Salmenes bok 89:26

Original Norsk Bibel 1866

Og jeg vil sætte hans Haand paa Havet, og hans høire Haand paa Floderne.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Sam 7:14 : 14 Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, hvilken, naar han handler ilde, da vil jeg straffe ham med Menneskens Riis og med Menneskens Børns Plager.
  • 2 Sam 22:47 : 47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Saligheds Klippe, skal ophøies,
  • 1 Krøn 22:10 : 10 Han, han skal bygge mit Navn et Huus, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil være ham en Fader, og jeg vil stadfæste hans Riges Throne over Israel til evig Tid.
  • Sal 95:1 : 1 Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Saligheds Klippe.
  • Mark 15:34 : 34 Og ved den niende Time raabte Jesus med høi Røst og sagde: Eloi! Eloi! Lama Sabachtani? det er udlagt: Min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?
  • Luk 23:46 : 46 Og Jesus raabte med høi Røst og sagde: Fader! jeg vil befale min Aand i dine Hænder; og der han dette sagde, udgav han Aanden.
  • Joh 11:41 : 41 Derfor toge de Stenen bort, hvor den Døde var lagt. Men Jesus opløftede sine Øine og sagde: Fader! jeg takker dig, at du haver hørt mig.
  • Joh 20:17 : 17 Jesus siger til hende: Rør ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader; men gak til mine Brødre og siig dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader, og til min Gud og eders Gud.
  • Hebr 1:5 : 5 Thi til hvilken Engel sagde han nogen Tid: Du er min Søn, jeg fødte dig idag? og atter: Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn.
  • Jes 50:7-9 : 7 Thi den Herre Herre skal hjælpe mig, derfor bliver jeg ikke beskjæmmet; derfor satte jeg mit Ansigt som en haard Steen, thi jeg veed, at jeg bliver ikke tilskamme. 8 (Han er) nær, som mig retfærdiggjør; hvo vil trætte med mig? lader os staae tilhobe; hvo (er den), som haver Ret imod mig? han komme hid til mig. 9 See, den Herre Herre skal hjælpe mig; hvo er den, som mig kan fordømme? see, de skulle ældes som et Klædebon, Møl skal æde dem.
  • Matt 26:39 : 39 Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, og bad og sagde: Min Fader! er det muligt, da gaae denne Kalk fra mig! dog ikke som jeg vil, men som du vil.
  • Matt 26:42 : 42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: Min Fader! er det ikke muligt, at denne Kalk kan gaae fra mig, uden at jeg skal drikke den, da skee din Villie!
  • Sal 18:46 : 46 Den Fremmedes Børn affaldt, de forfærdedes, (naar de udgik) af deres indelukkede Huler.
  • Sal 43:4 : 4 og at jeg maa indgaae til Guds Alter, til min Fryds (og) Glædes Gud, og takke dig paa Harpe, o Gud, min Gud!
  • Sal 62:2 : 2 Min Sjæl er aleneste stille til Gud; fra ham (kommer) min Frelse.
  • Sal 62:6-7 : 6 Dog, min Sjæl! vær stille for Gud; thi af ham er min Forventelse. 7 Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    27Han, han skal paakalde mig, (sigende:) Du er min Fader, min Gud og min Saligheds Klippe.

    28Ja jeg, jeg vil gjøre ham til en førstefødt Søn, den Høieste for Kongerne paa Jorden.

  • 79%

    24Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt, og slaae dem, som hade ham.

    25Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, og hans Horn skal ophøies i mit Navn.

  • 78%

    2Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.

    3(Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.

  • 77%

    2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

    3Herren er min Steenklippe og min Befæstning og min Befrier; min Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse.

  • 47Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Saligheds Klippe, skal ophøies,

  • Sal 2:6-8
    3 vers
    76%

    6Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.

    7Jeg vil fortælle om et beskikket (Raad): Herren sagde til mig: Du er min Søn, jeg, jeg fødte dig idag.

    8Begjær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til Arv, og Verdens Ender til din Eiendom.

  • 46Den Fremmedes Børn affaldt, de forfærdedes, (naar de udgik) af deres indelukkede Huler.

  • 74%

    6Dog, min Sjæl! vær stille for Gud; thi af ham er min Forventelse.

    7Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.

  • 13Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil ikke lade min Miskundhed vige fra ham, saasom jeg lod den vige fra ham, som var før dig.

  • 1En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.

  • 4Skulde du ikke fra nu af kalde mig: Min Fader! du er min Ungdoms Leder.

  • 3Vær mig en Boligs Klippe, at komme hen til altid, du, (som) haver befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

  • 14Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, hvilken, naar han handler ilde, da vil jeg straffe ham med Menneskens Riis og med Menneskens Børns Plager.

  • 2Min Sjæl er aleneste stille til Gud; fra ham (kommer) min Frelse.

  • 6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.

  • 19Og jeg, jeg sagde: Hvorledes vil jeg forskaffe dig Børn og give dig et ønskeligt Land, en deilig Arv, som er Hedningernes Hæres? og jeg sagde: Min Fader skal du kalde mig, og ikke vende dig tilbage fra mig.

  • 32Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud?

  • 73%

    18Thi du er deres Styrkes Priis, og du skal ophøie vort Horn ved din Velbehagelighed.

    19Thi Herren er vort Skjold, og den Hellige i Israel vor Konge.

    20Da talede du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg haver sat en Hjælp ved en Kjæmpe, jeg haver ophøiet en Udvalgt af Folket.

    21Jeg haver fundet David, min Tjener; jeg haver salvet ham med min hellige Olie.

  • 31Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham.

  • 2Herren er min Styrke og Lovsang, og blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil gjøre ham en Bolig, min Faders Gud, og jeg vil ophøie ham.

  • 72%

    9Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!

    10Thi min Fader og min Moder forlode mig, men Herren skal samle mig (til sig).

  • 2min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.

  • 2Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.

  • 2Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn.

  • 2Herre! vend (dine) Øren til mine Ord, agt paa min Betænkning!

  • 27som sige til Træet: Du er min Fader, og til Stenen: Du avlede mig; thi de vendte Ryg til mig og ikke Ansigt; men i deres Ulykkes Tid skulle de sige: Staa op og frels os!

  • 15Han skal kalde paa mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød; jeg vil frie ham og herliggjøre ham.

  • 2See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.

  • 16Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.

  • 1Davids (Psalme). Herre! til dig vil jeg raabe; min Klippe! ti ikke for mig, at jeg ikke, (om) du tier for mig, skal blive lignet ved dem, som fare ned i Graven.

  • 36Jeg svoer eengang ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:

  • 10Han, han skal bygge mit Navn et Huus, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil være ham en Fader, og jeg vil stadfæste hans Riges Throne over Israel til evig Tid.

  • 28Du er min Gud, derfor vil jeg takke dig; min Gud! jeg vil ophøie dig.

  • 26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

  • 14Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed.

  • 22Men Herren har været mig en Ophøielse, og min Gud var min Tillids Klippe.

  • 9Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, (ja) en Bøn til mit Livs Gud.

  • 10Du er dog den, som drog mig af (Moders) Liv, som gjorde, at jeg forlod mig (paa dig, der jeg laae) ved min Moders Bryst.

  • 2Herre! jeg troer paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.