Salmenes bok 70:1
Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.
Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
14Herre! lad det behage dig at frie mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.
11sigende: Gud haver forladt ham; forfølger og griber ham, thi der er Ingen, som frier.
12Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig til at hjælpe mig.
13Lad dem beskjæmmes, (ja) fortæres, som staae imod min Sjæl; lad dem iføres med Forhaanelse og Skjændsel, som søge min Ulykke.
5Lad dem frydes og glædes i dig, alle, som søge dig, og lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storligen lovet!
21Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.
22Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig.
1Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
19De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.
17Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.
18Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.
26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
7Herre! skynd dig, bønhør mig, min Aand forgaaer; skjul ikke dit Ansigt for mig, thi jeg maatte blive dem lig, der fare ned i Hulen.
2Gud (kom) til at frie mig; Herre! skynd dig til at hjælpe mig.
2Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
1Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
2Herre, min Gud! jeg troer paa dig; frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,
10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
11Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
9Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
17Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Salighed, altid sige: Herren være storligen lovet.
154Udfør min Sag og gjenløs mig, hold mig i Live for dit Ords Skyld.
4Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
2Herre! jeg troer paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.
1Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme).
1Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
1Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning;
2der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?
21Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
1En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2Herre! hør min Bøn, og lad mit Raab komme til dig.
11Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.
1Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).
4Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —
170Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.
16Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
9Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!
13Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
20Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskjæmmes, thi jeg troer paa dig.
6Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.
107Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
22Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.
1Herre! hvorfor staaer du saa langt borte? (hvorfor) skjuler du dig i Nødens Tider?
29Lad dem udslettes af de Levendes Bog, og lad dem ikke skrives med de Retfærdige.
4Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.