Salmenes bok 70:1

Original Norsk Bibel 1866

Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 40:13-17 : 13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig. 14 Herre! lad det behage dig at frie mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig. 15 Lad dem blues og blive tilskamme tilhobe, som søge efter mit Liv, at omkomme det; lad dem vige tilbage og forhaanes, som ville (mig) Ondt. 16 Lad dem ødelægges til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige om mig: Ha, ha! 17 Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Salighed, altid sige: Herren være storligen lovet.
  • Sal 38:1 : 1 Davids Psalme, at lade ihukomme.
  • 2 Sam 17:1-9 : 1 Og Achitophel sagde til Absalom: Kjære, jeg vil udvælge tolv tusinde Mænd og gjøre mig rede og forfølge David inat. 2 Og jeg vil overfalde ham den Stund, han er træt og afmægtig, og forfærde ham; og alt Folket, som er hos ham, skal flye, og jeg vil slaae Kongen alene. 3 Og jeg vil føre alt Folket tilbage til dig; ligesom Alting vendte sig efter den Mand, som du søger efter, saa skal alt Folket blive med Fred. 4 Og det Ord var ret for Absaloms Øine og for alle de Ældstes Øine i Israel. 5 Da sagde Absalom: Kjære, kald ogsaa ad Husai, den Architer, og lader os høre, hvad han, endogsaa han, haver at sige. 6 Og der Husai kom til Absalom, da sagde Absalom til ham, sigende: Efter denne Maade haver Achitophel talet; skulle vi gjøre efter hans Ord? hvis ikke, da tal du! 7 Og Husai sagde til Absalom: Det Raad er ikke godt, som Achitophel haver raadet denne Gang. 8 Og Husai sagde: Du, du kjender din Fader og hans Mænd, at de ere vældige, og at de ere bittre i Sindet som en Bjørn, hvem Ungerne røves fra paa Marken; (dertil) er og din Fader en Krigsmand og skal ikke blive inat over hos Folket. 9 See nu, han, han kan have skjult sig i een af Hulerne, eller i eet af Stederne, og det kunde skee, om der faldt (Nogle) af disse i Begyndelsen, at Nogen let kunde høre det og sige: Der er skeet et Slag iblandt det Folk, som følger Absalom efter. 10 Saa blev ogsaa den ganske mistrøstig, som (ellers) er stridbar, som har et Hjerte som en Løves Hjerte; thi al Israel veed, at din Fader er vældig, og at de ere stridbare Mænd, som ere hos ham. 11 Men jeg raader, at der samles til dig al Israel fra Dan og indtil Beershaba, som Sand, der er ved Havet, i Mangfoldighed, og at din Person drager med i Striden. 12 Saa ville vi komme til ham paa eet af Stæderne, hvor han findes, og vi (ville komme) over ham, ligesom Duggen falder paa Jorden, at der end ikke skal blive Een tilovers af ham og af alle de Mænd, som ere hos ham. 13 Men om han samles til en Stad, da skal al Israel bære Reb til den samme Stad, og vi ville drage den ned til Bækken, indtil at der ikke findes end en liden Steen (af den). 14 Da sagde Absalom og hver Mand i Israel: Husai, den Architers, Raad er bedre end Achitophels Raad; men Herren bød det (saa), at han skulde tilintetgjøre Achitophels det gode Raad, fordi at Herren vilde føre Ulykke over Absalom. 15 Og Husai sagde til Zadok og til Abjathar, Præsterne: Saa og saa raadede Achitophel Absalom og de Ældste af Israel, og saa og saa haver jeg raadet. 16 Saa sender nu hasteligen Bud og lader David tilkjendegive og sige: Bliv ikke inat paa Ørkens slette Marker, men drag vist over, at Kongen ikke skal opsluges, og alt Folket, som er hos ham. 17 Og Jonathan og Ahimaaz stode hos En-Rogel, og en Tjenestepige gik bort og forkyndte dem det; men de, de gik hen og forkyndte Kong David det; thi de turde ikke lade sig see at komme i Staden. 18 Men en Dreng saae dem og gav Absalom det tilkjende; og de gik begge hasteligen bort og kom i en Mands Huus i Bahurim, og han havde en Brønd i sin Gaard, og der stege de ned. 19 Og Qvinden tog og bredte et Klæde over Hullet af Brønden og strøede Gryn derpaa, og Sagen blev ikke vitterlig. 20 Og der Absaloms Tjenere kom til Qvinden i Huset, da sagde de: Hvor ere Ahimaaz og Jonathan? og Qvinden sagde til dem: De gik over Vandbækken; og de ledte, og de fandt Intet, og de gik tilbage til Jerusalem. 21 Og det skede, efterat de vare bortgangne, da stege de op af Brønden og gik og gave Kong David det tilkjende, og de sagde til David: Gjører eder rede og gaaer hasteligen over Vandet, thi saaledes har Achitophel raadet mod eder.
  • Sal 69:18 : 18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.
  • Sal 71:12 : 12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig til at hjælpe mig.
  • Sal 143:7 : 7 Herre! skynd dig, bønhør mig, min Aand forgaaer; skjul ikke dit Ansigt for mig, thi jeg maatte blive dem lig, der fare ned i Hulen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 88%

    13Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.

    14Herre! lad det behage dig at frie mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.

  • 88%

    11sigende: Gud haver forladt ham; forfølger og griber ham, thi der er Ingen, som frier.

    12Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig til at hjælpe mig.

    13Lad dem beskjæmmes, (ja) fortæres, som staae imod min Sjæl; lad dem iføres med Forhaanelse og Skjændsel, som søge min Ulykke.

  • 5Lad dem frydes og glædes i dig, alle, som søge dig, og lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storligen lovet!

  • 86%

    21Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.

    22Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig.

  • 1Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.

  • 19De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.

  • 79%

    17Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.

    18Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.

  • 26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

  • 7Herre! skynd dig, bønhør mig, min Aand forgaaer; skjul ikke dit Ansigt for mig, thi jeg maatte blive dem lig, der fare ned i Hulen.

  • 2Gud (kom) til at frie mig; Herre! skynd dig til at hjælpe mig.

  • 2Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.

  • Sal 7:1-2
    2 vers
    77%

    1Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.

    2Herre, min Gud! jeg troer paa dig; frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,

  • 10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?

  • 11Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.

  • 9Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).

  • 1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.

  • 17Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Salighed, altid sige: Herren være storligen lovet.

  • 154Udfør min Sag og gjenløs mig, hold mig i Live for dit Ords Skyld.

  • 4Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.

  • 75%

    1Til Sangmesteren; Davids Psalme.

    2Herre! jeg troer paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.

  • 1Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme).

  • 1Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.

  • 1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

  • 15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

  • 74%

    1Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning;

    2der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?

  • 21Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.

  • 74%

    1En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.

    2Herre! hør min Bøn, og lad mit Raab komme til dig.

  • 11Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.

  • 1Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).

  • 4Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —

  • 170Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.

  • 16Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.

  • 9Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!

  • 13Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,

  • 20Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskjæmmes, thi jeg troer paa dig.

  • 6Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.

  • 107Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.

  • 22Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 1Herre! hvorfor staaer du saa langt borte? (hvorfor) skjuler du dig i Nødens Tider?

  • 29Lad dem udslettes af de Levendes Bog, og lad dem ikke skrives med de Retfærdige.

  • 4Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.