Salmenes bok 5:11
Gud, døm dem skyldige, at de falde fra deres Anslag; udstød dem for deres mange Overtrædelsers Skyld, thi de ere gjenstridige imod dig.
Gud, døm dem skyldige, at de falde fra deres Anslag; udstød dem for deres mange Overtrædelsers Skyld, thi de ere gjenstridige imod dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Saligt er det Folk, som forstaaer sig paa Frydeklang; Herre! de skulle vandre i dit Ansigts Lys.
17 De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.
12 Men de skulle alle glæde sig, som forlade sig paa dig, de skulle fryde sig evindelig, thi du skjuler over dem; og de skulle saare fryde sig i dig, de, som elske dit Navn.
16 Lad dem ødelægges til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige om mig: Ha, ha!
4 Lad dem vende tilbage til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige: Ha, ha!
11 Glæder eder i Herren og fryder eder, I Retfærdige! og synger med Fryd, alle I, som ere oprigtige i Hjertet!
26 Lad dem beskjæmmes og blive tilskamme tillige, som glæde sig ved min Ulykke; lad dem klædes med Skam og Skjændsel, som gjøre sig store imod mig.
27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storligen loves, som haver Lyst til sin Tjeners Velstand.
21 Thi i ham skal vort Hjerte glædes, thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
11 I, som frygte Herren! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
10 Og alle Mennesker skulle frygte og forkynde Guds Gjerning, og forstaae, (at det er) hans Gjerning.
10 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.
10 Og Herren skal være den Ringe en Ophøielse, ja en Ophøielse i Nødens Tider.
11 Og de skulle forlade sig paa dig, de, som kjende dit Navn; thi du haver ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
4 See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
5 at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
9 Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed, og dine Hellige synge med Fryd.
3 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
10 Thi i hans Mund er intet Bestandigt, (i) deres Inderste er megen Ondskab, deres Strube er en aabnet Grav, de smigre med deres Tunge.
3 Som Røg bortdrives, skal du bortdrive (dem); som Vox smelter for Ild, skulle de Ugudelige omkomme fra Guds Ansigt.
7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
2 Jeg vil takke Herren i mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underlige Ting.
9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
11 I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.
2 Israel glæde sig i den, som ham gjorde! Zions Børn fryde sig i deres Konge!
2 Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskjæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.
9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig (paa dig), og du befriede dem.
1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
5 Folk skulle glæde sig og synge (med Fryd); thi du skal dømme Folk med Ret, og Folk paa Jorden, dem skal du føre. Sela.
10 Alle Hedninger omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.
11 De omkringgave mig, ja, de omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.
11 O Gud! ligesom dit Navn er, saa er din Priis indtil Jordens Ender; din høire Haand er fuld af Retfærdighed.
5 De Hellige skulle fryde sig med Ære, de skulle synge med Fryd paa deres Leier.
14 Herre! lad det behage dig at frie mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.
1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?
1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
28 Lad dem forbande, men velsigne du; lad dem opreise sig, men beskjæmmes, og din Tjener skal glædes.
13 Jeg veed, at Herren skal udføre den Elendiges Sag (og) de Fattiges Ret.
19 Lad de falske Læber blive stumme, som tale haardt af Hovmod og Foragt imod den Retfærdige.
5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
1 Synger med Fryd, I Retfærdige i Herren! Lov er smuk for de Oprigtige.
7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
16 Lad de samme vanke hid og did om Spise, og lad dem knurre, naar de ikke blive mætte.
3 at vi maae kjende din Vei paa Jorden, din Salighed iblandt alle Hedninger.
14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.