Salmenes bok 28:7

Original Norsk Bibel 1866

Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

יְהוָ֤ה ׀ עֻזִּ֥י וּמָגִנִּי֮ בּ֤וֹ בָטַ֥ח לִבִּ֗י וְֽנֶ֫עֱזָ֥רְתִּי וַיַּעֲלֹ֥ז לִבִּ֑י וּֽמִשִּׁירִ֥י אֲהוֹדֶנּוּ׃

Translitterasjon

YHWH ʿuzzî and māginnî, in him bāṭaḥ libbî and I was neʿĕzārtî, and yaʿălōz libbî, and from miššîrî I will ʾăhôdennû.

Grammatikkdetaljer

• *YHWH*: divine name - LORD/Yahweh
• *ʿuzzî*: noun masculine singular with 1st person singular suffix - my strength
• *māginnî*: noun masculine singular with 1st person singular suffix - my shield
• *bāṭaḥ*: qal perfect 3rd person masculine singular - trusted/relied
• *libbî*: noun masculine singular with 1st person singular suffix - my heart
• *neʿĕzārtî*: niphal perfect 1st person singular - I was helped
• *yaʿălōz*: qal imperfect 3rd person masculine singular with waw consecutive - and it exults/rejoices
• *miššîrî*: noun masculine singular with 1st person singular suffix and prefix preposition - from my song
• *ʾăhôdennû*: hiphil imperfect 1st person singular with 3rd person masculine singular suffix - I will praise/thank him

Ordbetydninger

• *ʿuzzî*: my strength/my stronghold/my power
• *māginnî*: my shield/my protection/my defense
• *bāṭaḥ*: trusted/relied on/was confident in
• *neʿĕzārtî*: I was helped/I received help/I was assisted
• *yaʿălōz*: exults/rejoices/celebrates
• *ʾăhôdennû*: I will praise him/I will thank him/I will acknowledge him

