2 Samuelsbok 22:2

Original Norsk Bibel 1866

Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 31:3 : 3 Bøi dit Øre til mig, red mig hasteligen; vær mig en stærk Klippe, et saare fast Huus til at frelse mig.
  • Sal 71:3 : 3 Vær mig en Boligs Klippe, at komme hen til altid, du, (som) haver befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
  • Sal 91:2 : 2 Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.
  • Sal 144:2 : 2 min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.
  • 5 Mos 32:4 : 4 (Han er) Klippen, hans Gjerning er fuldkommen, thi alle hans Veie ere Ret; Gud er Trofasthed og uden Uretfærdighed, han er retfærdig og oprigtig.
  • Sal 18:2-9 : 2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke! 3 Herren er min Steenklippe og min Befæstning og min Befrier; min Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse. 4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender. 5 Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig; 6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig. 7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; (og) han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab for hans Ansigt kom for hans Øren. 8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred. 9 Der opgik en Røg af hans Næse, og en Ild af hans Mund fortærede; der bleve Kul optændte af ham. 10 Og han bøiede Himmelen og foer ned, og der var Mørkhed under hans Fødder. 11 Og han foer paa Cherub og fløi; og han fløi (hasteligen) paa Veirets Vinger. 12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, hans Paulun var trindt omkring ham; (der vare) mørke Vande (og) tykke Skyer. 13 Af Skinnet, (som var) for ham, fore hans Skyer frem, (ja) Hagel og gloende Kul. 14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst; der var Hagel og gloende Kul. 15 Og han udskjød sine Pile og adspredte dem, og han lod meget lyne og forfærdede dem. 16 Da saaes Vandets Strømme, og Verdens Grundvolde aabenbaredes, Herre! ved din Trudsel, formedelst din Næses Aands Aande. 17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande. 18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke. 19 De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse. 20 Og han udførte mig i (frit) Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig. 21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed. 22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen, (og vendt mig) fra min Gud. 23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke. 24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning. 25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Reenhed for hans Øine. 26 Hos en From beviser du dig from, hos en Vældig, som er fuldkommen, beviser du dig fuldkommen. 27 Hos en Reen beviser du dig reen, og hos en Forvendt beviser du dig fortrædelig. 28 Thi du skal frelse det elendige Folk, og du skal fornedre de høie Øine. 29 Thi du, du skal oplyse min Lygte; Herren min Gud skal gjøre min Mørkhed klar. 30 Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, og ved min Gud kan jeg springe over en Muur. 31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham. 32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud? 33 den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen. 34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie. 35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme. 36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor. 37 Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Ankler vaklede ikke. 38 Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem. 39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder. 40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig. 41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, (og) jeg udrydder dem. 42 De raabte, men der var ingen Frelser, — til Herren, men han svarede dem ikke. 43 Og jeg stødte dem smaa som Støv for Veiret; som Dynd paa Gader gjorde jeg dem tynde. 44 Du udfriede mig fra kivagtige Folk, du satte mig til Hedningernes Hoved; et Folk, som jeg ikke kjendte, de tjene mig. 45 Da deres Øre hørte (om mig), adløde de mig, den Fremmedes Børn smigrede for mig. 46 Den Fremmedes Børn affaldt, de forfærdedes, (naar de udgik) af deres indelukkede Huler. 47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og min Saligheds Gud skal ophøies, 48 den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig, 49 den, som udfrier mig fra mine Fjender; du skal ogsaa ophøie mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand. 50 Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn,
  • 1 Sam 2:2 : 2 Der er Ingen hellig som Herren; thi der er Ingen foruden dig, og ingen Klippe som vor Gud.
  • Sal 42:9 : 9 Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, (ja) en Bøn til mit Livs Gud.
  • Matt 16:18 : 18 Men jeg siger dig ogsaa, at du er Petrus; og paa denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Helvedes Porte skulle ikke faae Overhaand over den.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 90%

    1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, Psalme, som talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand.

    2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

    3 Herren er min Steenklippe og min Befæstning og min Befrier; min Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse.

  • 88%

    3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.

    4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.

  • 85%

    1 Davids (Psalme). Lovet være Herren, min Klippe! den, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,

    2 min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.

  • 1 Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand.

  • 84%

    47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Saligheds Klippe, skal ophøies,

    48 den Gud, som giver mig Hevn, og som nedkaster Folkene under mig,

    49 og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.

  • 22 Men Herren har været mig en Ophøielse, og min Gud var min Tillids Klippe.

  • 82%

    32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud?

    33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter fuldkommeligen min Vei.

  • 3 Vær mig en Boligs Klippe, at komme hen til altid, du, (som) haver befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

  • 2 Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.

  • 46 Den Fremmedes Børn affaldt, de forfærdedes, (naar de udgik) af deres indelukkede Huler.

  • 79%

    6 Dog, min Sjæl! vær stille for Gud; thi af ham er min Forventelse.

    7 Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.

  • 2 Min Sjæl er aleneste stille til Gud; fra ham (kommer) min Frelse.

  • 14 Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed.

  • 79%

    2 Herre! jeg troer paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.

    3 Bøi dit Øre til mig, red mig hasteligen; vær mig en stærk Klippe, et saare fast Huus til at frelse mig.

  • 78%

    7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

    8 Herren er deres Styrke, ja, han er sin Salvedes Styrke til megen Frelsning.

  • 78%

    31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham.

    32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?

  • 78%

    18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.

    19 De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.

    20 Og han udførte mig paa Rummet; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.

  • 26 Og jeg vil sætte hans Haand paa Havet, og hans høire Haand paa Floderne.

  • 77%

    14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

    15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

  • 1 Davids (Psalme). Herren er mit Lys og min Salighed, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Kraft, for hvem skal jeg ræddes?

  • 17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.

  • 15 De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede; de skulle være saftige og grønne,

  • 2 Herren er min Styrke og Lovsang, og blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil gjøre ham en Bolig, min Faders Gud, og jeg vil ophøie ham.

  • 6 De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.

  • 37 Fremdeles sagde David: Herren, som friede mig fra Løvens Vold og fra Bjørnens Vold, han skal frie mig af denne Philisters Haand; da sagde Saul til David: Gak, og Herren skal være med dig.

  • 2 See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.

  • 1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.

  • 10 ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.

  • 75%

    29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gjøre min Mørkhed klar.

    30 Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, ved min Gud kan jeg springe over en Muur.

  • 5 Thi han skal gjemme mig i sin Hytte paa den onde Dag, han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøie mig paa en Klippe.

  • 48 den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,

  • 3 Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.

  • 19 De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.

  • 8 Alle de, mig see, bespotte mig; de udvide Læben, de ryste Hovedet, (sigende):

  • 12 Da sagde David: Mon Mændene af Keila skulle overantvorde mig og mine Mænd i Sauls Haand? og Herren sagde: De skulle overantvorde dig.