handle fortrædeligen uden Aarsag.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
1Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig.
14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
4See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
5at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
6Gud! du, du veed min Daarlighed, og al min Skyld er ikke dulgt for dig.
5Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig (paa dig), og du befriede dem.
17Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig ved din Miskundhed.
11I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.
1Davids (Psalme). Til dig, Herre! vil jeg opløfte min Sjæl.
3Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!
4Paa den Dag, jeg maa frygte, vil jeg, jeg forlade mig paa dig.
26Lad dem beskjæmmes og blive tilskamme tillige, som glæde sig ved min Ulykke; lad dem klædes med Skam og Skjændsel, som gjøre sig store imod mig.
1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
14Herre! lad det behage dig at frie mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.
8Thi mine Øine see til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig; blot ikke min Sjæl!
1Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
9Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
80Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Skikke, at jeg ikke skal beskjæmmes.
116Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke beskjæmmes over mit Haab.
10Herren haver hørt min ydmyge Begjæring, Herren vil antage min Bøn.
31Jeg hængte ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskjæmmes.
24Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
11Gud, døm dem skyldige, at de falde fra deres Anslag; udstød dem for deres mange Overtrædelsers Skyld, thi de ere gjenstridige imod dig.
11Men Herren er hos mig som en vældig (og) forfærdelig (Stridskjæmpe); derfor skulle de støde sig, som forfølge mig, og ikke faae Overhaand; de ere saare beskjæmmede, thi de handlede ikke klogeligen, en evig Skam skal ikke glemmes.
1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
15Ja, jeg er som en Mand, der ikke hører, og (som haver) intet Gjensvar i sin Mund.
2Gud (kom) til at frie mig; Herre! skynd dig til at hjælpe mig.
21Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.
13Lad dem beskjæmmes, (ja) fortæres, som staae imod min Sjæl; lad dem iføres med Forhaanelse og Skjændsel, som søge min Ulykke.
6Ved dig ville vi stange vore Fjender, i dit Navn ville vi undertræde dem, som staae op imod os.
7Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
1Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?
1Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.
7Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.
8Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.
19Lad dem ikke glædes over mig, som ere mine Fjender uden Skyld, eller dem blinke med Øiet, som hade mig uden Aarsag.
11Herre! lær mig din Vei, og led mig paa den jævne Sti for mine Fjenders Skyld.
17Vær mig ikke til Forskrækkelse; du er min Tilflugt paa en ond Dag.
18De skulle beskjæmmes, som mig forfølge, og jeg, jeg skal ikke beskjæmmes; de, de skulle forskrækkes, og jeg, jeg skal ikke forskrækkes; lad en ond Dag komme paa dem, og forstyr dem med dobbelt Forstyrrelse.
78Lad de Hovmodige beskjæmmes, thi de ville forvende mig med Løgn; (men) jeg, jeg vil tale om dine Befalinger.
3Dersom en Hær vil leire sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig opreises imod mig, da forlader jeg mig paa dette.
11Men du, Herre! vær mig naadig og reis mig op; saa vil jeg betale dem.
4Lad dem blues og forhaanes, som søge efter mit Liv; lad dem vende tilbage og blive beskjæmmede, som ville mig Ondt.
2Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.