Henviste vers

• Sal 30:11-12 : 11 Herre, hør og vær mig naadig; Herre, vær min Hjælper! 12 Du haver omvendt min Hylen til en Dands for mig, du haver opløst min Sæk og bundet om mig med Glæde,
• Sal 13:5 : 5 at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
• Jes 61:10 : 10 Jeg vil glæde mig storligen i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud, thi han iførte mig Saligheds Klædebon, han klædte mig med Retfærdigheds Kappe, som en Brudgom ifører sig med præstelig Prydelse, og som en Brud pryder sig med sit Tøi.
• Sal 69:30 : 30 Dog, jeg er elendig og haver Smerte; Gud! lad din Frelse ophøie mig.
• Sal 56:3-4 : 3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)! 4 Paa den Dag, jeg maa frygte, vil jeg, jeg forlade mig paa dig.
• Sal 68:3-4 : 3 Som Røg bortdrives, skal du bortdrive (dem); som Vox smelter for Ild, skulle de Ugudelige omkomme fra Guds Ansigt. 4 Men de Retfærdige skulle glædes, de skulle fryde sig for Guds Ansigt og frydes med Glæde.
• Sal 18:1-2 : 1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, Psalme, som talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand. 2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
• Sal 19:14 : 14 Hold og din Tjener tilbage fra de Hovmodige, at de ikke skulle herske over mig; da bliver jeg fuldkommen, og jeg skal være uskyldig for stor Overtrædelse.
• Sal 84:11 : 11 Thi een Dag er bedre i dine Forgaarde end (ellers) tusinde; jeg udvælger (heller) at være ved Dørtærskelen i min Guds Huus, end at boe i de Ugudeliges Pauluner.
• Jes 12:2 : 2 See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.
• Sal 28:8 : 8 Herren er deres Styrke, ja, han er sin Salvedes Styrke til megen Frelsning.
• Jes 45:24 : 24 Sandelig, i Herren, siger man om mig, ere Retfærdigheder og Styrke; til ham skal man komme, men alle de, som optændes imod ham, skulle beskjæmmes.
• Sal 91:4 : 4 Han skal bedække dig med sine Vingefjædre, og du skal haabe under hans Vinger; hans Sandhed er et Skjold og Pantser.
• Sal 96:1-3 : 1 Synger Herren en ny Sang, synger for Herren, al Jorden! 2 Synger for Herren, lover hans Navn, bebuder hans Salighed fra Dag til Dag. 3 Fortæller hans Ære iblandt Hedningerne, hans underlige Gjerninger iblandt alle Folk.
• Sal 118:6-9 : 6 Herren er med mig, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig? 7 Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere. 8 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene. 9 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Fyrsterne.
• Sal 118:13-15 : 13 Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig. 14 Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed. 15 Der er en frydefuld Røst om Salighed i de Retfærdiges Pauluner; Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
• Ef 6:10 : 10 Iøvrigt, mine Brødre: vorder stærke i Herren og i hans Vældes Kraft!
• Åp 5:9 : 9 Og de sang en ny Sang, sigende: Du er værdig til at tage Bogen og oplade dens Segl, fordi du er slagtet haver med dit Blod kjøbt os til Gud af alle Stammer og Tungemaal og Folk og Slægter.
• Åp 15:3 : 3 Og de sang Mose, den Guds Tjeners, Sang og Lammets Sang, sigende: Store og forunderlige ere dine Gjerninger, Herre, Gud, du Almægtige! retfærdige og sande ere dine Veie, du, de Helliges Konge!
• Sal 21:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
• Sal 22:4 : 4 Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange.
• 1 Mos 15:1 : 1 Efterat dette var skeet, skede Herrens Ord til Abram i Synet og sagde: Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold og din meget store Løn.
• 2 Mos 15:1-9 : 1 Da sang Mose og Israels Børn denne Sang for Herren, og sagde: Jeg vil synge for Herren, thi han er høit ophøiet; Hesten og den, som red derpaa, haver han nedstyrtet i Havet. 2 Herren er min Styrke og Lovsang, og blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil gjøre ham en Bolig, min Faders Gud, og jeg vil ophøie ham. 3 Herren er en Krigsmand; Herre er hans Navn. 4 Han kastede Pharaos Vogne og hans Hær i Havet, og hans udvalgte Høvedsmænd bleve druknede i det røde Hav. 5 Afgrundene skjulte dem; de sank ned i de dybe Vande som en Steen. 6 Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand. 7 Og du nedstødte dine Modstandere i din store Høihed; du udsendte din Vrede, den fortærede dem som Straa. 8 Og ved din Vredes Veir forsamledes Vandene, Floderne stode som en Dynge, Dybene sammendroges midt i Havet. 9 Fjenden sagde: Jeg vil forfølge, gribe, bytte Rovet; min Sjæls Lyst skal stilles paa dem; jeg vil uddrage mit Sværd, min Haand skal fordærve dem. 10 Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande. 11 Hvo er som du iblandt Guderne, Herre? hvo er som du herlig beviist i Hellighed, forfærdelig at berømme, som gjør underlige Ting? 12 Du udrakte din høire Haand, Jorden opslugte dem. 13 Du haver ført dette Folk, som du haver forløst, ved din Miskundhed; du ledsagede (dem) med din Styrke til din Helligheds Bolig. 14 Folkene hørte det, de maatte bæve; Angest betog dem, som boe i Palæstina. 15 Da forfærdedes Edoms Fyrster; de Vældige i Moab, dem betog Bævelse; alle Indbyggerne i Canaan bleve mistrøstige. 16 Forfærdelse skal falde over dem, og Frygt; ved din Arms Magt skulle de tie som en Steen, indtil dit Folk, Herre, kommer over, til det Folk kommer over, som du haver forhvervet. 17 Du skal føre dem ind og plante dem paa din Arvs Bjerg; du haver gjort en Bolig, hvorudi du vilde boe, o Herre! en Helligdom, Herre, have dine Hænder beredt. 18 Herren skal regjere evindelig og altid. 19 Thi Pharaos Heste droge ind med hans Vogne og hans Ryttere i Havet, og Herren lod Havets Vande komme igjen over dem; men Israels Børn gik paa det Tørre, midt i Havet. 20 Og Maria, den Prophetinde, Arons Søster, tog en Tromme i sin Haand; og alle Qvinder udgik efter hende med Trommer og med Dands. 21 Og Maria svarede dem: Synger for Herren, thi han er høit ophøiet; han nedstyrtede Hesten og den, som red derpaa, i Havet.
