Salmenes bok 109:26
Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
21 Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.
22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig.
16 Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som mig forfølge.
13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
4 Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —
41 Og, Herre! lad din megen Miskundhed komme over mig, din Frelse efter dit Ord.
13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.
13 Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.
16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ei heller det Dybe sluge mig; lad og ikke Hulen lukke sin Mund over mig.
1 Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning;
1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.
9 De, de have bøiet sig og ere faldne, men vi, vi staae og ere oprettede.
9 Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!
2 Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.
27 at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.
13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og (jeg er) deres Strængeleg, som drikke stærk Drik.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
4 Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.
5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
6 Herren bevarer de Eenfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig til at hjælpe mig.
2 Bevar min Sjæl, thi jeg er hellig; frels din Tjener, du, min Gud! den, som forlader sig paa dig.
3 Herre! vær mig naadig, thi til dig raaber jeg den ganske Dag.
25 Kjære Herre, frels nu! Kjære Herre, lad det lykkes nu!
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.
146 Jeg haver raabt til dig, frels mig; saa vil jeg holde dine Vidnesbyrd.
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
6 Ophøi dig, Gud! over Himlene, og din Ære over al Jorden.
11 Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
1 En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.
9 Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).
3 Jeg vil raabe til den høieste Gud, til den Gud, som gjør Ende paa min (Sag).
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; giv din Tjener din Styrke og frels din Tjenesteqvindes Søn.
7 Vil du ikke gjøre os levende igjen, at dit Folk maa glæde sig i dig?
7 Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme;
29 Lad dem udslettes af de Levendes Bog, og lad dem ikke skrives med de Retfærdige.
1 En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
5 Lad dem frydes og glædes i dig, alle, som søge dig, og lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storligen lovet!
14 Herre! læg mig, saa læges jeg, frels mig, saa frelses jeg; thi du er min Roes.
6 De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.