• Dom 5:1-9 : 1 Da sang Debora og Barak, Abinoams Søn, paa den Dag og sagde: 2 Lover Herren, fordi der er hart holdt Hevn i Israel, der Folket var velvilligt dertil. 3 Hører, I Konger! mærker, I Fyrster! jeg, jeg vil synge for Herren; Herren, Israels Gud, vil jeg synge (Lov). 4 Herre, der du uddrog af Seir, der du fremgik af Edoms Mark, da bævede Jorden, Himlene dryppede ogsaa, ogsaa Skyerne dryppede med Vand. 5 Bjergene fløde for Herrens Ansigt, (ja) Sinai selv for Herrens, Israels Guds, Ansigt. 6 I Samgars, Anaths Søns, Dage, udi Jaels Dage ophørte Stierne; og de, som skulde gaae paa (banede) Veie, gik paa krogede Stier. 7 Der fattedes Landsbyer i Israel, de fattedes, indtil jeg, Debora, kom op, indtil jeg opkom, en Moder i Israel. 8 Det udvalgte nye Guder; da var Krig i Portene; der blev ikke seet Skjold eller Spyd iblandt fyrretyve Tusinde i Israel. 9 Mit Hjerte (har Lyst) til Israels Lovgivere, de, som beviste sig velvillige iblandt Folket; lover Herren! 10 I, som ride paa hvide Aseninder, I, som sidde i Dom, og I, som gaae paa Veien, taler frit, 11 for Skytternes Lyd, iblandt de Steder, hvor (Vand) drages; der skulle de holde Samtale om Herrens Retfærdigheder, om Retfærdigheder imod hans Landsbyer i Israel; da reiste Herrens Folk ned til Portene. 12 Vaagn op, vaagn op, Debora, vaagn op, vaagn op, siig en Sang! gjør dig rede, Barak, og før dine Fanger fangne, du Abinoams Søn! 13 Da skal den Overblevne herske over de Herlige iblandt Folket; Herren skal give mig Magt over de Vældige. 14 Af Ephraim var deres Rod imod Amalek, efter dig, Benjamin, med dine Folk; af Machir ere nedstegne Høvdinger, og af Sebulon ere de, som drage ved Skrivefjederen. 15 Ogsaa vare Fyrster af Isaschar med Debora, og Isaschar var som Barak, i Dalen udsendt efter ham; over Rubens Fraskillelser ere Hjertets Betænkninger store. 16 Hvorfor blev du imellem tvende Faarestier, at høre Hjordenes Hvislen? idet Ruben blev i sine Fraskillelser, vare der store Randsagninger i Hjertet. 17 Gilead boede paa hiin Side Jordanen; og hvorfor flyede Dan til Skibs? Aser blev ved Havets Havn og boede ved sine Bugter. 18 Sebulon var et Folk, som overgav sit Liv til Døden, iligemaade Naphthali paa de høie Steder i Marken. 19 Kongerne kom, de strede; da strede Canaans Konger udi Thaanach ved Megiddo Vand; de fik ingen Vinding af Sølv. 20 Af Himmelen stredes (imod dem); Stjernerne i deres høie Veie strede mod Sisera. 21 Den Bæk Kison bortfeiede dem, de Gamles Bæk, den Bæk Kison; træd, min Sjæl, paa Styrke. 22 Da bleve Hestens Hover forslidte ved Renden, ved dens stærke (Rytteres) Renden. 23 Forbander Meros, sagde Herrens Engel, forbander heftig dens Indbyggere, fordi de kom ikke Herren til Hjælp, Herren til Hjælp iblandt de Vældige. 24 Velsignes skal Jael, Hebers, den Keniters, Hustru, fremfor Qvinderne; velsignes skal hun fremfor Qvinderne i (noget) Paulun. 25 Han begjærede Vand, hun gav Melk; hun bar Smør frem i de Ypperliges Skaal. 26 Hendes (venstre) Haand rakte sig ud efter Sømmet, og hendes høire Haand efter Smedehammeren; og hun slog Sisera, sønderslog hans Hoved, og saarede og igjennemstak hans Tinding. 27 Imellem hendes Fødder bøiede han sig, faldt, laae; imellem hendes Fødder bøiede han sig, faldt; der, hvor han bøide sig, der faldt han (og) var fordærvet. 28 Siseræ Moder saae ud af Vinduet og skreg overlydt igjennem Sprinkelværket: Hvi tøver hans Vogn at komme? hvi blive hans Vognhjul tilbage? 29 (Hver af) de Vise iblandt hendes Fyrstinder svarede hende, ogsaa svarede hun sig selv paa sine Ord: 30 Skulde de ikke finde, ja uddele Bytte? een Pige (eller) to Piger for (hver) Mand overhovedet, brogede (Klæder) til Bytte for Sisera, brogede stukkede (Klæder) til Bytte, brogede (Klæder), som ere stukkede paa begge Sider om Halsen, til Bytte? 31 Saa skulle, Herre, alle dine Fjender omkomme, men de, som elske ham, skulle være, ligesom Solen udgaaer i sin Kraft. Og Landet hvilede fyrretyve Aar.
• 1 Sam 2:1-9 : 1 Da bad Hanna og sagde: Mit Hjerte har frydet sig i Herren, mit Horn er ophøiet i Herren, min Mund er vidt opladt over mine Fjender; thi jeg har glædet mig i din Salighed. 2 Der er Ingen hellig som Herren; thi der er Ingen foruden dig, og ingen Klippe som vor Gud. 3 Taler ikke saa mangfoldeligen saa saare høie Ting, lader (ikke) haarde Ting udgaae af eders Mund; thi Herren er Vidskabers Gud, skulde (hans) Gjerninger da ikke være rette? 4 De Stærkes Bue er brudt, og de Skrøbelige ere omgjordede med Styrke. 5 De Mætte ere leiede for Brød, og de Hungrige lode af (at hungre), indtil den Ufrugtsommelige fødte Syv, og hun, som havde mange Sønner, blev skrøbelig. 6 Herren er den, som døder og gjør levende, som nedfører til Helvede og fører op (igjen). 7 Herren er den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtrykker, (ja) og den, som ophøier, 8 som opreiser den Ringe af Støvet; han ophøier den Fattige af Skarnet, at sætte ham hos Fyrsterne, og skal lade dem arve Ærens Throne; thi Jordens Grundvolde høre Herren til, og han haver sat Jorderige paa dem. 9 Han skal bevare sine Frommes Fødder, men Ugudelige skulle vorde stumme i Mørket; thi en Mand bliver ikke vældig ved (sin) Kraft. 10 De, som trætte med Herren, skulle forskrækkes, han skal lade tordne i Himmelen over dem, Herren skal dømme Jordens Ender, og han skal give sin Konge Styrke og ophøie sin Salvedes Horn. 11 Derefter gik Elkana til Rama, til sit Huus; men Drengen tjente Herren for Elis, Præstens, Ansigt.
• 2 Sam 22:1-9 : 1 Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand. 2 Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig. 3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig. 4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender. 5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig. 6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig. 7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; og han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab med sine Øren. 8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred. 9 Der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; der bleve Kul optændte af ham. 10 Og han bøiede Himmelen og foer ned, og der var Mørkhed under hans Fødder. 11 Og han foer paa Cherub og fløi; og han blev seet over Veirets Vinger. 12 Og han satte Mørkhed til Pauluner trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling (og) tykke Skyer. 13 Af Skinnet, som var for ham, bleve gloende Kul optændte. 14 Herren tordnede af Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst. 15 Og han udskjød Pile og adspredte dem, Lyn, og forfærdede dem. 16 Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande. 17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig af mange Vande. 18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke. 19 De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse. 20 Og han udførte mig paa Rummet; han friede mig, thi han havde Lyst til mig. 21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed. 22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen (og vendt mig) fra min Gud. 23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke. 24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning. 25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Reenhed for hans Øine. 26 Hos en From beviser du dig from, hos en Vældig, som er fuldkommen, beviser du dig fuldkommen. 27 Hos en Reen beviser du dig reen, og hos en Forvendt beviser du dig fortrædelig. 28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øine ere over de Høie, du skal fornedre dem. 29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gjøre min Mørkhed klar. 30 Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, ved min Gud kan jeg springe over en Muur. 31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham. 32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud? 33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter fuldkommeligen min Vei. 34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie. 35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme. 36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og idet du ydmyger mig, gjør du mig stor. 37 Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke. 38 Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver fortæret dem. 39 Ja, jeg har fortæret dem og knust dem, at de ikke skulle opstaae; og de faldt under mine Fødder. 40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig. 41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem. 42 De saae sig om, men der var ingen Frelser, til Herren, men han svarede dem ikke. 43 Og jeg stødte dem smaae som Jordens Støv; som Dynd paa Gader tyndgjorde jeg dem og udstrakte dem. 44 Og du udfriede mig fra kivagtige Folk, du forvarede mig til Hedningernes Hoved; et Folk, som jeg ikke kjendte, de tjene mig. 45 Den Fremmedes Børn smigre for mig; da (deres) Øre hørte (om mig), adløde de mig. 46 Den Fremmedes Børn affaldt, og de ombandt sig (med deres Vaaben, naar de udgik) af deres indelukkede (Huler). 47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Saligheds Klippe, skal ophøies, 48 den Gud, som giver mig Hevn, og som nedkaster Folkene under mig, 49 og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand. 50 Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn (Lov), 51 som beviser sin Konge store Saligheder og gjør Miskundhed imod sin Salvede, mod David og mod hans Sæd evindeligen.
• Sal 3:3 : 3 Mange sige om min Sjæl: Den haver ingen Frelse hos Gud. Sela.
• Sal 16:9-9 : 9 Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Ære fryder sig; ja, mit Kjød skal boe tryggelig. 10 Thi du skal ikke forlade min Sjæl i Helvede, du skal ikke lade din Hellige see Forraadnelse. 11 Du skal kundgjøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af megen Glæde, liflige (Værelser) ved din høire Haand evindelig.
• Sal 33:21 : 21 Thi i ham skal vort Hjerte glædes, thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
• Sal 40:3 : 3 Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, saa han befæstede mine Gange.
• Sal 46:1 : 1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.